Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leyden - Leyden, C. - Leyden, Ernst Victor von - Leyden, L. van - Leydenerblaat - Leydig, Franz - Leydigske Celler - Leydnerflaske ell. Forstærkningsflasken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opdragelsesanstalter, Vajsenhuse o. s. v. L. havde 1920
65035 Indb. I L. ses fl. Mindesmærker, for van
der Werf o. a. (Litt.: Blok, »Eene holl. stad
in de Mitteleeuwen« [Haag 1883]).
N. H. J.
Leyden, C., se Blennarhasset.
Leyden [’la^idən], Ernst Victor von,
tysk Læge, f. 20. Apr. 1832 i Danzig, d. 5. Oktbr
1900 i Berlin. L. blev umiddelbart efter
Eksamen Militærlæge 1854 og var med i Krigen
1864. Aaret efter kaldtes han til Königsberg
som Prof. i Patologi og Terapi og Chef for
Universitetsklinikken der, men 1872 forflyttedes
han til det nyoprettede Kaiser Wilhelm Univ.
i Strasbourg, hvor han var til 1876, da han
blev Traube’s Efterfølger i Berlin. Fra 1885 var
han Chef for første med. Klinik. L. kan regnes
bl. Tysklands mest fremragende Klinikere; han
har særlig beskæftiget sig med
Centralnervesystemets Sygdomme, med Lungelidelser og med
Stofskifte- og Ernæringssygdomme. I »Klinik d.
Rückenmarks-Krankheiten« (1874—76) beskriver
han en til Thomsen’s Sygdom svarende Lidelse.
Andre af hans mest kendte Arbejder er: »Die
graue Degeneration der hinteren
Rückenmarksstränge« (1863) og »Über Reflexlähmung« (1870).
L.’s Navn er knyttet til de saakaldte
Astmakrystaller (»Zur Kenntniss des
Bronchial-Asthma«, Virchow’s Archiv LIV, 1872), der dog
synes at have været iagttaget af andre før
ham (f. Eks. E. Salkowski). L.’s litterære
Virksomhed var meget betydelig. Han udgav
»Handbuch der Ernärungstherapie« (1898), grundlagde
1879 sammen med Frerichs »Zeitschrift für
klinische Medizin«, 1898 med Goldscheider
»Zeitschrift für physikalisch-diätetische Therapie«,
1900 med Klemperer »Deutsche Klinik« og 1900
med Gerhardt og B. Fränkel »Zeitschrift für
Tuberkulose und Heilstättenwesen«. Foreningen
for intern Medicin i Berlin, som indtager en
fremragende videnskabelig Plads, stiftede L.
1881. L.’s »Lebenserinnerungen« er udgivne af
hans Søster 1910.
J. S. J.
Leyden [’£æ^idə(n)], L. van, se Lucas,
Jacobsz.
Leydenerblaat [’lai’dnər-], se
Koboltblaat.
Leydig [’la^idek], Franz, tysk Zoolog, f.
21. Maj 1821 i Rothenburg a. d. Tauber, d.
smst. 13. Apr. 1908, studerede først Medicin,
blev 1849 Privatdocent, 1855 ekstraordinær
Professor i Würzburg, 1857 Prof. i Tübingen, og
1875 Prof. og Direktør for det anatomiske
Institut i Würzburg. L. hører til den Kreds af
Forskere, der ved Midten af 19. Aarh. skaffede
Tyskland den ledende Stilling paa
Mikroskopiens Omraade. Han var selv en utrættelig
Undersøger, og, selv om hans
Undersøgelsesteknik altid vedblev at være ret gammeldags, stod
han til Gengæld i Nøjagtighed langt over de
fleste. Samtidig behandler han altid sine Emner
meget alsidigt; man finder saaledes hos ham
talrige Oplysninger ogsaa om den grovere
Anatomi, ja selv en Mængde gode biol.
Iagttagelser; endelig var han en meget belæst Mand,
der ofte fremdrager ældre og værdifulde, men
lidet paaagtede Angivelser hos sine
Forgængere. Hans næsten altid af talrige Afb.
ledsagede Værker kan derfor til Stadighed
benyttes med Udbytte. Mest kendt af hans Arbejder
er utvivlsomt »Lehrbuch der Histologie« (1857),
et Mønsterværk for sin Tid, men nu selvfølgelig
stærkt forældet; det indeholder en
overvældende Mængde Stof, ligesom den aldrig
afsluttede »Vom Bau des thierischen Korpers« (1864)
og de to, ligeledes læseværdige, Værker:
»Untersuchungen zur Anatomie und Histologie der
Thiere« (1883) og »Zelle und Gewebe« (1885).
Foruden disse histologiske Arbejder har han
imidlertid ogsaa udg. en Rk. betydningsfulde
zool. Værker, i hvilke, foruden Anatomien, de
systematisk-faunistiske og biol. Iagttagelser
spiller en fremtrædende Rolle. Som saadanne
kan nævnes: »Naturgeschichte der Daphniden«
(1860), »Über die Molche« (1868), »Die anuren
Batrachier der deutschen Fauna« (1877), »Die
in Deutshland lebenden Saurier« (1872) samt
»Die einheimischen Schlangen« (1883). En god
Oversigt over hans meget store og i mangfoldige
Tidsskrifter spredte Produktion finder man i
øvrigt i hans Horæ zoologicæ (1902).
R. H. S.
Leydigske Celler [’la^idek-] er nogle Celler,
som findes i Testiklerne, spredt mellem de
sædproducerende Dele af disse. De spiller
sandsynligvis en Rolle for Testiklernes
saakaldte interne Sekretion, idet de formentlig
afsondrer Stoffer, som ved Pubertetstiden
fremkalder Udvikling af de sekundære
Kønskarakterer (Stemmens Overgang, Skægvækst og i det
hele forøget Behaaring), Udvikling af
Kønsdriften og Afsondring af Sæd. Endvidere har
disse Stoffer Indflydelse m. H. t. at bringe
Væksten til Afslutning.
K. H. K.
Leydnerflaske [’la^i’dnər-] ell.
Forstærkningsflasken er et elektrisk
Opsamlingsapparat, der dannes af en Glasflaske, som
indvendig og udvendig er belagt med Stanniol med
Undtagelse af en bred, ferniseret Rand foroven.
I Flaskens vide Munding er anbragt en Prop,
og gennem denne gaar der en Metalstang, som
forneden ved en Kæde ell. paa anden Maade er
sat i ledende Forbindelse med den indre
Belægning. Stangen rager et Stykke op over
Proppen, og foroven bærer den en Metalkugle.
Gennem Stangen sættes den indre Belægning i
Forbindelse med en Kilde til højspændt
Elektricitet, f. Eks. den ene Beholder paa en
Elektrisermaskine, medens samtidig den ydre Belægning
afledes til Jorden. Da Flasken danner en
Kondensator med betydelig Kapacitet (se
Elektrostatik, S. 79), kan den optage en stor
Elektricitetsmængde — en større L. f. Eks. lige
saa meget som en fri Metalkugle paa 10—20
m’s Diameter — og den giver derfor ved sin
Udladning kraftige Virkninger. Den kan
saaledes meddele en lang Rk. Personer et stærkt
elektrisk Stød. Man tager hinanden i
Hænderne, yderste Fløjmand paa Rækkens ene Ende
lægger Haanden paa den ladede Flaskes ydre
Belægning, hvorpaa den anden Fløjmand med
sin fri Haand rører ved Flaskens Knap. —
Forstærkningsflaskens Evne til at give kraftige Stød
er opdaget i Slutn. af Aaret 1745 af von
Kleist, Dekan i Camin i Pommern, og kort
efter af Cunæus og Musschenbroek i
Leyden. Opdagelsen blev gjort omtr. paa
samme Maade begge St.; man forsøgte at samle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
