Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leydnerflaske ell. Forstærkningsflasken - Leye - Leygues, Georges Jean Claudel - Leyland - Leys, Henri Jean Augustin - Leysin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elektricitet i en Flaske fyldt med Vand;
Flasken holdtes i den ene Haand — der altsaa
kom til at gøre Tjeneste som ydre Belægning,
medens Vandet dannede den indre — og Stødet
fremkom, idet man med den anden Haand
tilfældigvis rørte ved det Søm ell. den Traad,
hvorigennem Vandet i Flasken havde modtaget
sin Ladning fra Elektrisermaskinen. Stiller man
et Antal Flasker paa et fælles Metalunderlag
og forbinder deres Kugler med hinanden ved
Metalstænger, danner Flaskerne et
elektrisk Batteri, der virker som en enkelt
Flaske, hvis Belægning er saa stor som alle
Flaskernes tilsammen. Under Artiklen
»elektrisk Kondensator« er der S. 14 givet en
Afbildning af en moderne Udførelse af et saadant
Batteri.
(K. S. K.). E. S. J.
Leye, se Lys.
Leygues [læg], Georges Jean
Claudel, fr. Politiker, f. 28. Novbr 1858 i
Villeneuve sur Lot, studerede i Toulouse og
Bordeaux, blev Advokat og har siden 1885
repræsenteret Dept Lot-et-Garonne i
Deputeretkamret. Han var Undervisningsminister i
Dupuy’s Kabinet 1894—95, Indenrigsminister i
Ribot’s Kabinet 1895, atter Undervisningsminister
i Dupuy’s ny Kabinet 1898—99 og i
Waldeck-Rousseau’s 1899—1902. 1906 var han
Koloniminister under Sarrien. Han hørte til de
antiklerikale Republikaneres højre Fløj, var en af
Hovedstifterne 1905 af Union républicain moderat
og gik mod de skarpeste Udslag af Combes’
Kirkepolitik og Adskillelseslovgivningen; men
radikalere Retninger fik Overhaand, og
Mistanken for at have uddelt Ordener i egennyttig
Hensigt svækkede hans Position. Under Krigens
Samlingsbestræbelser kom han atter frem, blev
Marineminister Novbr 1917 under Clemenceau,
beholdt Portefeuillen under Millerand, og da
denne Septbr 1920 valgtes til Republikkens
Præsident, afløste han ham som Førsteminister og
Udenrigsminister. At en Mand, der af de mest
velsindede næppe kunde regnes for mere end
en habil Rutinepolitiker, naaede en saadan Post,
blev imidlertid straks fortolket som et Led i
Millerand’s Planer om nu at gøre
Præsidentstillingen til Statsstyrets Tyngdepunkt, og dette
var et væsentligt Motiv for Deputeretkamret til
Jan. 1921 at stemme Ministeriet L. ned.
P. L. M.
Leyland [’£i’£ənd], By i det nordvestlige
England, Lancashire, 7 km S. f. Preston, har
Handel med Landbrugsprodukter, Fabrikation
af Gummivarer og (1921) 9034 Indb.
N. H. J.
Leys [flamsk £æ^is, fr. læ(s)], Henri
(Hendrik) Jean Augustin, belg. Maler, f. 18.
Febr 1815 i Antwerpen, d. 26. Aug. 1869 smst.
Fra 14 Aars Alderen arbejdede L. en 3 Aars
Tid i sin Svoger F. de Braekeleer’s Atelier, 1833
udstillede han i Bryssel »Kamp mellem en fr.
Grenader og en Kosak«, 2 Aar senere rejste
han til Paris, hvor særlig den herskende
romantiske Malerkunst optog ham; under en
Rejse 1839 i Holland studerede han nøje
gammelhollandsk Genremaleri; 1852 var han i
Tyskland, hvortil han fl. Gange senere kom tilbage.
De her nævnte Rejser er vigtige Holdepunkter
i L.’s Udviklingsgang og sættes gerne som
Grænseskel mellem de forsk. hinanden ret
uensartede »Manerer« i hans Kunst. L.’s opr. Lærer,
Braekeleer, hørte vel nærmest til den
gammeldags akademiske Retning, som L. snart forlod,
men Lærerens stærke Interesse for Genre- og
Hjemmelivsbilledet har sikkert nok sat blivende
Spor i L.’s Kunst, der i udpræget Grad dyrker
det intime, private huslige Liv, blot at dette
er rykket tilbage i Tiden, helst til 15. og 16.
Aarh. Senere paavirkedes L. malerisk af
Wappers, under Paris-Opholdet af den fr.
Romantik, og L.’s Kunst gaar en Tid lang i dennes
ell. v. Dyck’s Draperi; fra denne Periode er bl.
a. »Geuserfamilie forsvarer sig imod Spanierne«,
»Maleratelier«, »Borgmester Six hos
Rembrandt«, »Skyttefest til Ære for Rubens«. Efter
Hollands-Turen efterligner hans Pensel de
holl. »Kleinmeister« ell. Rembrandt. Han maler
nu »Fr. Floris«, »Familiefest« (1845. Museet i
Leipzig), »Hollandsk Gudstjeneste« (1844—50),
»Hollandsk Selskab i 17. Aarh.« (1847, ligesom
det forrige i Berlins Nationalgal.) etc. Med
Rejsen til Tyskland kommer dog det mest
karakteristiske Vendepunkt. Det var nu de gamle
tyske og nederlandske Malere, han efterlignede:
Q. Massys, Memling, Dürer og Holbein m. fl.
Denne Efterligning var dog ikke tom
Eftergøren. Det var Historikerens og Kronistens
Interesse at trænge dybest muligt ind i
Fortidens Syn og Sind, der førte ham til denne
arkaiserende Kunst, som nænsom over for
Tidskoloritten endog bevarede den ældre Kunsts
Mangler og Særheder. Han malede saaledes:
»Fest hos Otto Venius«, »Messe til Ære for
Borgemester Bertall de Haze«, »De katolske
Kvinder«, fl. Scener efter »Faust«, »Dürer
tegner Erasmus« (1857, Berlins Nationalgal.),
»Familien Plantin«, »Marie af Burgund uddeler
Almisser«, »Luther som Barn i Eisenach«,
»Ordenen den gyldne Vlies stiftes«; til samme
Retning hører Suiten »Bryllupsfærden« (6
Fremstillinger), som L. malede al fresco til sit
eget Hus i Antwerpen. Hans sidste større,
ikke helt fuldendte, Værk var de 4 Fresker
»Borgerret«, »Selvforsvar«, »Selvstændighed« og
»Selvforvaltning«, belyste ved Begivenheder fra
Antwerpens Historie i 16. Aarh., for den store
Raadhussal i denne By. Ogsaa som Raderer
ydede L. noget værdifuldt: »Violinspillere«,
»Skytter« (1865) m. m.; desuden har man
(ganske enkelte) Litografier og Træsnit fra
hans Haand. Ikke mindst i sit Fædreland nød
L. da ogsaa stor Anseelse (1862 ophøjedes han
i den arvelige Friherrestand). Elever flokkedes
om ham (for Nordens Vedk. kan nævnes den
sv. Maler Rosen), og nu staar en Statue af ham
i Antwerpen. Foruden i de belg. og forhen
nævnte Museer er L. repræsenteret i Münchens
ny Pinakotek, Mus. i Amsterdam, South
Kensington m. m. Paa den internationale
Kunstudstilling i Kbhvn 1897 saas L.’s »Ved
Udgangen fra Kirke« (1866). (Litt.: Sulzberger,
»Henri L.« [Bryssel 1885]).
A. Hk.
Leysin [læ’zæ], klimatisk Højfjældskursted
i Schweiz paa Sydskraaningen af
Waadtländer-Alperne, mod N., Ø. og V. godt beskyttet mod
Vinde af høje Bjerge. P. Gr. a. sin gunstige
Beliggenhed og stærke Sollys (i Febr—Marts
9—10 Timer daglig) har L. længe været brugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
