Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levasseur, Pierre Emile - Levasseur, Pierre François og Jean Henri og Nicolas Prosper og Rosalie - Levasseur, Pierre Thomas - Levatores - Levau, Louis - leve - Leveche - Levedygtighed - Levée en masse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskabs Historie ved Collège de France, 1876
Prof. i Nationaløkonomi, og Industrilovgivning
ved Conservatoir des Arts et Métiers i Paris,
fra 1903 Rektor for Collège de France, var fra
1868 Medlem af Institut de France, hvor han
tilhører Académie des sciences morales et
politiques. Som Forf. har L. altid været meget
frugtbar, og han har skrevet om talrige
økonomiske, statistiske, historiske og geografiske
Emner. Mest fortjent har han gjort sig ved sine
historiske, af Akademiet prisbelønnede
Undersøgelser over de arbejdende Klasser før og
efter 1789: Histoire des classes ouvrières en
France depuis la conquête de Jules César
jusqu’à la Revolution (2 Bd, 1859) og Histoire des
classes ouvrières en France 1789, jusqu’à
nos jours (2 Bd, 1867). Af L.’s økonomiske
Skr har hans to Lærebøger i Nationaløkonomi
vundet megen Udbredelse: Précis d’économie
politique (1867, 9. Udg. 1906), oversat paa
Norsk af Thorvald Hellesen under Titelen:
»Kort Oversigt over Statsøkonomien« [Kria
1887]) og Cours d’économie rurale, industrielle
et commerciale (1869, 5. Udg. 1886). Fra
1889—92 skriver sig hans store historiske Værk La
population française. Endvidere kan nævnes:
L’ouvrier américain (2 Bd, 1898), Questions
ouvrières et industrielles en France sous la
troisième république (1907).
(O. Jæger). Sv. N.
Levasseur [löva’sõ.r]. 1) Pierre
François, den Ældre, f. 1753 i Abbeville, d. 1815 i
Paris, fr. Violoncelvirtuos, 1785—1815 ansat ved
den store Opera. 2) Jean Henri, den Yngre,
f. 1763, d. 1823 i Paris, fr. Violoncelvirtuos,
virkede 1789—1823 ved den store Opera og som
Lærer ved Konservatoriet i Paris. Har udgivet
en Rk. Kompositioner og en Skole for sit
Instrument. 3) Nicolas Prosper, fr.
Operasanger (Bas), f. 9. Marts 1791 i Picardiet, d.
7. Decbr 1871 i Paris, hørte til Paris-Operaens
store Navne, debuterede 1813, blev 1841 Lærer
ved Konservatoriet og trak sig 1845 tilbage fra
Scenen. Meyerbeer har skrevet Bertram’s Parti
i »Robert af Normandiet« for L. 4) Rosalie,
fr. Operasangerinde, var 1766—85 ansat ved
den store Opera i Paris og fejrede store
Triumfer i Gluck’s Operaer, navnlig som Alceste.
S. L.
Levasseur [löva’sõ.r], Pierre Thomas,
fr. Skuespiller (1808—70), debuterede 1829 paa
Théâtre des Nouveautés og engageredes 1832
til Palais Royal, hvor hans tørre og
spidsfindige Komik i Forbindelse med hans ganske
forbavsende Evne til ikke blot hurtig Omklædning,
men fuldstændig Forvandling i mange Aar
gjorde ham til en yndet Komiker. I sine senere
Aar dannede han sig en Specialitet i komiske
Sange og Monologer, som han foredrog i
Mellemakterne under Publikums Jubel.
(A. A.). C. B-s.
Levatores (lat.) kaldes Muskler, der har
den Opgave at løfte en Legemsdel, f. Eks.
levator palpebræ, den Muskel, der løfter det
øverste Øjelaag, naar »Øjet aabnes«. L. ani
trækker Endetarmen opad (indad) under
Afføringsakten og forhindrer saaledes, at Tarmen
krænges ud ved Bugpressens Tryk.
S. B.
Levau [lö’vo], Louis, fr. Arkitekt, f. 1612,
d. 1670, virkede fra 1653 til sin Død som
premier architecte du roi. For Fouquet byggede
han omkr. 1650 dennes Slot Vaux, for Kong
Ludvig XIV paabegyndte han 1654 de store
Ombygninger af Louvre og Versailles. I Louvre
rekonstruerede han Apollo-Galeriet efter dets
Brand 1661 og fortsatte Lemercier’s Arbejde,
idet han byggede Slottets Østparti, dog med
Undtagelse af selve Østfacaden, der skyldes
Perrault. I Versailles har han i det mindste
formet Grundlinierne og Facadesystemet i
Ludvig XIV’s Slot, som Hardouin-Mansart førte
videre.
C. A. J.
leve (Søv.). Et Sejl lever, naar det hverken
er fuldt ell. bakt, altsaa naar Vindens
Indfaldsvinkel er saa lille (under c. 40°), at Sejlet
ikke kan spiles ud, men slaar frem og tilbage;
det levende Sejl bidrager saaledes hverken til
Drejning ell. til Fart. Under Manøvrering med
en Raasejler holdes de Sejl levende, ell. saa
nær levende som muligt, som i fuld ell. bak
Tilstand vilde stride mod Manøvren. Skal
Skibet saaledes falde af for Vinden, brases
Agtersejlene levende, medens de fulde ell.
bakke Forsejl og Rorets Virkning drejer Skibet
i den rigtige Retning.
C. B-h.
Leveche [læ’væt∫æ] kaldes i Spanien en
meget tør og hed Vind, der navnlig blæser ind
over Sydøstkysten fra Retningerne SØ.—SV. og
kan naa 50—75 km ind i Landet. Den hede og
tørre Luft, den bringer, stammer ovre fra
Ørkenen i Afrika, og har, skønt den har
passeret Middelhavet, samme Karakter som
derovre, medfører fint Støv ell. Sand, bringer
Bladene paa Træerne til at tørre ind og falde
af og gør Mennesker og Dyr ilde tilpas.
H.-P.
Levedygtighed, Evnen til at kunne
fortsætte Livet. Ordet benyttes særlig om Fosteret,
der som Regel først efter c. 28.
Svangerskabsuge er i Stand til at leve uden for Livmoderen.
Fostre, der udstødes før dette Tidspunkt,
benævnes derfor Aborter modsat for tidlig fødte
Børn, og i retsmedicinsk Henseende har denne
Adskillelse stor Bet. (Fødsel i Dølgsmaal,
Barnemord o. s. v.). Efter 28. Svangerskabsuge
er Fosteret dog ikke altid levedygtigt; der
findes talrige Misdannelser, der vel tillader
Fosteret at udvikle sig i Livmoderen, men ikke at
føre en selvstændig Tilværelse.
(Lp. M.). J. P. H.
Levée en masse [’lve-ã-’mas] er Opbud af
hele den mandlige vaabendygtige Befolkning til
Forsvar af Fædrelandet, naar dette er i Fare.
Udtrykket stammer fra Frankrig, hvor
Nationalkonventet, da Landet 1793 truedes fra alle
Kanter, kaldte hele Folket til Vaaben; Hæren
bestod nemlig kun af Hvervede foruden en Del
Frivillige. I 19. Aarh. er i næsten alle Stater
indført alm. Værnepligt uden Stillingstilladelse,
L. e. m. falder da i Hovedsagen bort af sig
selv; men Lovene om Værnepligt (i Danmark
L. af 1912) indeholder dog gerne Bestemmelse
om, at alle Vaabendygtige skal være til
Raadighed, naar Landet er udsat for fjendtligt
Angreb, uanset om de endnu ikke har begyndt
ell. har aftjent deres Værnepligt. I Tyrkiet sker
Bekendtgørelser om, at Folket skal gribe til
Vaaben, ved at Profetens Fane plantes paa
Sofie-Moskeen ell. Serailet, og enhver
vaabendygtig Mand maa da stille sig til Sultanens
Raadighed.
(B. P. B.). E. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
