- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
680

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leonurus - Leopard (heraldisk Betegnelse) - Leopard (Katteart)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

haandfligede Blade. Blomsternes Kroner har
hvidgul Underlæbe med røde Prikker, men er for
øvrigt rosenrøde; Kronrøret har indvendig en
Haarkrans. Den blomstrer i Juli—Aug. og er
ret alm. i Danmark langs Gærder, især omkr.
Byer; i Norge er den sjælden og findes kun i
den sydøstlige Del. L. marrubiastrum L.
(Stortandet H.) er toaarig, bliver indtil 80 cm
høj og har savtakkede, ægdannet-aflange Blade;
de blegrøde Kroner mangler Haarkrans. Fra
Mellemeuropa er den udbredt til Danmark, men
kun funden faa St. omkr. Byer (Lolland og
Amager); her naar den sin Nordgrænse i
Europa.
A. M.

Leopard, den heraldiske Betegnelse for en
gaaende Løve, hvis Hoved er vendt mod
Beskueren.
P. B. G.

Leopard (Félis párdus). Blandt den gamle
Verdens store Kattearter er L. den, der i alle
Retninger er den mest udprægede Kat. Legemet
er slankt og elegant, men af særdeles kraftig
Bygning. Bevægelserne er smidige og lydløse,
næsten slangeagtige, men vidner tillige om en
Behændighed, Styrke og Dristighed, der
skyldes dens Bevidsthed om egen Kraft og dens
umættelige Rovlyst, og som gør den til et af
de farligste Rovdyr. Størrelsen er hos denne
vidtudbredte Katteart en Del varierende:
Kroplængden indtil 1,5 m, Halen 80 cm. Dens Skind
er prægtig farvet og silkeblødt, et skattet
Pelsværk, i Afrika Høvdingenes Sejrstegn. Paa
Ryggen og Siderne er den rødlig gul, paa
Bugen næsten hvid; Hovedet sortplettet; langs
Ryggen 2 Rk. sorte Pletter; paa hver Kropside
6—10 Rk. Pletter, ordnede i Ringe, uden
Midtplet; Halen sortplettet mod Spidsen sortringet;
Lemmerne sortplettede. Saa iøjnefaldende
denne brogede Dragt skulde synes, er den i
Virkeligheden et udmærket Dække for et Dyr, der
skjuler sig i den tropiske Urskovs Vegetation,
hvis nedfaldne Blade med deres talrige
Nuancer af brunt, rødt og gult smelter saa godt
sammen med Dyrets Farver, at man kan have
svært ved at faa Øje paa dette, selv om man
paa Forhaand ved, hvor det skal ligge. For
øvrigt varierer Farven meget, og i det gamle
Rom, hvor man havde disse Dyr i Hundredvis
til Brug ved Dyrekampene, skelnede man
bestemt mellem to Arter, L. og Panteren;
foruden disse mente man senere at kende
endnu fl., og lige til Nutiden har der været
Uenighed om Artsspørgsmaalet her. L. (F.
leopardus
) kaldes ofte den noget mindre, mere
smaaplettede Form, hyppigst i Afrika, Panteren den
større, mere robuste fra Sydøstasien;
Sunda-Panteren fra de ind. Øer er mere langstrakt
og lavbenet og med en egen sorteblaa Glans
over Skindet; sorte Pantere fra Asien er
melanistiske L., omtr. kulsorte, men ved visse
Belysninger ses ofte de mørke Pletter og
Ringpletter ret tydeligt; findes oftest i det sydlige
Forindiens Bjerge, paa Malakka og de Indiske
Øer; saadanne sorte Panterunger kan findes
i et Kuld alm. farvede. Nu anses de alle for
at høre til samme, stærkt varierende Art, der
findes udbredt næsten overalt i Afrika og i
Asien fra Palæstina til Kina, fra de ind. Øer
næsten til Sibiriens Grænse. Overalt jages L.
som en farlig Fjende af alle Husdyr, hvem
den endog kan hente ud af Staldene; ja ikke
sjælden maa der anstilles store Jagter efter
enkelte »Manddræbere«, der kan gøre hele
Egnen usikker ogsaa for Mennesker; man
kender Eksempler paa, at enkelte særlig ondartede
L. paa en enkelt Egn har dræbt omkr. 200
Mennesker i Løbet af et Par Aar. Føder 2—4
Unger ad Gangen; Drægtigheden skal være c.
15 Uger. Den springer forbausende langt og
højt og klatrer fortrinligt og gerne. Svømmer
godt. Klippefulde Egne med Skov er dens
Yndlingsopholdssted, men for øvrigt strejfer
den viden om, og ikke sjældent mødes flere
sammen. Findes endnu i betydeligt Antal
overalt i sine Hjemlande og har vist langt mere
Modstandskraft mod den fremtrængende
Kultur end f. Eks. Løven. Den jager og fortærer
foruden større Pattedyr ogsaa smaa Pattedyr
som Mus o. l., Fugle, Krybdyr og Padder.
Særlig Aber jager den med Forkærlighed, idet den
forfølger dem i Træerne; Europæernes Hunde
kan de nu og da næsten udrydde i mere
beboede Egne. Kun sjældent lader de deres
Stemme høre, færdes som Regel tause. I pleistocene
Huledannelser i Spanien, Frankrig, Tyskland
og England har man fundet Levninger af L.

Nær L. staar den centralasiatiske Irbis,
Sneleopard ell. Unce (Felis uncia). Den
er kun lidt mindre end L., men er langt mere
langhaaret og lys med mere udviskede Pletter
og har en lang tyk Hale. Selv af en Kat at
være har den et ualmindelig bredt Hoved, der
tillige er fladt og afrundet fortil; Ørene er
korte og afrundede. Den holder mest til i
Højbjergene, klatrer gerne i Træer, regnes af
de Indfødte for at være snild og listig, men
aldeles ufarlig for Mennesker. Den flammede
L.
(F. nebulosa) er mindre. Kroppen c. 1 m
lang, og har ganske faa, meget store, næsten
firkantede Ringpletter paa Kropsiderne. Lever
i Himalayas, Bagindiens og Sundaøernes
Skovegne.
R. Hg.

Leopard (Felis pardus).
Leopard (Felis pardus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0695.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free