Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Libreria - Libretto - Libreville - Libri eller Consuetudines feudorum - Libri - Libri, Guglielmo - Liburnia - Libussa - Libya - Libyen - Libyske Ørken - Libyssa - Lic. - Licancaur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den var opr. bestemt til at opbevare de
kostbare Bogsamlinger, som var overdragne Staten
af Petrarca og Kardinalerne Bessarion og
Grimani, og blev benyttet som Bibliotek indtil 1812,
da Bøgerne blev overførte til Dogepaladset og
L. blev sat i Forbindelse med Palazzo Reale.
De indre Rum blev rigt dekorerede med
Malerier af Tizian, Paolo Veronese, Tintoretto o. fl.
Ved S. Marcus-Kampanilens Fald blev L. stærkt
ødelagt, men er senere genrejst. Ogsaa i
Siena findes et kendt L. hørende til
Domkirken, opført 1495 for Kardinal Piccolomini,
den senere Pave Pius III, og mest berømt ved
en Række Freskomalerier af Pinturicchio.
(E. S.). C. A. J.
Libretto (ital.: »lille Bog«), alm. Betegnelse
for Teksten, Tekstbogen, til en Opera.
Librettist, Forf. til en Operatekst.
S. L.
Libreville [librö’vil], By paa Vestkysten af
Afrika, fr. Ækvatorialafrika, er Hovedstad i
Distriktet Gabun, ligger paa Nordsiden af
Gabun-Flodens Æstuarium og har (1911) 4000
Indb., hvoraf et Par Hundrede Europæere.
Dens vigtigste Bygninger er
Regeringsbygningerne, den smukke, fr. Missionsanstalt og nogle
Faktorier, og den er i det hele mere en
Missionsby end en Handelsby.
C. A.
Libri eller Consuetudines feudorum
(lat.) er Navnet paa en middelalderlig
Retsbog, indeholdende den i Norditalien, særlig i
Lombardiet, gældende Lensret (den saakaldte
langobardiske Lensret), hvis Kilder
væsentlig var Sædvane og Praksis, men delvis
ogsaa kejserlige Love. Det er en Samling af
hele dette Materiale, som foreligger i L. f.,
der for største Delen har Form af en Række
systematiske Afh., men ved Siden heraf ogsaa
meddeler Domme, afsagte af Lensdomstole,
vistnok i Milano, samt de ovf. nævnte kejserlige
Love af Lothar II, Frederik I og Henrik VI.
De forsk. Partier er af ulige Alder, i det hele
dog tilhørende 12. Aarh., men alle overleverede
i en noget yngre Redaktion, der først kan
stamme fra Midten af 13. Aarh. L. f. blev
tidligt tilføjet i Haandskrifterne af Corpus juris
civilis som et Tillæg til denne, senere ogsaa i
de trykte Udgaver af den, hvad der havde til
Følge, at den ved Overgangen til den nyere
Tid reciperedes i Tyskland sammen med
Romerretten. Ogsaa i Frankrig spillede den en
betydelig Rolle.
P. J. J.
Libri, se Girolamo d. Libri.
Libri, Guglielmo, italiensk Matematiker
(1803—69), virkede som Prof. i Matematik i
Pisa, men maatte 1830 flygte til Frankrig p.
Gr. a. Deltagelse i en politisk
Sammensværgelse. Han blev snart efter udnævnt til Prof.
ved Sorbonne og efterfulgte Legendre som
Medlem af Videnskabernes Akademi. 1850 rejstes en
Arklage mod ham for at have tilvendt sig
kostbare Bøger og Manuskripter fra de offentlige
Biblioteker, med hvilke han førte Tilsyn; han
unddrog sig Undersøgelsen ved Flugt til
England, men dømtes in contumaciam til 10 Aars
Strafarbejde. L. var en Matematiker af stor
Lærdom, og hans Histoire des sciences
mathématiques (1865) har haft megen Bet. Hans
originale Produktion findes i Afh. i Crelles
Journal, hvilke 1835 udgaves samlede under
Titlen Mémoires des mathématiques.
Chr. C.
Liburnia kaldtes i Oldtiden en Del af
Illyriens Kystland og de foran liggende Øer i
Adriaterhavet. Det var et lidet frugtbart
Bjergland, hvis Indbyggere, der hørte til den
illyriske Stamme, mest ernærede sig af Søfart og
til Dels Sørøverier. Stridigheder med deres
Naboer Dalmaterne gjorde, at de fra 2. Aarh.
f. Kr. stillede sig i et venskabeligt Forhold til
Rom og anerkendte Romernes
Overherredømme. Deres Hovedstad var Scardona; af andre
Byer mærkes Jader (nu Zara) ved Kysten og
Burnum inde i Landet.
H. H. R.
Libussa (i tschk. Form Libuše med
Accenten paa første Stavelse) er iflg. et hos den
lat.-bøhmiske Kronist Kosmas af Prag overleveret
Sagn Stammoder til de bøhmiske Konger
(indtil 1306) og har anlagt Prag. Hun var Datter
af Krok af Vyšehrad og regerede efter
Faderens Død, indtil Folket forlangte, at hun
skulde tage sig en Mand. Hendes Valg faldt paa
Přemysl; Sendebudene, som skulde hente ham,
fandt ham i Færd med at pløje sin Mark. Han
blev L.’s Ægtefælle; efter ham kaldtes det
første bøhmiske Dynasti Premysliderne. En
Episode af Sagnet om L. er behandlet i Digtet
»Libušin soud« (L.’s Dom) i det saakaldte
Grüneberger-Haandskrift, der 1818 »opdagedes« af V.
Hanka (s. d.), og som antoges at stamme fra
9. Aarh. Allerede Filologen Dobrovský saa
imidlertid, at det var et Falskneri, og nutildags
er der ingen, der tror paa dets Ægthed.
(Hlg. P.). H. C-e.
Libya (gr.), en Gudinde, Personifikation af
Libyen. Hun kaldes Datter af Epafos, og ved
Poseidon Moder til Agenor, Belos og Lelex. I
en Bronzegruppe, som Kyrenæerne opstillede i
Delfoi, var hun fremstillet i Færd med at
bekranse Battos, som kørte paa en Vogn med
Nymfen Kyrene som Vognstyrer. Paa et i
Kyrene fundet Relief ses hun at række
Sejrskransen til Nymfen Kyrene, som har
overvundet en Løve.
H. A. K.
Libyen (Libya), i Oldtiden Navn paa den
Verdensdel, der siden kaldes Afrika. Opr.
betegner L. hos Grækerne kun den Del af
Nordafrika, der laa V. f. Nilens Udløb. Ordet
stammer vist fra Ægypterne, der allerede før 1200
f. Kr. taler om et Folk Libu V. f. Ægypten,
med hvem de ofte kæmpede; ogsaa det gl. Test.
kender dette Folk (Liboïm). Homer taler ogsaa
om L. Hekatæos o. a. regnede L. for en Del af
Asien, men efter Alexander den Stores Tid
anførte Geograferne gerne L. som en egen
Verdensdel, hvilken de udstrakte indtil det røde
Hav, saaledes at L. ogsaa indbefattede
Ægypten. L. er ogsaa hos gr. Geografer Navn paa et
Distrikt i det gl. Ægypten ved Mareotis-Søen,
S. f. Alexandria.
V. S.
Libyske Ørken, se Sahara.
Libyssa, Oldtidsby i Bithynien, paa
Nordsiden af den astakenske Bugt, som skyder sig
ind fra Propontis. Ved Byen fandtes Hannibal’s
Grav.
H. H. R.
Lic., Forkortelse af Licentiat.
Licancaur, Vulkan paa Grænsen mellem
Bolivia og Chile, Ø. f. Byen Atacama, 5950 m høj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
