Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligning (astron.) - Ligning (Skatteligning) - Ligningskommission - Ligningsmand - Ligningsmyndigheder - Ligningsskat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. brugt i Udtrykket personlig L., hvorved
forstaas den af fysiologiske Aarsager fremkaldte
Forskel mellem et Indtryk og dets Opfattelse.
Praktisk Bet. har denne Fejl faaet i
Astronomien, hvor den spiller en stor Rolle ved alle
Maalinger. Da den personlige L. er højst forsk.
for de forsk. Iagttagere, har man konstrueret
særegne Apparater (Kayser, Bakhuyzen, Braun
o. a.), hvorved dens. Størrelse kan absolut
bestemmes.
J. Fr. S.
Ligning (Skatteligning), det
Indbegreb af Forholdsregler, der er bestemte til
at føre de i Skattelovene givne Regler til
Udførelse over for de enkelte skattepligtige
Personer. L.’s første Opgave er da at udfinde,
hvem disse Personer er, og ofte kræver Lovene
en Medvirkning fra de paagældendes egen Side.
Derefter gælder det om at fiksere
Skatteobjektet ell. Skattegrundlaget. Under primitive
Forhold kan dette ske efter faa og letbestemmelige
Momenter, f. Eks. Antal Personer,
Familiemedlemmer, Grundstykkernes Størrelse, de
toldpligtige Varers Antal ell. Vægt; med den
moderne Økonomis større Komplicerthed bliver
det en stedse vanskeligere Opgave, idet Hensyn
maa tages til mangeartede Momenter; nævnes
skal blot ved Forbrugsskatter Varernes
Kvalitet. Endelig skal man bringe Forbindelsen til
Stede mellem Skatteobjekterne og de i Loven
fastsatte Skattesatser. Paa dette Punkt spiller
Forskellen mellem Repartitions- og
Kvotitetsskatter en betydelig Rolle. Ved Fastsættelsen
af de rette Regler for Skatteligningen maa der
tilstræbes den størst mulige Klarhed,
Simpelhed og Billighed i Skatteopkrævningen, men
Hensynet til en retfærdig Skattefordeling bør
ikke derfor glemmes, og det vil ikke altid være
let at forene disse ofte modstridende
Momenter. En væsentlig Forskel er der m. H. t.
Skatteligningen mellem de direkte og de
indirekte Skatter. De sidstnævnte virker mere
som en mekanisk Organisme, hvorved
Skattemyndighederne bliver i Stand til at befri sig
for en Del af de med Skatteligningen forbundne
Vanskeligheder. Ved de direkte Skatter, særlig
Indkomst- og Formueskatter, maa man kræve
Medvirkning fra Skatteyderne, særlig for de
store Indtægters Vedk., men dette
overflødiggør naturligvis ikke en virksom offentlig
Kontrol.
C. T.
Ligningskommission. I de danske
Købstæder bestaar der kommunale L., som foretager
den foreløbige Ansættelse af de Indtægter, der
danner Grundlaget for saavel Statens som
Kommunernes Indkomstskat. Disse Ansættelser
kan imidlertid prøves af Skatteraadene enten
efter Forlangende af Skatteyderne ell. af egen
Drift. Ligningen foreligger først endelig ved
Skatteraadets Beslutning; denne kan yderligere
indankes for Overskatteraadet. L. bestaar af
mindst 5, højst 15 Medlemmer, der vælges efter
de for Byraadsvalg gældende Regler (L. af 20.
Apr. 1908). M. H. t., om Betingelserne for
Skattepligt er til Stede, kan L.’s Afgørelse
indankes for Købstadens Overligningskommission.
C. T.
L. i Norge kaldes i de kommunale
Skattelove af 18. Septbr 1911 Ligningsnævnd.
Den vælges af Kommunestyret, som ogsaa
bestemmer, hvor mange Medlemmer den skal
have. Medlemmerne fungerer regelmæssig i 3
Aar, idet hvert Aar den Trediedel, som har
forrettet længst, træder ud og erstattes ved nyt
Valg. L. vælger selv sin Formand og
Næstformand. I Byer med mindst 25000 Indb. kan
Bystyret ved Vedtægt, stadfæstet af Kongen,
bestemme, at Byen skal deles i fl. Distrikter, og
at Ligningen for visse Dele af Ligningsarbejdet
skal foregaa særskilt for hvert af disse. De
nærmere Forskrifter, som nødvendiggøres ved
Bestemmelsen om Ligningsarbejdets Deling paa
denne Maade, gives ligeledes i Vedtægten. Til
Behandling af Selvangivelser skal der i Byerne
for hvert Skattedistrikt oprettes et
Ligningsraad, bestaaende af 3 Medlemmer, som vælges
af Bystyret og kan tages i ell. udenfor L. I
Landkommunerne kan der oprettes saadanne
Ligningsraad. L.’s Ligninger kan paaklages til
en Overligningsnævnd, som ogsaa vælges af
Kommunestyret og fornys efter samme Regler
som for L. bestemt; i Byerne maa mindst en
Trediedel vælges bl. de største Skatteydere.
Fylkesskattestyret er den øverste
Ligningsinstans i Fylket, og Rigsskattestyret den
øverste Instans i Rigets Ligningsvæsen.
K. Ø.
Ligningsmand. L. medvirker ved
Skatteligningen paa Frederiksberg og kan indføres i
andre danske Kommuner med over 10000 Indb.,
naar saadant bestemmes i en af
Kommunalbestyrelserne affattet Vedtægt. I saa Fald
bestemmer Kommunalbestyrelsen Antallet af
Ligningsdistrikter og beskikker for hvert af disse
et vist Antal (i Reglen 4) L., der under Ledelse
af et Medlem af Skatteraadet,
Ligningskommissionen ell. Sogneraadet fungerer som
underste Skatteligningsmyndighed.
C. T.
Ligningsmyndigheder. Ved L. forstaas de
Myndigheder, der skal bringe
Skattelovgivningen til Anvendelse paa de enkelte skattepligtige
Personer. Disse Myndigheders Organisation er
meget forsk. efter Skatternes Art (mærk her
Forskellen mellem direkte Skatter, f. Eks.
Indkomst- og Indtægtskildeskatter og
Forbrugsafgifterne) og Skatteordningen i de enkelte
Lande. Skatteligningen er ofte bygget paa
Samvirke mellem offentlige Embedsmænd og
Repræsentanter, valgte af Befolkningen selv,
hvilket navnlig, er Tilfældet i England. L. er ofte
berettigede til at kræve Medhjælp saa vel fra
de skattepligtige selv som fra andre, baade
Embedsmyndigheder og private Institutioner (f.
Eks. Banker). Paa det første har man
Eksempler ved Indkomstskatten i de Skattepligtiges
Forpligtelse til at opgive deres Indtægter og
Formue. Ved Skattebyrdens overordentlige
Vækst i Nutiden er L.’s Arbejde blevet meget
forøget og griber ofte stærkt ind i
Skatteborgernes private Forhold.
C. T.
Ligningsskat. Ved L. af 20. Juni 1850 blev
i Danmark en Del gl. Skatter ophævede og
erstattede ved den saakaldte L., der opkrævedes
saavel i Byerne som paa Landet. Skatten blev
for Byernes Vedk. sat til 115000 Rd., hvoraf
Hovedstaden skulde udrede de 53000 Rd., og
de øvrige Købstæder 62000 Rd. Skattens
Fordeling mellem de sidstnævnte foretoges efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
