Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Libertinere - libertinus - Liberty Island - liberum arbitrium - liberum veto - Libethenit - Libhaver - Libidinist - Libidivi - Libido sexualis - Libitina - libitum - Libmanan - Libocedrus - Libon - Libourne - Libra - Libra (astron.) - Librarius - Libration - Libreria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa naaede til Schweiz og Frankrig, hvor
den blev begunstiget af Margrete af Valois;
man ved ikke meget om den, og mest kendt er
den blevet ved Calvin’s Bekæmpelse af den.
Rimeligvis har den staaet i Forbindelse med
Anabaptismen, og den synes at have været en
filos. panteistisk Retning, medens den beholdt
de bibelske Udtryk, som den spiritualiserede.
I dens Opfattelse af Kristus synes doketiske
Tanker at have været fremherskende; men
klare Tanker synes overhovedet ikke at have
været dens stærke Side. Der nævnes forsk.
Ledere: Coppin, Quintin fra Hennegau og
Antoine Poequet.
3) Et politisk Parti i Genève kaldte sig L.;
de kæmpede for Frihed for den kat. Biskop,
men kom senere i Opposition til Calvin og
Reformationen. 1555 gjorde de Opstand, men blev
fordrevne ell. dræbte.
(H. O-d.). A. Th. J.
libertinus (lat.), frigiven (s. d.).
Liberty Island [’£ibəti-a^i£ənd], se Bedloes
Island.
liberum arbitrium (lat.), fri Vilje.
liberum veto (lat.: »frit Veto«). Efter den
jagellonske Kongestammes Uddøen paa
Sværdsiden blev Polen et Valgrige, i hvilket al
Myndighed efterhaanden gled ud af Kongemagtens
Hænder og over i Repræsentationens. I
Rigsdagen, der i Reglen samledes hvert 2. Aar,
havde Sæde: 1) Ærkebispen af Gnesen og
samtlige Biskopper, 2) de 34 Voivoder ell.
Landskabsstatholdere, 3) et vist Antal Kastellaner
ell. Fæstningskommandanter, ligesom
Voivoderne af højeste Adel, 4) Landbudene eller
den lavere Adels Repræsentanter og 5) nogle
Deputerede for enkelte af de betydeligste
Købstæder. Finansielle Anliggender afgjordes paa
sædvanlig Maade ved Stemmeflerhed, men for
alle andre Sagers Vedk. blev det lidt efter lidt
sædvanemæssigt at kræve Enstemmighed,
saaledes at et enkelt Landbud ved sit Nej, sit fri
Veto, kunde standse enhver som helst
Beslutning og sætte en Stopper for enhver som helst
Reform; og denne vanvittige Sædvane fik 1652
kgl. Stadfæstelse af Johan Kasimir, uagtet han
forudsagde, hvilke ulykkelige Følger det vilde
hidføre for Riget, og at det vilde ende med
dets Opløsning og Undergang. Fra nu af blev
Benævnelsen »polsk Rigsdag« et Spottenavn i
Europa, og 120 Aar efter begyndte Rigets
Delinger mellem graadige Nabomagter, og
omsider blev Polens tusindaarige Navn slettet bl.
de selvstændige Staters Tal for først at
genopleve en ny Renaissance efter Verdenskrigen.
(C. V. N.). K. B.
Libethenit [-te-], et vandholdigt
Kobberfosfat af Formlen (CuOH)CuPO4, er isomorft
med Kobber- og Zinkarsenaterne (Olivenit og
Adamin). L. forekommer i smaa rombiske
Krystaller med en løg- eller olivengrøn Farve.
Haardheden er 4 og Egenvægten 3,6—3,8.
Findes ved Libethen i Ungarn, Nischne Tagilsk i
Sibirien, Mercedes i Chile og Loanda i Afrika.
(A. G.). O. B. B.
Libhaver (tysk), den, der nærer særlig
Forkærlighed for og Ønsket om at besidde et eller
andet, f. Eks. Bøger, Malerier, Heste m. m.
Deraf Libhaveri.
Libidinist (ny lat.), Vellystning;
libidinøs, lysten, vellystig, utugtig.
Libidivi, se Dividivi.
Libido sexualis, d. s. s. Kønsdrift.
Libitina, en gl-ital. Gudinde, der navnlig
beskyttede alt, hvad der havde med
Begravelsen at gøre. I hendes Tempel havde det rom.
Begravelsesvæsen sit Sæde, og herfra udlejedes
Baarer o. a. til Ligfærden nødvendige Sager.
Servius Tullius forordnede, at der for hvert
Dødsfald skulde betales en Mønt til Templets
Kasse. Gudindens Kultus synes meget tidlig at
være gaaet i Glemme. I senere Tid
identificeredes hun dels med Underverdenens Dronning
Persefone, dels med Afrodite, dette sidste
navnlig p. Gr. a. en vistnok tilfældig Ordlighed
(libido, Elskovslyst).
H. A. K.
libitum (lat., ogsaa lubitum), Behag, Tykke;
ad. l., efter Behag.
Libmanan, By paa Luzon, Filippinerne,
17000 Indb.
M. V.
Libocedrus Don., Slægt af Cypresfamilien,
Træer med fladtrykte Grene og skældannede,
modsatte Blade. Enbo. Koglerne træagtige;
Kogleskællene skælformede, taglagte, i 3
totallige Kranse, af hvilke kun den mellemste er
frugtbar; Frøene med 1 stor og 1 ganske lille
Vinge; 1—2 Frø paa hvert Kogleskæi. 8 Arter
fra Nord- og Sydamerika, Japan, Kina og Ny
Zeeland. L. decurrens Torr. (Thuja gigantea
Carr. nec Don) fra Kalifornien og Rocky
Mountains, er et højt Træ, hvis Blade tilsyneladende
er stillede i 4-tallige Kranse, stærkt tilspidsede,
Karitbladene langt nedløbende, skarpt kølede;
dyrkes i Parker og Haver.
A. M.
Libon, gr. Arkitekt, Mester for det store
Zeus-Tempel i Olympia.
H. H. R.
Libourne [li’burn], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Gironde, ligger 26 km ØNØ. f.
Bordeaux ved Islys Udmunding i Dordogne.
(1920) 20000 Indb. Det er en smukt bygget
By med brede Bulevarder paa de tidligere
Ringmures Plads, Raadhus, Klokketaarn (Rest af de
gl. Fæstningsværker), Statue af Hertugen af
Decazes, Kommunalkollège, Bibliotek. Museum
og Cellefængsel. Den driver Vinavl, Fabrikation
af Uldtøjer og Militærtøj, Skibsbyggerier, samt
især Handel med Vin og Brændevin.
N. H. J.
Libra, sp. Betegnelse for Pund, tidligere
Handelsvægt i Spanien og i spansktalende
Lande, det gammel-kastilianske L. = 460,1 g; paa
Kuba, i Santa Domingo og Bolivia = 460, i
Guatemala = 459,89, i Columbia = 500, i Peru
og paa Filippinerne = 460,0929, i Paraguay =
460,08, i Argentina = 459,37 og i Uruguay =
459,4 g. Desuden haves paa Filippinerne et L.
di Manilla for kostbare Varer = 433 g.
(N. J. B.). H. J. N.
Libra (astron.), se Vægten.
Librarius (lat.) betyder egl. blot en Mand,
der har med Bøger at gøre; deraf dels
Afskriver, Kopist ell. Bogholder, dels Boghandler.
Libration (af Maanen), se Maanen.
Libreria, L. di San Marco paa Piazzettaen
i Venedig, den af Jacopo Sansovino 1536—70
opførte og af Scamozzi 1586 fuldførte
Biblioteksbygning. et af den ital. Højrenaissances
pragtfuldeste og yndefuldste Bygningsværker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
