Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lewal, Jules Louis - Lewald, Johann Karl August - Lewald-Stahr, Fanny - Lewandowsky, Max Heinrich - Lewenhaupt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lewal [lö’val], Jules Louis, fr. General
og Militærforfatter, f. 1823, d. 1908. Han deltog
i Felttoget 1859, Krigen i Meksiko 1862 og
Krigen 1870—71, hvor han var Oberst i
Rhin-Hærens Generalstab og blev Krigsfange ved
Metz. Som Brigadegeneral var L. 1877—80 Chef
for Krigsakademiet, senere var han
Divisionschef og Korpskommandør. 1885 var han en kort
Tid Krigsminister i Ministeriet Ferry, men
traadte hurtig tilbage fra denne Stilling og tog 1889
sin Afsked. L. er meget kendt som Militær
forfatter; han har bl. a. skrevet: Tactique de
mobilisation, Tactique de combat (1875),
Tactique de marche (1877), Tactique de
stationnement (1879), Tactique de renseignements
(1881—83), Études de guerre (1875—90).
(B. P. P.). E. C.
Lewald [’le.valt], Johann Karl August,
tysk Forf. (1792—1871), tjente under
Befrielseskrigen mod Napoleon som Sekretær i det russ.
Hovedkvarter, blev senere Skuespiller i Brünn
og grundlagde i Stuttgart Tidsskriftet »Europa«,
som i lang Tid var toneangivende paa
Kunstens og Litteraturens Omraade. 1849—62 var
han Regisør ved Hofteatret i Stuttgart, 1860
gik han over til Katolicismen og levede sine
sidste Aar som Privatmand, i München. Blandt
hans talr. Skr kan fremhæves: »Allgemeine
Theaterrevue« (3 Bd 1835—37), »Aquarelle aus
dem Leben« (4 Bd 1836—37), »Neue Aquarelle
aus dem Leben« (2 Bd 1840), den autobiografiske
»Theaterroman« (5 Bd 1841); fremdeles
Noveller og Romaner som »Der Divan« (16 Bd 1839),
»Klarinette« (3 Bd 1863) og »Der Insurgent« (2
Bd 1865). »Gesammelte Schriften« (12 Bd
1844—45). (Litt.: Gutzkow, »Öffentliche
Charachtere« [Hamburg 1835]).
(C. A. N.). C. B-s.
Lewald-Stahr [’le.valt-’sta.r], Fanny, tysk
Forfatterinde, Kusine til. ovenn., f. i
Kongsberg 24. Marts 1811, d. i Dresden 5. Aug. 1889.
Paa en Rejse i Italien (1845) lærte hun Forf.
Ad. Stahr at kende og blev gift med ham 1854.
Allerede 1834 digtede hun Eventyr for at kunne
underholde en syg Søster, og 1841 udgav hun
sin første Novelle »Der Stellvertreter« (i
»Europa«). Hun udfoldede navnlig efter sit
Giftermaal en meget stor Produktivitet, skrev en Rk.
Noveller og Romaner, som viser en skarp
Iagttagelsesevne og en behændig
Fremstillingskunst. De forfægter Kvindens Emancipation.
Særlig kan nævnes: »Jenny«, »Diogena, Roman
von Gräfin H.-H.«, en anonym Persiflage af Ida
Hahn-Hahn, »Prinz Louis Ferdinand«, »Adele«,
»Der Seehof«, »Die Erlöserin«, »Benvenuto«,
»Die Familie Darner«. Endelig maa nævnes
hendes ærlige og oprigtige Selvbiografi »Meine
Lebensgeschichte« (6 Bd 1861), samt to Indlæg
i Kvindesagen: »Osterbriefe für die Frauen«
(1863) og »Briefe für und wider die Frauen«
(1871). »Gesammelte Werke« 12 Bd, 1871—74.
(Litt.: Frenzel, »Erinnerungen und
Strömungen« [1890]; G. Jansen, »Karl Alexander
von Sachsen-Weimar in seinen Briefen an F.
L.« [Berlin 1904]).
(C. A. N.). C. B-s.
Lewandowsky, Max Heinrich, tysk
Nervelæge, født 28. Juni 1876 i Berlin,
død smst. 4. Apr. 1918. Allerede som Student
udsendte L. sit første Arbejde (»Die
Regulierung der Atmung«, 1896), 2 Aar senere tog
han med. Eksamen og promoverede med nogle
Studier over N. vagus’ Udbredning i Lungen.
Han studerede derefter Fysiologi hos Munk og
Vogt, i hvis Laboratorium han studerede
Hjernens finere Bygning (»Die Leitungsbahnen im
Hirnstamm«, 1904) og blev 25 Aar gl Docent i
Fysiologi i Berlin, men opgav denne Stilling
for at arbejde med klinisk Psykiatri, dels i
Heidelberg, dels i Paris hos Marie. Han vendte
tilbage til Berlin 1907, fuldendte et større Værk
over det centrale Nervesystems Funktioner og
blev 29 Aar gl Prof. Han slog nu ind paa
litterær Virksomhed i større Stil, grundede 1910
sammen med Alzheimer »Zeitschrift für die
gesamte Neurologie und Psychiatrie« og udg. 1911
»Handbuch der Neurologie«. Under
Verdenskrigen bestyrede L. et Lazaret for
Nervesygdomme, og han døde af Følgerne af en Tyfus,
han havde paadraget sig ved Fronterne.
J. S. J.
Lewenhaupt [le.vənha^upt], sv. adelig Slægt
er en Gren af Slægten Leijonhufvud. Greve Axel
Stensson Leijonhufvud’s Efterkommere antog
denne tyske Form af Navnet, hvilken ogsaa
Greve Axel selv havde ført (se
Leijonhufvud). Dog anvendes endnu i 18. Aarh. stundom
Formen Leijonhufvud i Stedet for L.
1) Gustaf Adolf L., Greve og Feltmarskal
(1619—56), kæmpede under Trediveaarskrigen
først i den holl. Hær, senere i den sv.,
udmærkede sig ved Breitenfeld 1642, i Jylland 1644 og
i Skaane 1645, blev 1648 Generalløjtnant og
Kommandant i Nienburg. 1650 Rigsraad og 1655
Feltmarskal. Ved Beg. af Karl Gustaf’s Krig
mod Polen fik L. Kommandoen over den Hær,
som skulde operere fra livlandsk Side, og
forsvarede 1656 Finland mod de russ. Angreh.
2) Karl Mauritz L., foreg.’s Broder
(1620—66), udmærkede sig som Rytterianfører under
Gustaf Horn’s skaanske Krig mod Christian IV,
blev Rigsraad 1653 og Feltmarskal 1665.
3) Gustaf Frederik L. (1658—1723),
vandt stor Berømmelse ved sin Deltagelse i
Venezianernes Kampe paa Morea mod
Tyrkerne, blev ved Fredsbrudet i Norden Oberst for
et sv. Kavalleriregiment og udmærkede sig i
Slaget ved Helsingborg, hvor han gjorde
Tjeneste som Generalmajor, blev 1710
Generalmajor, udmærkede sig ogsaa i Slaget ved
Gadebusch, døde som Generalløjtnant.
4) Adam Ludvig L., foreg.’s Broder, en
af Sveriges mest fremragende Hærførere, f.
April 1659 i den sv. Lejr ved Kbhvn, d. 12.
Febr 1719 i Moskva. L. fik en meget lærd
Opdragelse og studerede ogsaa ved udenlandske
Univ. Han helligede sig imidlertid til den milit.
Bane og kæmpede i østerr. Tjeneste mod
Tyrkerne samt senere bl. de sv. Hjælpetropper,
som deltog i den pfalziske Arvefølgekrig. Efter
Freden 1697 vendte L. tilbage til Sverige, men
fik først Kommando ved Udbrudet af den store
nordiske Krig, da han blev Oberst for et
Infanteriregiment. Da Karl XII Aar 1702 forlod
de baltiske Provinser og gik mod Polen, maatte
L. blive tilbage i Kurland under Stuart’s
Overkommando. Opgaven her var med forholdsvis
svage Kræfter at forsvare sig mod stor russ.
Overmagt. L.’s første glimrende Bedrift var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
