Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liberia - Liberius - Liber Papiensis - Liber pontificalis - Liber sextus - Libert, Georg Emil - Libertad, La - Libertád - Libertas - liberté, égalité, fraternité - Libertiner - Libertinere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Ris, Tobak, Bomuldstøj, Spiritus, Salt, Glas-
og Jernvarer). Af Skibe indløb 446 med 1133000
t. Handelen foregaar væsentligst med England,
Tyskland, Nordamerika og Holland. Jernbaner
findes ikke, men der anlægges en Motorvej fra
Kysten til Indlandet. Der er Kabelforbindelse
med Europa over Teneriffa og med New York;
endvidere er der 2 traadløse, fr.
Telegrafstationer. De mest benyttede Penge er britiske,
men der regnes i Dollar. Forfatningen er efter
amer. Mønster med et Senat bestaaende af 8
Senatorer, valgte paa 6 Aar, 13
Repræsentanter valgte for 4 Aar og en Præsident valgt for
samme Tidsrum; Hvide kan ikke faa Borgerret.
Republikken deles i 4 Cty: Montserrado, Grand
Bassa, Sinoe og Maryland. En staaende Hær
findes ikke, men enhver vaabendygtig Borger
er forpligtet til Krigstjeneste, og denne Milits
er inddelt i 5 Regimenter. Hovedstaden er
Monrovia (5000 Indb.) ved Kap Mesurado;
af andre Byer mærkes Grand Bassa, Sinoe og
Kap Palmas ved Kysten og Harper (9000 Indb.)
inde i Landet. — L. blev grundlagt 25. Apr.
1822 som Nybygd af fri Negre; Stifterne var det
1816 i Washington oprettede »Selskab til
Bosættelse af fri Farvede fra de Forenede
Stater«. Forfatningen for den selvstændige
Republik er af 26. Juli 1847. De fri Negre har
imidlertid i høj Grad skuffet de til dem
stillede Forventninger, og da den finansielle
Situation efterhaanden blev daarligere og
daarligere, blev der 1911 optaget et internationalt
Laan paa 1,7 Mill. Doll. mod Sikkerhed i
Toldindtægterne, som derfor skulde kontrolleres
af en amer. »Reciever«, som derved blev
Regeringens finansielle Raadgiver og Republikkens
egl. Styrer i finansiel Henseende.
C. A.
Liberius, Pave (352—66). Han blev Biskop
i Rom paa den Tid, da Kejser Konstantius
søgte at faa Athanasius fordømt og en mild
Arianisme gjort ortodoks. L. holdt modig fast
paa Athanasius og den rom. Overlevering, og
355 blev han forvist til Berøa i Thrakien, og
Felix blev valgt til Pave i hans Sted. 358 lod
Konstantius L. vende tilbage, efter at han
havde slaaet Haanden af Athanasius og
underskrevet en semiariansk Formel, men dog saaledes,
at han skulde styre den rom. Kirke sammen
med Felix. Dette Fællesstyre kunde naturligvis
ikke gaa, og Felix maatte vige Pladsen. I
Overleveringen blev Felix anset for ret Biskop, og
han blev Helgen, medens L. blev ilde medtaget
som den, der var vendt tilbage ved Hjælp af
Konstantius, som forfulgte de Ortodokse. (Litt.:
Döllinger, »Papstfabeln des Mittelalters«
[106—123]).
L. M.
Liber Papiensis, se langobardisk
Ret.
Liber pontificalis (i ældre Haandskrifter
kaldes den Gesta pontificum Romanorum,
»Pavebogen«) er en Pavehistorie, som gaar fra Skt
Peter til Stefan VI (891). Den er sammensat
af forsk. og til forsk. Tid opstaaede
Bestanddele Den pavelige Bibliotekar, Anastasius (d.
886), som man har tillagt hele
Forfatterskabet, kan i hvert Fald kun have forfattet den
Del, som gaar fra 827—867. Den er udg. af
Duchesne (2 Bd, Paris 1886—93). (Litt.:
Duchesne, Étude sur le Liber pontificalis
[Paris 1877]).
L. M.
Liber sextus (lat.), egl. den sjette Bog, er
Navnet paa 3. Hovedafdeling af Corpus juris
canonici (se kanonisk Ret). Den indeholder
en Samling af Pavebreve (Dekretaler) og
Konciliebeslutninger fra Tiden mellem 1234 og 1298,
i hvilket Aar den publiceredes af Bonifacius
VIII ved at oversendes, til forsk. Univ. Navnet
hidrører fra, at den opfattedes som et Tillæg
til den nærmest forudgaaende Hovedafdeling,
Decretales Gregorii IX, der var inddelt i 5
Bøger. L. s. var i øvrigt selv inddelt paa
samme Maade.
P. J. J.
Libert [’li’bərt], Georg Emil, dansk
Landskabsmaler, f. i Kbhvn 2. Aug. 1820, d. smst.
19. Maj 1908, udstillede 16 Aar gl som Elev
af Kunstakademiet og J. L. Lund et Parti af
Langebro i Maaneskin og senere en Mængde
Landskabsbilleder, dels danske, dels udførte
over fremmede, særlig sydtyske Motiver, samt
Motiver fra Norge og Bornholm. Det bedste af
hans mere kendte Arbejder er et
»Vinterlandskab«, som paa Udstillingen 1860 blev købt til
Nationalgaleriet.
(S. M.). P. J.
Libertad, La [la-liwær’tað], Dept af
Republikken Peru, 26441 km2 med 250000 Indb.,
bestaar af en øde Kyststrækning og en Del af den
øvre Marañon-Dal. Hovednæringsveje er
Agerdyrkning og Kvægavl i de frugtbare højere
Dele. Hovedstad er Trujillo.
G. Ht.
Libertád [liwær’tað], ogsaa kaldet La
Libertad, Dept af den centralamerikanske
Republik Salvador, er 720 km2 stor med c. 55000
Indb. Største By er Nueva San
Salvador ell. Santa Tecla med 23000 Indb.;
dens Havn L. ell. Puerto de la L., en af
Landets vigtigste Kystpladser, har 5000 Indb.
G. Ht.
Libertas (lat.), den borgerlige Frihed,
personificeret som Gudinde, havde allerede fra
Aar 238 f. Kr. et af Tib. Sempr. Gracchus
opført Tempel paa Aventinerhøjen. En anden
Bygning, der laa N. f. Forum, omtales gentagne
Gange og benyttedes til forsk. offentlige,
navnlig retslige Øjemed. Asinius Pollio indrettede
den til Bibliotek. Gentagne Gange blev der i
Rom oprettet Kapeller for L., saaledes af
Clodius, da han havde fordrevet Cicero og
afbrændt hans Hus og ligeledes straks efter
Nero’s Død, som Symbol paa den genvundne
Frihed. L.’s Hoved er jævnlig afbildet paa Mønter
fra Republikkens sidste Tid; andre viser
Gudinden kørende paa en Kvadriga. L. var ogsaa
et af Juppiter’s Tilnavne.
H. A. K.
liberté, égalité, fraternité [libær’te, egali’te-,
fratærni’te], se égalité.
Libertiner (fr. af lat. libertinus, »frigiven«),
et Menneske af letfærdige Grundsætninger,
udsvævende Menneske.
Libertinere, 1) i Apostl. Gern. 6, 9 omtales
en Libertinersynagoge; efter den sandsynligste
Formodning var dette en Synagoge for
Efterkommere af jød. Krigsfanger, der havde
erhvervet Friheden og var vendte tilbage til
Jerusalem.
2) L. kaldes en Sekt paa Reformationstiden,
som fandt størst Udbredelse i Holland, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
