Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leijonhufvud - Leikanger - Leine - Leiningen - Leino, Eino og Kasimir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Litteratur. Selv tilhørte L. den litterære
Kreds, der samledes om Fru Nordenflycht, og
var senere Medlem af Selskabet Utile dulci samt
af Vitterhetsakademien. Skønt L. kun tog ringe
Del i Frihedstidens politiske Liv, blev han dog
1771 skudt frem i første Rk., idet han af
Hattepartiet blev gjort til »Landtmarskalk«, og han
fungerede som saadan ved Frihedstidens sidste
Rigsdag. 1775 blev han Præsident i Åbo Hofret,
fra hvilket Embede han tog sin Afsked 1780. —
Broder Abraham L., f. 31. Marts 1823, d.
31. Aug. 1911, blev Generalmajor og Chef for
»Fortifikationen« 1868. Statsraad og Chef for
Søforsvarsdepartementet (Marinedepartementet)
14. Jan. 1870 og fungerede som saadan til 23.
Decbr 1874, blev Generalløjtnant 1881, var
Medlem af Rigsdagens andet Kammer 1875—84 og
af første Kammer 1885—93. L. var Medlem af
fl. af Landforsvars- og
Hærordningskommissionerne og virkede ivrig for Forsvarets
Udvikling. Han var Modstander af det saakaldte
»Kompromis« ɔ: Forsvars- og
Grundskatspørgsmaalenes Sammenkobling.
(A. S.). G. C.
Leikanger [’læ^ikaŋər], Herred, Ytre Sogns
Sorenskriveri, Sogn og Fjordane Fylke, (1920)
2472 Indb. i midtre Sogn, er ved Fjorden og
dens Arme delt i 4 adskilte Partier. Paa
Nordsiden ligger Hovedsognet paa Halvøen mellem
Fjærlands- og Sogndalsfjordene; det er en vild
Fjeldegn med en bred, veldyrket Strand ned
mod Fjorden. Fjeldmassen er af to dybe, fra
N. mod S. gaaende Spalter, Grindedalsgrovi og
Henjumdalen, delt i 3 omtr. lige store Partier.
Bleia naar en Højde af 1694 m, Rambræen er
1600 m og Fresvikbræen er 1569 m.
Trollebotseggen er 1412 m. L.’s Hovedsogn er uden
Sammenligning, hvad Frugtbarhed og Befolkningens
Tæthed angaar, Herredets vigtigste Del; intet
af Annekserne naar mere end det halve
Folketal. De største Gaarde i L. er Husebø, Hamre,
Grinde, Henjum og Njos; i Fejos Fedje, Aafet
og Berdal; i Fresvik Botun, Højum, Bjørnetun
og Frøningen. Skov har L. til Husbrug og
Fresvik betydelig Furuskov til Bygningstømmer for
det hele Herred; dette udskiber en Del
Brænde til Bergen; ved Frøningen drives et større
Sagbrug. Fædrift er Befolkningens
hovedsagelige Næringsvej, og gode Græsgange findes i
Dalene og paa Fjeldet. L. er et af Sogns
bedste Frugtdistrikter. Der opgives at være
over 1000 Maal udlagt til Have med c. 25000
Frugttræer. Der fiskedes Laks og Søørred
1908 for 5829 Kroner. Af industrielle
Anlæg mærkes fl. Sagbrug, Trævarefabrikker,
Trælast- og Bygningsforretninger,
Tøndefabrikker og Møllebrug, Brusfabrik og Skibsbyggeri
og et Par Hermetikfabrikker. Der er Hoteller
paa Fresvik, Hermansverk og Leikanger. Vej
er anlagt langs Nordsidens Strand; ogsaa i
Fejos og Fresvik findes kortere Vejstumper;
den væsentlige Kommunikation foregaar ved
Dampskibe og Baad. Herredets Areal er 465
km2, hvoraf 3,2 km2 Indsøer, 10,28 km2 Ager
og Eng, 85,5 km2 Skov, 25 km2 Sne og Is.
Antagen Formue 1921 var 5534400 Kr og Indtægt
1455775 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Leine [’la^inə], venstre Biflod til Aller, løber
for største Delen i Hannover, udspringer paa
Eichsfeld ikke langt fra Worbis i det preuss.
Regeringsdistrikt Erfurt i en Højde af 270 m,
løber med Hovedretning mod N. forbi
Göttingen og Hannover og udmunder efter et Løb
paa 192 km ved Eikeloh mellem Celle og
Verden. L. er sejlbar fra Hannover (en Strækning
paa 91 km), dens Dal er bred neden for Elze,
hvor Floden træder ind i Sletten; den har nu
flade sumpede Bredder og danner ved Neustadt
Leine-Mose. L. optager i højre Bred Ruhme og
Innerste, i venstre Bred Ihme og Wunstorfer
Aue.
N. H. J.
Leiningen [’la^ineŋən], en gl tysk Adelsslæg
som i 13. Aarh. fik Grevetitel, og hvis ene Gren
1779 blev Rigsfyrster, men 1806 maatte se sit
Land mediatiseret under Baden. Den engelske
Dronning Victoria’s Moder, Hertuginde Victoria
af Kent (1786—1861), var i sit første Ægteskab
(1803) gift med Fyrst Emich af L.
(1763—1814), og deres Søn Karl (1804—56) var 1848
i 4 Uger Aug.—Septbr Førsteminister i det
tyske Rigsministerium. Til den grevelige Linie
L.-Westerburg hørte Christian
(1812—56), der som østerr. Oberst udmærkede sig
1848—49 i Krigen mod Ungarerne. Han var
1850 Kommissær ved Forbundsdagen i
Frankfurt og 1851 i Kurhessen, for at genoprette
Kurfyrstens Magt, og drog Jan. 1853 i særlig
Sendelse til Konstantinopel, hvor han ved sin
kraftige Optræden tvang Tyrkiet til at standse
Krigen mod Montenegro. — Hans Fætter, Grev
Karl August af L. (1819—49) var 1848
østerr. Kaptajn, men sluttede sig straks til den
ung. Frihedskamp (var gift med en ung. Dame)
og udmærkede sig saaledes, at han
efterhaanden forfremmedes til General. Ved Gørgey’s
Overgivelse Aug. 1849 faldt han i Østerrigernes
Vold og blev 6. Oktbr hængt i Arad med fl. a.
Officerer.
E. E.
Leino [’le^ino], 1) Eino (opr. Armas Eino
Leopold Lönnbohm), finsk Digter, født 1878.
L. er en stor lyrisk Begavelse med en
sjælden Evne til Sprogbehandling. Alle hans
Væsens dybeste Rødder søger ned i den finske
Jordbund. Tonefaldet er det finske. Finsk er
ogsaa Fantasiens Art, skønt et vist
kosmopolitisk Træk kan skjule det for en mere
overfladisk Læser. L.’s righoldige Produktion
kulminerer m. H. t. Fantasi og digterisk Intensitet
i Balladeserien »Helkavirret« (1903). Ogsaa som
dram. Digter er L. mangesidig. Den største
Del af hans Dramaer er samlet i 6 Bd
»Naamioita« (Masker). L. har beriget den finske Litt.
med mange udmærkede Overs.; særlig maa
nævnes Runeberg’s »Kung Fjalar« og
»Nadeschda«, Dante’s »Guddommelige Komedie«, 1.
Del, Racine’s »Phaidra«, Goethe’s »Iphigenia fra
Tauris« o. a. Som Journalist, især
Teateranmelder i et Par af de største Hovedstadsblade
er L. en Stridens Mand, som, idet han med
vaagent Blik følger alle Bestræbelser inden for
det finske Folkeliv, uforknyt drager i Kamp
for sine Idealer.
2) Kasimir (opr. Kasimir Agaton
Lönnbohm), finsk Forf. (1866—1921). foreg.’s
Broder, Dr. phil. 1896, har skrevet Digte og
Fortællinger samt et Par Skuespil, saaledes 1901
det storstilede hist. Drama »Jaakko Ilkka ja
Klaus Flemming«. Ogsaa paa anden Maade har
L. haft Bet. for Teaterlivet, dels som Kritiker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
