Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leje (Akselleje, Tapleje)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fig. 1 viser et L. med Pander som beskrevet.
Fra en Smørekop paa Dækslet ledes Olien
gennem en Kanal i dette og Overpanden ned til
Akslen.
L., Fig. 2, har Seller’s Støbejernspander,
der er helt forsk. fra de ovf. beskrevne. Det
har vist sig, at en Staalaksel kan løbe let og
med meget ringe
Slid paa Støbejern
(god Smøring
forudsat), naar blot
Trykket paa hvert
Punkt er lille, og
dette opnaas ved
at gøre Panderne
meget lange, saa
Trykket fordeles
over en stor
Flade. Saa lange
Pander vilde dog, hvis
de sad fast i L. paa sædvanlig Maade,
klemme haardt om Akslen ved den
ubetydeligste Skævhed, de hviler derfor i L. med et
Slags Kugleled, saa de kan indstille sig nøjagtig
efter Akslen. Skal et L. staa helt under Vand,
bruges Pander af Pokkenholt. Paa dette meget
haarde, stærkt harpiksholdige Træ arbejder
Akslen eller Tappen godt
uden anden Smørelse end
Vandet, naar dette blot har
uhindret Adgang til de
arbejdende Flader.
Det ydre L.’s Form retter
sig efter, hvor det skal
anbringes. Fig. 1 er et
Standleje. Det tænkes staaende
paa et muret Fundament,
dog ikke umiddelbart paa
dette, men paa en
Underlagsplade, som ved lange indmurede Bolte er
fæstet til Fundamentet. Paa Pladen er
Underparten fastgjort med 2 Skruer, der gaar
gennem langagtige Huller, som tillader en lille
Indstilling af L. Naar dette staar rigtigt, sikres
Stillingen ved tilpassede Stykker, som inddrives
mellem Underpartens Fod og de paa Pladen
støbte Lister. Hvis L. skal
staa paa et Støbejerns
Maskinstativ, erstattes
Underlagspladen af en afrettet
Flade paa Stativet.
Fig. 3 og 4 er
Konsollejer, der fæstes til en
lodret Væg. Fig. 5 og 6 er
Hængelejer, der fæstes til
Loftet. Fig. 3 og 5 har faste
Pander, Fig. 4 og 6 har
Seller’ske Støbejernspander. I alle
Tilfælde bør L. være let
tilgængeligt baade for Indstilling og Smøring;
der bør anbringes Spildebakker til at
optage den neddrivende Smørelse, der ellers
vilde gøre Gulvet glat og slibrigt eller
trække ned i Murværket, som derved
ødelægges. Ved saakaldte selvsmørende
L. eller Ringsmørelejer indeholder L.
en vis Mængde Smørelse, som i længere Tid
kan holde det smurt. Smørelsen findes i et
Hulrum under Akslen; dennes Overside er paa et
Sted blottet ved en Udskæring i Overpanden,
og paa dette Sted af Akslen hænger der en
Ring, som hviler paa Akslen og er saa stor, at
den omslutter Panderne, og dens nederste Del
dypper ned i Smørelsen. Naar Akslen drejer
sig, tager den Ringen med rundt, og Smørelsen,
der hænger ved Ringens
Overflade, transporteres
derved op til Akslen, siver
ind mellem denne og
Panderne og drypper
atter ned i Beholderen.
Naar L. er støvtæt
lukket, kan den samme
Oliemængde virke længe, før
den maa fornyes.
Kuglelejer er en
særlig Form af L.,
hvor Glidningen er
erstattet ved Rulning, idet der er indlagt
en Krans eller flere Kranse af hærdede
Staalkugler mellem Akslen og selve L. De er
almindelig kendte fra Cykler, men bruges ogsaa
til egl. Maskineri, op til ret store Dimensioner.
Kuglelejer kræver en rationel Konstruktion,
fortrinligt Materiale og en meget nøjagtig og
omhyggelig Udførelse
(Specialfabrikker), men kan
da ogsaa i høj Grad
formindske Arbejdstabet. I
enkelte specielle
Tilfælde bruges smaa
Staalcylindre i St f. Kugler.
Hvis Akslen paavirkes
af et væsentligt Tryk
efter dens
Længderetning, som ved en lodret
staaende Aksel, hvor
Vægten af denne og de
derpaa siddende Dele skal bæres af et L.,
eller ved en Skibsskrueaksel, hvor
Skruens fremdrivende Tryk skal overføres gennem
Akslen og dens L. til Skibet, bruges særegne
Former af L. Fig. 7 viser et Sporleje ell.
Fodleje, der støtter en staaende Aksels
nedre Ende. S er Enden af Akslen ell. en i
denne indsat Staaltap. Den staar paa
Bundsporet a, der oftest
er af haard Bronze,
den er forneden
kugleformet og hviler i en
tilsvarende hul Form
i L., saa Bundsporet
kan stille sig efter
Akslen, selv om dennes
Stilling ikke er fuldt
nøjagtig. Ved en Stift,
der griber ind i en
Fordybning i
Bundsporet, hindres dette i at løbe rundt med.
Metalbøsningen b optager mulige Sidetryk.
Smørelsen tilføres i den ringformige Fordybning over
b, og efter at have virket gaar den bort
gennem Hullet under a. Hvis Sporlejet staar helt
under Vand, som ved visse Turbiner, kan
Bundsporet dannes af en Pokkenholts Klods,
paa hvis opadvendte, halvkugleformede Ende
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
 |
| Fig. 6. |
 |
| Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
