Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leje ell. Tingsleje - Leje (Akselleje, Tapleje)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nærmere vil sige, at Lejeren er beskyttet over
for Udlejerens frivillige Dispositioner, f. Eks.
Salg og Pantsættelse, og over for hans
Kreditorers Forfølgning (Udlæg og Konkurs); ved L.
af en fast Ejendom for en Tid ud over den
sædvanlige maa Lejeren dog have sørget for
Tinglæsning af sin Ret for at opnaa Beskyttelse
over for Købere af og Panthavere i
Ejendommen. Kommer Lejeren af en fast Ejendom
under Konkurs, gælder efter dansk Ret der den
særlige Regel (Konkurslov af 25. Marts 1872
§ 17), at hans Bo kan og skal fortsætte
Lejeforholdet, medmindre Kontrakten indeholder
en mcdstaaende Bestemmelse, dog med Ret
baade for Boet og for Udlejeren til at opsige
Forholdet med sædvanligt Varsel til alm.
Fardag, selv om det er indgaaet for en bestemt
længere Tid ell. med længere Opsigelsesvarsel,
men den Opsigende bliver da pligtig at give
Erstatning for den anden Parts Interesse i
Lejeforholdets Fortsættelse. — Om Lejerens Ret
til Fremleje s. d. — I øvrigt maa der sondres
mellem 1) L. af Beboelsesværelser o. a.
Husrum. Om dette Lejeforholds Stiftelse gælder
der for Kbhvn den særlige Regel (Pl. 2. Oktbr
1754), at Lejetageren skal sørge for at faa
skriftlig Kontrakt udstedt til sig, da han ellers
mister Adgangen til at stedes til Partsed (s. d.)
for sine Paastande om Lejeaftalen, ell. faa
Modparten paalagt saadan Ed, saa at han altsaa
maa føre fuldt Bevis, naar han paastaar, at
Forholdet er stiftet paa anden Tid ell. paa
andre Vilkaar end de sædvanlige. — For L. af
Husrum opstiller Lovgivningen som alm.
Flyttedage den 3. Tirsdag i Apr. og Oktbr Maaned,
dog at Foraarsflyttedagen, naar den vil falde
paa Dagen efter 2. Paaskedag, udsættes til den
paafølgende Torsdag, og naar den vil falde i
den stille Uge, ligeledes til den første Torsdag
efter Paaske (Pl. 20. Apr. 1813, jfr Pl. 31.
August 1813, Pl. 26. Apr. 1817); og det
almindelige Opsigelsesvarsel er fastsat
saaledes, at Opsigelse til Foraarsflyttedagen skal
gives inden Nytaar og til Efteraarsflyttedagen
inden Skt Hansdag (24. Juni). For en Del
Købstæder gælder dog 1. Maj og 1. November
som Fardag, og det almindelige Opsigelsesvarsel
er da 3 Maaneder til en af disse Dage, og paa
Landet har der paa mange Egne dannet sig
den Sædvane, at 1. Maj er eneste Flyttedag og
alm. Opsigelsesfrist et halvt Aar før 1. Maj,
hvilket i Lovgivningen er fastsat for hele
Landet, naar Lejeren er Husmand ell. Inderste. —
Fordringen paa Lejesum for Husrum er
privilegeret i Lejetagerens Konkursbo ɔ: Udlejeren
faar Dækning forud for de alm. Kreditorer og er
derved i Alm. sikker paa at faa fuld Betaling,
hvilket fremmer Kreditgivningen af L.; dog
gælder dette Privilegium ikke for længere Tid
tilbage end 1 Aar fra den sidste Fardag før
Konkursens Beg. Vil Lejeren flytte uden at
betale, kan Udlejeren lade gøre Arrest i hans
Ejendele, men kun for de forfaldne
Lejesummer. — Medens dette Lejeforhold hidtil
ganske har kunnet ordnes ved Parternes fri
Aftale, har de ved Verdenskrigen skabte
vanskelige Boligforhold foranlediget Udstedelse af
en Rk. midlertidige Love (den første af 9. Juni
1916, den seneste, til 1. Apr. 1923 gældende, af
1. Maj 1922), hvorved Lovgivningen i betydelig
Grad har indskrænket denne Kontraktsfrihed (se
Huslejelovgivning). I de sidste Love er
Indskrænkningerne for øvrigt paa adskillige
Omraader betydeligt lempede, saaledes bestemmes
det i Loven af 1922, at Aftaler om
Lejeforhøjelser i bestaaende Lejeforhold (modsat nye
Lejemaal) er gyldige uden Godkendelse. 2)
Forpagtning af Jord, som ej er Fæstepligt
undergiven. Parterne kan selv ordne dette Forhold,
som de finder for godt; se i øvrigt
Forpagtning. 3) Fæste (s. d.). 4) Langvarige
Forpagtninger af Jord, som er Fæstepligt
undergiven. For at fremme Udskiftningen af
Jordfællesskabet blev der i Beg. af 19. Aarh. givet
Ejeren af udskiftet fæstepligtig Jord i
Danmark Ret til i St f. at bortfæste den at
bortforpagte den i frit Kontraktsforhold paa to
ell. fl. Personers Livstid ell. for et Tidsrum af
ikke under 50 Aar. Denne Ret blev ophævet ved
L. af 25. Juni 1870 og 9. Marts 1872. 5) L. af
Løsøre. Om dette Forhold giver Lovgivningen
ikke særlige Regler, det er altsaa overladt
Parterne fuldstændig at ordne dette Forhold ved
Aftale; for de Punkter, hvorom ingen Aftale
er truffen, gælder de ovf. fremstillede alm.
Regler om L. (Litt.: Jul. Lassen,
»Obligationsret. Speciel Del«; Gram, »Landboret«;
Torp og Grundtvig, »Tingsret«).
(L. A. G.). A. D. B.
Leje (Akselleje, Tapleje), undertiden, især
tidligere, kaldt med den tyske Benævnelse
»Lager«, tjener til at bære og styre en omdrejende
Aksel. Ved simpelt Maskineri kan Akslen
ligefrem støttes i et Hul i Maskinstativet, men
ellers udgør L. en særlig Maskindel, der
tillader en Indstilling af Akslen baade ved
Monteringen og siden for at bøde paa Sliddet. L.
er oftest af Støbejern og delt i 2 Dele,
Underparten og Dækslet, der samles om
Akslen ved Skruer, men da det oftest vilde
give alt for stort Slid
og stor Friktion,
hvis Akslen gled
umiddelbart paa
Støbejernet,
indsættes der i L.
saakaldte Pander,
som direkte
omslutter Akslen og
er dannede af et
Materiale, mod
hvilket Akslen
arbejder godt. Oftest
gøres Panderne af Bronze ell. af en ell. anden
letsmeltelig Legering, hvidt Metal,
Antifriktionsmetal (s. d.). Der bruges ogsaa Bronzepander,
udstøbte med hvidt Metal, saaledes at Bronzens
større Styrke og det hvide Metals større
friktionsformindskende Evne kombineres. Desuden
kan disse Pander, naar de er udslidte, fornyes
ved igen at udstøbes med hvidt Metal.
Ved alle Pander maa der sørges omhyggeligt
for Smørelse. Mangler denne, vil Friktionen
i høj Grad forøges, L. løber varmt, og baade
dette og Akslen kan i meget kort Tid
ødelægges.
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
