Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leukokrat - Leukolin - Leukom - Leukomainer - Leukonychi - Leukopati - Leukopeni - Leukoplaki - Leukoplaster - Leukorrhø - Leukosafir - Leukose - Leukosfenit - Leukosyrer - Leukothea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lerjord, medens andre indeholder mere
Jernilter, Kalk og Magnesia; de første bliver
forholdsvis lyse og kaldes L., medens de sidste er
mørke og kaldes melanokrate.
Gennemsnitssammensætningen af sammenhørende Gange af
de to Slags kan svare meget nær til
Stammagmaets, hvorfor disse Gange ogsaa kaldes for
komplementære.
O. B. B.
Leukolin [læ^u] er Iso-Kinolin, C9H7N. Det
findes i Stenkulstjære sammen med Kinolin
og lugter ubehageligt ligesom dette. L. er en
farveløs Vædske, der koger ved 237°; naar L.
er bragt til at stivne ved Afkøling, smelter
det igen ved + 21°. I Vand er det meget
tungtopløseligt.
R. K.
Leukom [læ^u-] (gr.) er en stærkt mættet, hvid
Plet paa Hornhinden, fremkommet som et Ar
efter et Saar. Ordet L. benyttes navnlig, naar
Saaret er gaaet saa dybt, at Hornhinden er
bristet, Regnbuehinden faldet frem i Saaret og
helet sammen med Hornhindearret (L.
adhærens).
G. N.
Leukomainer [’læ^u-], Navnet L. anvendtes
efter Forslag af Gautier en Tid i Fysiologien
og Patologien som Betegnelse for en Række
kvælstofholdige, basiske, organiske Stoffer, der
dannes som Stofskifteprodukter af Æggehviden
(deraf Navnet: leukoma, gr. Æggehvide) ved
dennes normale Omsætning i den levende
Organisme, men som ikke dannes ved
Forraadnelse af Æggehvidestoffer. En Del af disse
saakaldte L. tilhører i kem. Henseende
Xanthin-Stoffernes (Purin-Basernes) Gruppe, en Del
tilhører Kreatinin-Gruppen. Disse Stoffer
dannes i Organismen kun i ganske ringe
Mængder. Stofferne, der kaldes L., spillede en Tid
en ret fremtrædende Rolle i den medicinske
Diskussion, idet der navnlig af den fr. med.
Skole med Bouchard i Spidsen blev tillagt dem
stor Bet. for Udviklingen af visse sygelige
Tilstande (Stofskiftesygdomme), idet han antog,
at disse Substanser frembragte en
»Selvforgiftning« — Autointoksikation —, idet
Organismens egne Celler ved deres Stofskifte skulde
forgifte denne. Bouchard forsøgte ved at
indsprøjte Urinen fra Dyr og Mennesker under
forsk. normale og sygelige Tilstande paa
Forsøgsdyr at faa et Maal for dennes Giftighed og
dermed for Produktionen af disse Stoffer under
forsk. Forhold, men Resultaterne af disse
Forsøg var tvivlsomme. Navnet L. benyttes nu
aldrig mere, men Stofferne, som tidligere
henregnedes til L., betegnes ved deres kemiske
Navne.
L. F.
Leukonychi [’læ^u-’ki’] kaldes forsk.
sygelige Tilstande i Neglene, som viser sig som
partiel ell. universel Hvidfarvning af disse.
Den pletformede L. skyldes i Reglen smaa
Beskadigelser af Neglens Basis, fremkaldt ved
alt for ivrig Manicure.
C. Rch.
Leukopati [’læ^u-], d. s. s. Albinisme, se
Albinoer.
Leukopeni [£æ^u-] (gr.), Tilstand, hvor
der findes en Formindskelse af de hvide
Blodlegemers Antal i Blodet. Kan fremkomme 1)
som Følge af uregelmæssig Fordeling i Blodet,
saaledes, at de hvide Blodlegemer for en større
ell. mindre Del holdes tilbage i de indre
Organers Kar, medens det perifere Blod er
relativt fattigt; 2) som Følge af Destruktion af
de i Blodet cirkulerende hvide Blodlegemer,
og 3) som Følge af Beskadigelse af Vævet i de
Organer, der producerer de hvide Blodlegemer
(Knoglemarv, Milt, Lymfekirtler). Som
Eksempel paa 1) kan nævnes Følgen af
Indsprøjtning af forsk. Stoffer (Toksiner, artsfremmed
Æggehvide etc.) i Blodet, findes ofte forbundet
med 2). Røntgenstraaler frembringer i udtalt
Grad den under 2) omtalte Tilstand; 3) findes
særlig, hvor de Organer, der producerer de
hvide Blodlegemer, er Sæde for kroniske
Betændelser som Tuberkulose ell. Svulstdannelse.
O. T.
Leukoplaki [’læ^u-] (gr.) ell. Psoriasis
buccalis benævnes visse hvidlige, senelignende
Pletter paa Mundens og Tungens Slimhinde,
som bestaar i en sygelig Udvikling af
Overhuden, Epithelet. De kan være et
Symptom paa Syfilis, men kan ogsaa udvikle sig
efter andre Irritamenter, særlig
Tobaksrygning. Det er en haardnakket, kronisk Lidelse,
der kan være ret generende og i visse Tilfælde
kan udvikle sig til en Form af Kræft.
(E. P-n). C. Rch.
Leukoplaster [læ^u-], se Hvidkorn.
Leukorrhø [læ^uko’re’] (gr.), hvidt Flaad,
benævnes Udflaad af Slim (og Materie) fra de
kvindelige Kønsorganer.
J. P. H.
Leukosafir [’læ^u-] er den sjældne hvide
Safir, der benyttes til Forfalskning af Diamant.
Leukose [£æ^u-] (gr.) er en i den nyeste Tid
af danske Patologer (V. Ellermann og O.
Bang) indført Fællesbetegnelse for de forsk.
Former af Leukæmi.
Johs. F.
Leukosfenit [’læ^u-], et Mineral af
Sammensætning Na4Ba(TiO)2(Si2O5)2; det danner smaa,
langstrakte, farveløse, monokline Krystaller og
findes i Pegmatitgangene ved Narsarsuk i
Grønland.
O. B. B.
Leukosyrer [’læ^u-] (gr.), d. e. hvide (lyse)
Syrer, kaldtes af Grækerne de Folk, der i
Oldtiden boede i Kappadokien, til Forskel fra de
mørke Syrer, som boede S. f. Tauros-Bjergene.
Det pers. Navn for dem var derimod
Kappadoker. Om de var beslægtede med Hetiterne,
er ikke afgjort.
H. H. R.
Leukothea [læ^uko’te.a], den hvide Gudinde,
var efter Sagn, der særlig knytter sig til
Poseidon-Dyrkelsen paa Istmen, opr. en jordisk
Kvinde, Ino, der var Datter af Kadmos og gift
med Athamas, hvem hun fødte Sønnerne
Learchos og Melikertes. Efter sin Søster Semele’s
Død modtog hun Dionysos-Barnet i Pleje, men
paadrog sig herved Hera’s Vrede. Baade hun
og Athamas blev grebne af Vanvid. Athamas
dræbte Sønnen Learchos og forfulgte L. og den
anden Søn, der flygtede til den moluriske
Klippe, mellem Megara og Korinth, hvorfra hun
sammen med Barnet styrtede sig i Havet; dette
bar dem til Istmen, hvor Melikertes under
Navnet Palaimon fra den Tid af nød guddommelige
Æresbevisninger, og Ino under Navnet L.
optoges blandt Nereiderne. Begge ansaas for
velvillige Guddomme, som beskyttede de
Søfarende. Deres Dyrkelse var ret udbredt over
Byer og Øer med søfarende Beboere.
H. A. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
