Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leighton, Frederick - Leighton-Buzzard - Leijonhufvud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der er »stor Stil« over den, men den mangler
Inspirationen og den stærke Oprindelighed.
Imidlertid er L. blevet stærkt fejret i sit Land.
Efter af være blevet Medlem 1866, Præsident
1879 for Akademiet, udnævntes han 1885 til
Raronet, 1896 til Pair, en Værdighed, der ingen
Sinde tidligere var blevet en eng. Maler til Del.
Efter L.’s Død er hans Bolig blevet omdannet
til et Museum; det indeholder over 1100
Malerier, Tegninger og Studier af ham. (Litt.: Mrs.
Lang, Sir F. L., his life and work [London
1885]; E. Rhys, F. Lord L. [London 1898,
senere øget Udg. ved Gleeson White 1900];
Williamson, L. [1902]; Mrs. Russell og R.
Barrington, L. [London 1906]; Alice
Corkran, F. L. [London 1904]).
A. Hk.
Leighton-Buzzard [’£eitən-’bazəd], gl By i
det sydøstlige England, Bedfordshire, med en
gotisk Kirke fra 13. Aarh. (restaureret 1887).
Betydelig Handel med Landbrugsprodukter
samt Straafletning.
N. H. J.
Leijonhufvud [’læjånhu.vud], svensk adelig
Slægt, hvis første kendte Medlem er
Dommer paa Selaön i Mälaren, Krister, der
levede i sidste Halvdel af 14.
Aarhundrede. Nogen Forbindelse med »Folkugätten«
kan ikke paavises. Med Abraham Kristersson
(sidste Halvdel af 15. Aarh.), der blev Rigsraad,
træder Slægten frem bl. de fornemste
Stormandsslægter i Sverige. Ved Erik XIV’s
Kroning 1561 ophøjedes Sten Eriksson L., Broder
til Dronning Margareta L., til Friherre og blev
1568 Greve. Senere er de øvrige Medlemmer af
Familien blevne optagne i Friherrestanden. Fra
L. er ogsaa Slægten Lewenhaupt (s. d.) udgaaet.
L.’s Vaaben er tre gyldne Løvehoveder i blaat
Felt.
Erik Abrahamsson L. var Rigsraad
under Sten Sture den Yngre og fra 1512
Høvidsmand over Vestergötland, men kunde her ikke
afværge de Indfald, der 1519 blev foretagne af
Karl Knutsson (tre Roser). L. svarede
imidlertid med et Angreb paa Bohuslän og
Nørrehalland, hvorunder han forgæves belejrede det i
Danskernes Hænder værende Elfsborg. Efter
Sten Sture’s Død gik L. over til Christian II,
men Beskyldningen for, at han paa forræderisk
Vis skulde have hjulpet den danske Hær til at
omgaa Bondehærens Stilling ved Tiveden,
savner sikkert al Grund. 1520 blev L. fanget af
Bondehæren. Uagtet han med stor Iver
arbejdede for Christian II, blev han halshugget ved
det stockholmske Blodbad i Novbr 1520. —
Margareta L., sv. Dronning, Datter af Erik
Abrahamsson, f. 1. Jan. 1514 (ell. 1517),
formælet i Upsala 1. Oktbr 1536 med Gustaf I, d.
paa Tynnelsö 26. Aug. 1551. Hun var meget
elsket af Folket og skal have haft en
formildende Indflydelse paa sin Gemal. Hun havde
10 Børn, hvoriblandt Kongerne Johan III og
Karl IX; de fem Døtre blev gifte i Tyskland
og derved Stammødre til vidt forgrenede
Fyrsteslægter, saaledes at de fleste nu regerende
Fyrster i Europa kan nedlede deres Herkomst fra
Margareta. — Sten Eriksson L., Søn af
Erik Abrahamsson og Broder til Dronning
Margareta L., f. Juli 1518, d. 5. Oktbr 1568. Han
var 1542 Medlem af det Gesandtskab, der
afsluttede Traktaten i Sceaux mellem Gustaf I
og Frants I af Frankrig. Efter at være bleven
Rigsraad og Statholder i Småland var L. 1557
med i det Gesandtskab, der afsluttede Freden
i Moskva, og 1558 og flg. Aar var han i
England for at underhandle om Giftermaal mellem
den sv. Tronfølger (Erik XIV) og Dronning
Elisabeth. 1563 afrejste han for at underhandle
om Erik’s Giftermaal med Filip af Hessen’s
Datter Kristine, men fængsledes i Kbhvn paa
Udrejsen, fordi den danske Regering fandt
hans Sendelse farlig i politisk Henseende; han
kom først tilbage til Sverige 2 Aar efter. Her
fængsledes han tillige med mange andre
Stormænd af Erik i Maj 1567 og undgik kun ved et
Tilfælde Døden ved de saakaldte Sture-Mord i
Upsala. Under Erik’s Sygdom 1567 var L. bl.
de Raadsherrer, der førte Rigsstyrelsen. Ved
Udbrudet af Oprøret 1568 mod Erik stillede
L. sig paa sine Søstersønner, Hertugernes Side
og rykkede sammen med Pontus de la Gardie
ind i Sthlm 29. Septbr 1568, ved hvilken
Lejlighed han blev haardt saaret af en af Erik’s
Drabanter og døde faa Dage efter. — Axel
Stensson L., Søn af foreg., f. 1554, d. i
Tyskland mellem 1620 og 1630, var en yderst heftig
og selvisk Stormand og stod, særlig under
Stridighederne mellem Sigismund og Karl, snart
paa den ene, snart paa den anden Side. Han
blev 1586 Rigsraad og det flg. Aar Statholder i
Finland. Han var senere bl. de Raadsherrer,
der kom i dybeste Unaade hos Johan III, fordi
de i Reval 1589 havde hindret Johan i at føre
Sigismund fra Polen til Sverige. L. var nu Ven
med Hertug Karl, blev efter Johan’s Død Uven
med ham og rejste til Polen, men 1594
forligedes de igen, og L. kom nu i Strid med
Sigismund. Han stod nu sin Fætter Karl saa nær,
at han helt udskilte sig fra de øvrige
Rigsraaden og han var den eneste af dem, der deltog
i den mærkelige Rigsdag i Arboga 1597, hvor
Stænderne skilte sig fra Rigsraadet, og et nyt
Afsnit af Rigsdagens Udvikling tog sin
Begyndelse. L. var 1600 Medlem af den Domstol i
Linköping, der dømte de af Sigismund
udleverede Rigsraader til Døden. Snart kom L. dog
atter i Strid med Karl og maatte forlade Riget,
og hans Ejendomme blev inddragne. Efter et
Besøg i Sverige mod Gustaf II Adolf’s Forbud
maatte L. flygte til Norge; i øvrigt opholdt han
sig til sin Død i Tyskland. L. var i første
Ægteskab gift med den tyske Grevinde Sidonia von
Falkenstein og kaldte sig Lewenkopf ell.
Lewenhaupt, hvilket sidste Navn blev antaget
af hans Efterkommere. — Mauritz
Stensson L., Broder til foreg. (1559—1607), viste i
Modsætning til Broderen streng Konsekvens i
sin politiske Optræden, idet han trofast stod
paa Hertug Karl’s Side mod Sigismund. Han
var bl. Dommerne saavel i Åbo 1599 som i
Linköping 1600, der blodig straffede Sigismund’s
højadelige Hjælpere; han modtog efter A. S. L.’s
Flugt dennes Grevskab og blev 1602 Rigsraad
og Drost. — Axel Gabriel L., f. 13. Septbr
1717, d. 19. Juni 1789, deltog i Felttoget i
Finland 1741—42, var 1756—63 en af Kronprins
Gustaf’s (Gustaf III) Kavalerer og ansporede
som saadan ivrig Kronprinsens Sans for Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
