Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leuktra - Leukæmi - Leukæmider - Leuning, Carl Peter Gram - Leuthen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leuktra [læ^uktra], lille By i Boiotien i
Oldtiden. Den indtog ikke nogen selvstændig
Stilling i det boiotiske Forbund, men var
afhængig af Thespiai. Iflg. Strabon laa den paa
Vejen mellem Thespiai og Plataiai. Mest
berømt er den bleven ved den store Sejr, som
Thebanerne under Epameinondas der vandt
over Spartanerne 371 f. Kr. Sejren skyldtes
væsentlig den af Epameinondas anvendte saakaldte
»skæve Slagorden«, hvorved han kastede hele
sin Hovedstyrke mod Fjendens ene Fløj. Den
spartanske Konge Kleombrotos og en stor Del af
den spartanske Hær faldt.
H. H. R.
Leukæmi [læ^u-], Leukocytæmi eller
Leukose (gr.). I hver Kubikmillimeter Blod
findes under normale Forhold 4—6 Mill. røde
Blodlegemer (Erythrocytter), men kun 8—10
Tusind hvide Blodlegemer (Leukocytter). Under
forsk. fysiologiske Forhold kan Leukocyttallet
svinge en Del. Det kan ogsaa midlertidig
forøges ved forsk. sygelige Tilstande, saaledes ved
Infektionssygdomme, ved forsk.
Betændelsesprocesser i Legemet.
En langvarig, betydelig Forøgelse ses
sædvanlig ved L. Dette Navn blev indført 1845 af
Virchow, som er den første, der klart har
beskrevet et Tilfælde af denne Lidelse.
Benævnelsen Leukose, som ogsaa omfatter de
saakaldte Pseudoleukæmier, blev foreslaaet af
Ellermann og Bang, for hvem det første Gang,
1909, er lykkedes at overføre Lidelsen fra Dyr
til Dyr.
L. kaa have sin Oprindelse dels fra Lidelse
i Benmarven (myelogen L.), dels fra Lidelser i
det lymfatiske System (lymfogen L.). Antallet
af hvide Blodlegemer kan ved L. være enormt
forøget. Det kan naa op over Antallet af røde
Blodlegemer, som i øvrigt sædvanlig er meget
nedsat i Antal og i Hæmoglobinmængde.
Lidelsen er ledsaget af Lidelse af forsk. Organer,
saaledes Forandringer i Knoglemarv, Svulst af
Kirtler, af Milt, sygelige Processer i Lever og
Tarm etc. Man kan se disse Forandringer, uden
at der er Forøgelse af Antallet af hvide
Blodlegemer. Dette er den saakaldte
Pseudoleukæmi.
Sygdomsbilledet er oftest meget
karakteristisk. Af Symptomer, som let springer i Øjnene,
er Blegheden det letteste at erkende, og den
optræder sammen med Træthed, Svimmelhed,
Hovedpine, Øresusen, Hjertebanken,
Kortaandethed, ofte Blødning fra forsk. Organer,
undertiden, især i de akutte Former, Feber.
Fremtrædende Symptomer er dernæst den
betydelige Forstørrelse af Milten og af Leveren,
Ømhed af Knoglerne og Svulst af
Lymfekirtlerne paa Halsen, under Armene, i
Lyskebøjningerne. Varigheden af L. er forsk., i Reglen
fl. Aar, for den akutte L.’s Vedk. ofte kun faa
Dage ell. Uger, og den ender som oftest med
Døden. Dog ses af og til Tilfælde, som
kommer sig. Behandlingen bestaar i Anvendelsen
af styrkende Midler, og af Medikamenter har
Jern, Kinin og især Arsenik vist sig gavnlige.
Røntgenbehandling spiller i de senere Aar en
fremtrædende Rolle, idet man derved kan faa
Antallet af hvide Blodlegemer til at svinde og
formindske Milt og Lymfekar. Man kan
saa-ledes opnaa en betydelig Bedring. (Litt.: V.
Ellermann, »Hønse-Leucoser« [Festskrift
ved Universitetet 1920]).
H. I. B.
Leukæmider [læ^u-] kaldes de af Leukæmi
undertiden fremkaldte Udslet. De viser sig dels
som Svulster ell. Knuder i Huden, dels som
kroniske lokaliserede ell. universelle stærkt
kløende, ofte ekzemlignende Udslet.
C. Rch.
Leuning [’låjneŋ], Carl Peter Gram,
dansk Retskyndig, f. 27. Maj 1820 i Førslev, d.
21. Juli 1867 i Kbhvn, Student 1837, Cand. jur.
1842, Volontær i Kancelliet, 1848 Fuldmægtig i
Justitsministeriets isl. Departement, 1851—53
Studierejse paa det Hurtigkarl’ske Legat i England
og Frankrig, 1856 Departementschef i
Justitsministeriet, 1864 Medlem af Rigsraadets
Landsting, 1865 Justitsminister i Kabinettet Frijs. I
Besiddelse af faglig Dygtighed og udrustet med
stor Arbejdsevne tog L. virksom Del i Tidens
legislative Arbejde, navnlig paa Processens og
Strafferettens Omraade; han var Medlem af
forsk. Lovkommissioner, deriblandt
Straffelovskommissionen, og paraferede som Minister
Straffeloven af 10. Febr 1866. Som
Indberetninger til det juridiske Fakultet offentliggjorde L.
»Om Forundersøgelsen i kriminelle Sager efter
fransk og engelsk Ret« (1853) og »Anklage,
Hovedforhandling og Bevislære i kriminelle
Sager efter fransk og engelsk Ret« (1854), solide
og grundige Referater, men uden egl.
videnskabelig Bet. Han var en lidet fremtrædende
og beskeden Mand, stærkt religiøs, i sit
politiske Syn nationalliberal, men hverken Politiker
ell. Taler. Største Delen af sin Ministertid var
han pint af en dødelig Sygdom, som han bar
med Fatning og Gudhengivenhed.
Fz. D.
Leuthen [’lå^ytən], Landsby 15 km V. for
Breslau, er kendt p. Gr. a. den Sejr, som
Frederik den Store vandt over Østerrigerne under
Hertug Karl af Lothringen 5. Decbr 1757.
Medens Kongen kæmpede i Thüringen mod de
Allierede, skulde Hertugen af Bevern dække
Schlesien. Efter Sejren ved Rossbach ilede
Kongen tilbage til Schlesien for i Forening med
Hertugen at kaste Østerrigerne. Hertugen var
imidlertid 23. Novbr blevet slaaet ved Breslau,
saa at kun Resten af hans Hær stødte til
Kongen, da denne efter en meget besværlig March
(c. 320 km i 16 Dage) 28. Novbr naaede
Parchwitz (c. 45 km VNV. f. Breslau). Frederik den
Store raadede kun over c. 33000 Mand og 167
Kanoner, men rykkede dog videre for at
kæmpe med den overlegne Fjende, naar og hvor
han maatte træffe denne. 4. Decbr ved Daggry
forlod Hæren Parchwitz, inddelt i en
Avantgarde og 4 Kolonner samt en Bagdækning af
Rytteri, og gik om Aftenen i Lejr omkring
Neumarkt. Her indløb Efterretning om, at
Fjenden havde forladt Lejren ved Breslau
og kamperede nær L. med
Schweidnitzer-Strømmen i Ryggen. Styrken var mellem
80—90000 Mand med 210 Kanoner, og den indtog
flg. Opstilling: Hovedkorpset i 2 Træfninger
med en lille Reserve med Front mod V. fra
Nipern til S. f. L.; venstre Fløjkorps under
Nadasti med Centrum omtr. ved Sagschütz og
Fløjen trukken tilbage; ved Borna (c. 6 km
foran højre Fløj) 5 Rytterregimenter under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
