Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leino, Eino og Kasimir - Leinster (irsk Provins) - Leinster (irsk Hertugtitel) - Leinstrand - Léiogomme - Leipa - Leipnik - Leipzig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dels som Teaterchef. En Mængde Overs. til
Finsk er fra hans Haand, bl. a. Ibsen’s »Brand«.
L. var i Firserne og Halvfemserne de ny
realistiske Strømningers første Repræsentant i
Finland, og Retningen har sat sit Præg paa
hans Produktion.
Eva. M.
Leinster [’£instə ell. ’£enstə], den
sydøstligste af Irlands fire Provinser, begrænses af de
tre andre mod V. og N. samt af den irske Sø,
Skt George-Kanalen og Atlanterhavet mod Ø.,
SØ. og S. 19736 km2 med (1911) 1162044 Indb.
(55 paa 1 km2) mod 1982169 i 1841. Angaaende
Naturforholdene se Irland. L. deles
administrativt i 12 Shirer, nemlig: Louth, Meath,
Dublin, Wicklow, Wexford, Carlow, Kilkenny,
Kildare, Queen’s County, King’s County,
Westmeath og Longford. 85 % af Befolkningen er
rom.-kat. Den vigtigste By er Dublin. — Ved
den eng. Erobring (1171) udgjorde L. to
Kongeriger, L. og Meath.
N. H. J.
Leinster [’£instə ell. ’£enstə], irsk
Hertugtitel, som Vilhelm III 1692 gav Meinhard
Schomberg, der havde udmærket sig i Slaget ved
Boyne-Floden. Han døde 1719 uden at efterlade
sig Sønner. Siden blev Titlen knyttet til
Slægten Fitzgerald, idet James Fitzgerald, 20. Jarl
af Kildare, 1766 blev udnævnt til Hertug af L.
Dens nuv. Bærer er Maurice Fitzgerald, 6.
Hertug af L., f. 1. Marts 1887.
C. S. C.
Leinstrand [’læ^in-], Herred, Strinden og
Selbu Sorenskriveri, Sør-Trøndelag Fylke, (1920)
1819 Indb., er et lidet Indlandsherred, ligger i
den sydøstlige Del af Næsset mellem
Trondhjemsfjorden og Gulelvens Munding; det er i
sin nordlige Del et kuperet Bakkeland med
mindre Aaser, af hvilke Hesjebjerget, 291 m,
er højest. Den sydlige Del falder i Terrasser
ned mod en stor Slette, begrænset mod Vest af
Gulelven. Paa Herredets Nordside løber
Skjelbredelven mod Ø. som Grænseelv mod
Strinden; dennes Dalside er temmelig brat, men
dyrket og bebygget; de øvrige Bække, som
løber S. over mellem Bakkerne og samler sig
ned paa Sletten med Udløb i Gula, er
ubetydelige. Ved Østgrænsen ligger de store Ust-
og Heimdalsmyre. Agerbrug, er Hovednæringen;
Jorden er god, især i den sydlige Del, og
Klimaet forholdsvis mildt; Skoven strækker ikke
til Husbrug. Af industrielle Anlæg mærkes: fl.
Sagbrug, Mejerier, Frørenseri. Herredet
svarer til Sogn af Melhus Præstegæld; de største
Gaarde er Eggan, Skjepstad, Skjetlein, Flataas,
Staf og Ler, store og lille. Gennem L. gaar
paa Østsiden Trondhjemsbanen med Stationer
ved Nypan og Heimdal og langs denne
Hovedvejen til Trondhjem, hvortil ogsaa en anden Vej
fører, som fra Nypan Station gaar V. over
langs Gulelven og derpaa bøjer mod N. over
omtr. midt i L. Herredets Areal er 45,7 km2,
hvoraf 1,3 km2 Indsøer, 20,34 km2 Ager og Eng,
15,10 km2 Skov. Antagen Formue 1921 var
6905155 Kr og Indtægt 1696555 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Léiogomme [leiå’gåm], se Dekstrin.
Leipa [’la^ipa], se Böhmisch-L.
Leipnik [’la^ipnek], By i Mähren,
Czechoslovakiet, ved March’s Biflod Betschwa og
Jernbanelinien Wien—Krakov, har et Slot, Klæde-
og Flonelsvæveri, Sukker- og Maltfabrikation
samt Handel med Korn, Frugt, Hør og
Slagtekvæg. Ø. f. L. Ruinerne af Borgen Helfenstein.
7000 Indb.
N. H. J.
Leipzig [’lå^iptsek], (hertil et Kort), 1)
Kreishauptmannschaft, har et Areal af 3567 km2
med (1910) 1234623 Indb., hvoraf 96 %
evangeliske, og deles i 7 Amtshauptmannschaften.
2) By i den tyske Fristat Sachsen, Hovedstad
i Kreishauptmannschaft L., ligger i en Højde
af 105—125 m o. H. paa 51° 20′ 6″ n. Br. og
12° 23′ 28″ ø. L. f. Grw., har en Middeltemp.
af 8° (Jan. ÷ 0,8°, Juli 18,2°, og aarlige
Middelekstremer ÷ 16,2° og 31,0°) og en Regnmængde
af 435,1 mm. L. ligger paa en frugtbar Slette,
som strækker sig fra Mulde til Saale og delvis
til Elben og gennemstrømmes af Floderne
Pleisse og Elster. Denne Beliggenhed paa en Bugt
af det nordtyske Lavland har alle Betingelser
for at frembringe en stor By, og skønt L. har
den betydelige Mangel, at den ikke ligger ved
en sejlbar Flod, har dens centrale Beliggenhed
dog allerede tidlig bevirket, at Byen blev
betydelig, noget, der yderligere fremskyndedes ved
Brunkulslejerne i dens Nærhed. Omegnen er
ikke smuk, selv om der findes smukke Egeskove.
L. har (1921) 604397 Indb. Man skelner
mellem fl. Dele i Byen; den inderste Bydel er
Altstadt, udenom hvilken ligger Peters-,
Ranstädter-, Grimmaische- og Hallische
Kvartererne, der nu, dog nu benævnes henh. S.-, V.-, Ø.-
og N.-Kvartererne. Omkring disse ligger nogle
ydre Forstæder, Marien-, West- og
Johannesvorstadt. 1889—92 og 1910 indlemmedes ialt 21
Forstæder. L. er saaledes vokset meget stærkt
— 1875 havde den kun 200100 Indb. — og de
mange store og prægtige Bygninger, der er
rejst, har gjort den til en smuk By. L.’s
Udvidelse ud over de gl. Fæstningsværker er
særlig sket langs de tidligere store Handelsveje.
Den indre By (90 ha) var tidligere befæstet;
allerede 1784 begyndte Nedbrydningen af
Fæstningsværkerne og de fire Porte, af hvilke den
1722 byggede Petersthor først fjernedes 1864;
paa deres Sted findes nu en Ring af brede
Gader omkr. Altstadt. Denne By bestaar nu
særlig af Oplags- og Forretningsbygninger og er
som Følge heraf forholdsvis tyndt befolket. I
Midten af den gl. By findes Marktplatz,
hvorpaa staar det 1888 rejste Sejrsmindesmærke (af
Prof. R. Siemering), forestillende Kejser
Vilhelm I under Germania’s Beskyttelse. Paa
Østsiden af Marktplatz ligger det rigt smykkede
gl. Raadhus, som 1556 byggedes af Hieronymus
Lotter og 1906—09 delvis ombyggedes for nu at
huse Byens Arkiv og historiske Mus. Ved dette
Torv ligger desuden Könighaus, hvor bl. a.
Peter d. Store, Karl XII og Napoleon har boet.
Tæt herved fandtes indtil 1912 »Auerbachs Hof«,
der var kendt som Scene for en Del af Goethe’s
Faust, men det har nu maattet vige for
Kontorbygninger. Ø. f. Marktplatz ligger først det
lille Naschmarkt med den gl. Børs samt det
ny »Kaufhaus«, kaldet Handelshof (1909), og
derefter Augustus’ Platz — en af de smukkeste
i Tyskland — omgivet af Neues Theater
(Langhans 1864—67), Centralposthuset, Museum og
Univ., der ombyggedes 1894—96 og omfatter
Augusteum, bygget efter Schinkel’s Tegninger
(1831—36), Fridericianum, Mauricianum,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
