Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levallois, Jules Prosper - Levallois-Perret - Levana - Levang - Levanger (Købstad) - Levanger (Herred) - Levanna, Monte - Levant, l'Ile du - Levanten - Levantin - Levantiner Thaler - Levanzo - Levasseur, Pierre Emile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgivet en Del politiske Brochurer: La petite
bourgeoisie (1868), La politique du bon sens
(1869), La vieille France (1882) o. s. v., en
Samling aristofaniske Vers, Les contemporains
chantés par eux-mêmes (1868), og sammen med
Streckeisen-Moulton en Samling hidtil ukendte
Breve til Rousseau: J. J. Rousseau, ses amis et
ses ennemis; af hans øvrige Værker kan
nævnes: Critique militante (1862), Déisme et
christianisme (1866), L’année d’un ermite (1870),
Sainte-Beuve (1872), Mémoire d’une forêt (1875)
og Corneille inconnu (1876).
S. Ms.
Levallois-Perret [löva’lwa-pæ’ræ],
nordvestlig Forstad til Paris, Dept Seine, Arrond. St
Denis, har talrige Opdragelsesanstalter, fl.
Hospitaler samt Fabrikker. (1921) 73639 Indb.
N. H. J.
Levana, en rom. Gudinde, hvis Dyrkelse
stod i Forbindelse med den Skik, at Faderen
løftede det nyfødte Barn op fra Jorden som
Tegn paa, at han anerkendte det som sit og
vilde opdrage det.
H. A. K.
Levang (Søv.), Udtryk for en Gulvskruppe.
Levanger, Købstad i Nord-Trøndelag
Fylke, ligger ved Throndhjemsfjordens Østside
og Ø. f. det trange Sund, som forbinder
Fjorden med den S. over indgaaende
Eidsbotten. Byen, der 1921 havde 1686 Indb., havde
allerede været et gl. Handelssted, da den 1836
fik Købstadrettigheder, dens vigtigste
Omsætning foregik med Jemteland, hvortil den
ældgamle Hovedforbindelse førte gennem
Værdalen og Sulstuen. Handelen foregik væsentlig
under de to store Markeder, der afholdtes i
Marts og Decbr. Efter at disse er nedlagte, og
Jernbane til Jemteland er ført fra Throndhjem
gennem Stjørdalen og Meraker, har L. tabt
meget af sin Bet. Hell—Levanger
Banestrækningen aabnedes Oktbr 1902 og
Levanger—Sunnan i Novbr 1905. L. har en Middelskole, en
Folkeskole og Seminarium, som blev flyttet
did fra Klæbu 1892. Byen er
Regiments-Kvarter for Nordenfjeldske Dragonregiment.
Af flere mindre industrielle Bedrifter kan
nævnes et Metalstøberi, flere Mejerier,
Elektricitetsværk, Automobilforretninger,
Trævarefabrik, Mineralvandsfabrik, Vognfabrik,
Uldspinderi; der udkommer fl. Aviser. Af
Banker findes Skogn Sparebank, Privatbanken i L.
oprettet 1880. L. danner med Levanger
Landsogn et Præstegæld, hvis Kirke ligger i Byen.
Sørgelig bekendt er L. for de store Ildebrande,
som er overgaaet den, saaledes brændte 1846
de 110 af Byens 133 Huse, den gl. Stenkirke
blev dog dengang skaanet, men ved den store
Brand i December 1877, der medtog den
største Del af Byen, strøg ogsaa Kirken med;
det samme var Tilfældet med den ny Kirke, da
Byen 26. Maj 1897 atter gik op i Luer, der
fortærede de 4/5 af L. Havneforholdene er
daarlige og afhængige af den betydelige Forskel paa
Høj- og Lavvand; ved Lavvand maa der ankres
langt uden for Byen, og Transporten op
foregaar paa Baad. Antagen Formue 1921 var
4619900 Kr, Indtægt 2519400 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland, »Nordre
Trondhjems Amt« (Kria 1909]).
(J. F. W. H.). M. H.
Levanger, Herred (hedder nu Frol),
Stjør- og Værdalen Sorenskriveri,
Nord-Trøndelag Fylke, (1921) 2669 Indb., Ø. og N. for L.
Knbstad, dannes i sin vestre Del af et
frugtbart, veldyrket Bakkelandskab, der mod Ø.
gaar over i skovbevoksede Fjelde, imellem
hvilke den Herredet gennemstrømmende
Levangerelv har sine Kilder. Højest hæver
sig her i SØ. Haarskallen (746 m), derpaa
langs Østgrænsen N. over
Kammerknoppen (631 m), Skithulvola (602 m) og
Ramsaasen (486 m), adskilte ved lave
Forsænkninger, i hvilke Bække rinder mod V. ned i
Levangerelven. Af industrielle Anlæg mærkes
fl. Savbrug, et Frørenseri, et Elektricitetsværk,
et Par Møller og Høvlerier og et
Kalkstensbrud. Agerbrug og Fædrift er Hovednæringen,
af større Fællesmejerier er oprettet fl.,
saaledes paa Mule, Okkenhoug og ved L. Skov
har tidligere været ganske betydelig, men er
nu udhugget og kun tilstrækkelig til Bygdens
Behov. Herredet danner med L. Købstad et
Præstegæld med mange store Gaarde. Den
forrige store Gaard Levanger er nu for største
Delen opløst i Købstadens Byggetomter.
Jernbane gaar gennem L.; den kommer ind langs
Eidsbotten, gaar forbi Byen og saa i NV. over
til Værdalen omtr. flg. den i samme Retning
gaaende Hovedvej. Herredet er for øvrigt vel
forsynet med Veje, som paa begge Sider af
Elven forbinder de store Gaarde, og ved
Dampskib staar det i daglig Forbindelse med
Trondhjem. Herredets Areal er 140,7 km2, hvoraf 0,26
km2 Indsøer, 23,75 km2 Ager og Eng, 54,79 km2
Skov, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Antagen Formue 1921 var 6266380 Kr, Indtægt
1663815 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Levanna, Monte, Bjergstrøg i de grajiske
Alper, paa Grænsen mellem Italien og Frankrig
(Dept Savoie), naar i L. Centrale en Højde af
3640 m.
N. H. J.
Levant, l’Ile du [’l-i.l-dy-l’vã], en af de
hyeriske Øer.
Levanten (ital., Østerland, Orienten)
betegner i Alm. Landene ved den østlige Del af
Middelhavet, særlig de muhammedanske Lande.
Heraf Levantinere, den italiensk- ell.
fransktalende, katolske Blandingsbefolkning af
Europæere og Indfødte, der findes i L.’s
Handelsstæder.
M. V.
Levantin, bløde Silkestoffer, oftest firekiprede
ell. smaamønstrede, i alle Farver. De vævedes
opr. kun i Levanten, men fremstilles nu
navnlig i Frankrig, Schweiz og Tyskland.
K. M.
Levantiner Thaler [-’ta.lər], se Marie
Theresia Thaler.
Levanzo [le’vantso] (de Gamles Phorbantia),
en af de ægadiske Øer (s. d.), er 6 km2 stor,
bjergfuld (indtil 278 m o. H.), men frugtbar
paa Korn, Vin, Frugt, Olie, har et Fyrtaarn
og (1911) 270 Indb.
C. A.
Levasseur [lö’vasör], Pierre Emile, fr.
Historiker, Nationaløkonom, Statistiker og
Geograf, f. 8. Decbr 1828, d. 10. Juli 1911. Efter at
have studeret ved École Normale Supérieure
blev han 1852 Prof. ved Lyceet i Alençon, senere
i Besançon, 1855 ved Lyceet St Louis i Paris.
1872 Prof. i den nationaløkonomiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
