Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limfarver - Limfjorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Limfarver, se Lim.
Limfjorden er det Farvand, som fra
Thyborøn ved Nordsøen gennemskærer Jylland til
Hals ved Kattegat. Dette er c. 180 km langt og
c. 1700 km2 stort. Farvandets Form er meget
uregelmæssig, idet store Bredninger afveksler
med smalle Sund. Dybderne er ligeledes meget
skiftende. I de store Bredninger er den i Alm.
6—10 m, i de smalle Hovedløb indtil 20 m, dog
i enkelte kun 3 à 4 m, saaledes i det vestlige
Indløb og ved Løgstør. Den ringe Dybde disse
Steder gør, at L. ikke har megen Bet. for
Sejladsen som Forbindelsesled mellem Nordsøen
og Kattegat.
Det østlige Indløb til L. hedder Haadybet og
gaar mellem Nordmands Hage paa Nordsiden
og Korsholm paa Sydsiden. 4 km fra Land er
tværs over Løbet en Barre, Hals Barre, gennem
hvilken er gravet en over 56 m bred Rende,
der ved Middelhøjvande er 7,5 m dyb, hvilket
altsaa er det største Dybgaaende, hvormed
Skibe Ø. fra kan søge op til Aalborg. Fra Hals
til Aalborg er Fjorden kun c. 1 km bred, men
udvider sig derpaa til en stor Bredning, hvori
ligger Øerne Egholm, Gjøl, Øland samt fl.
Smaaholme. Mellem Gjøl og Øland og mellem disse
Øer og Landet paa Nordsiden af Fjorden
opføres Dæmninger. I Bredningen er Vandet kun
lavt, men den er gennemskaaret af et dybere
Løb. Enkelte Dele af dette Farvand hedder
Nørredyb, der gaar N. om Egholm, Gjøl
Bredning og Nibe Bredning, hvorfra mod S.
strækker sig Sebber Sund, over hvis smalleste Del
er lagt en Dæmning, og mod V. det snævre
Farvand Draget, hvori Dybden er 4 m. Herfra
indsnævrer Fjorden sig gennem Hagedyb,
Bejstrup Løb og Agger-Sund til hen imod Løgstør,
hvorfra det atter breder sig. Over Flakket V.
f. Løgstør er 1900 gravet en 4 m dyb Rende.
V. f. Løgstør ligger Løgstør Bredning og Livø
Bredning, der begrænses mod V. af den store
Ø Mors, med Bugten Draaby Vig, og mod S.
af Halvøen Salling. I Livø Bredning ligger
Øerne Livø og Fur. Løbet mellem disse Øer
hedder Favnedyb og mellem Fur og Salling Fur
Sund. Fra Livø Bredning afsættes mod S.
Risgaarde Bredning med den lille Rotholm, Hvalp
Sund, Skive Fjord og derfra mod Ø. Lovns
Bredning, Virk Sund og Hjarbæk Fjord. N. f.
Løgstør Bredning ligger Bygholm Vejle, over hvis
Indløb er bygget en Dæmning. N. og V. om
Mors fører det dybe Feggesund til Thisted
Bredning, herfra Vilsund, Dragstrup Vig, Visby
Bredning og Næssund. S. f. dette skærer
Skibsted Fjord sig mod V. til den smalle
Landtange, som forbinder den lille Halvø Thyholm
med Thyland, og Glomstrup Vig mod Ø. ind i
Mors. Mellem Mors og Thyholm ligger Aggerø,
Jegindø o. fl. Smaaholme. Aggerø er ved en
Dæmning forbundet med Mors. Jegindø skilles
fra Thyholm ved det smalle Tambo Sund. Ø. og
S. om Mors leder Salling Sund, der paa Mors
afsætter Nykøbing Bugt og mod Ø. Lysen
Bredning og Harrevig, til Kaas Bredning. Herfra
afsættes mod S. Venø Bugt med Struer Bugt.
Øen Venø skilles mod V. fra Land af Venø
Sund. N. herfor fører det indtil 22 m dybe
Oddesund mod V. til Nissum Bredning med
Lem Vig. Denne store Bredning er ved en smal
Landtange skilt fra Nordsøen. 1825 brød Havet
gennem Tangen og dannede Aggerminde, som
efter at have holdt sig aabent i nogen Tid
efterhaanden igen sandede til. 1863 skete et
nyt Gennembrud en Del sydligere og dannede
den saakaldte Thyborøn Kanal, mellem
Aggertange og Harboøre Tange. Paa den sidstes
NØ.-Side er anlagt Thyborøn Havn. — Der er haard
Strøm i Kanalen, og Dybden er p. Gr. a.
Sandvandring stadig underkastet Forandringer, der
til Tider kan være temmelig store. Den lukkes
mod Nordsøen af en Barre, Havrevlen, paa
hvilken Dybden ved Middelhøj vande er c. 3,8
m, med hvilken Dybde Thyborøn Havn altsaa
kan naas fra Nordsøen. Inden for Tangen
ligger et stort Sandflak, Fjordgrunden, over
hvilket der fører fl. Løb. Den mindste Dybde i
Forbindelsesløbet mellem Nordsøen og Nissum
Bredning er i Alm. 3 m, men en Regulering og
Uddybning af Kanalen er under Udførelse.
Om end Tidevands Strømninger kan spores
til Odde Sund og Draget, henh. V. og Ø. fra,
paavirkes dog ikke Vandstanden i kendelig
Grad deraf undtagen umiddelbart ved
Mundingen, og selv her er Forskellen mellem Høj- og
Lavvande kun meget ringe. I Fjordens
Hovedløb, nemlig Thyborøn Kanal, Odde Sund og
Salling Sund, ved Løgstør o. s. v. er der dog
næsten altid en ikke ubetydelig Strøm, snart
sættende mod V., men dog oftest mod Ø. Den
bevirkes som Regel af Vinden og kan i de
snævre Løb være saa stærk, at selv velsejlende
Skibe ikke kan krydse den op. Der er
Lodstvang i den gravede Rende over Hals Barre
for Skibe, som stikker 5 m og derover, og i de
gravede Render i Draget og Bejstrup Løb for
Skibe, der stikker over 3,1 m, samt i den
gravede Rende over Løgstør Grunde for Skibe, der
stikker 2,8 m.
Ved L. ligger Byerne Hals, Aalborg,
Nørre-Sundby, Nibe, Løgstør, Skive, Nykjøbing paa
Mors, Thisted, Struer og Lemvig. Der er
Dampskibsforbindelse mellem de forsk. Byer. Ø. fra
til Aalborg er Fjorden udmærket oplyst, saa
at Skibe selv om Natten kan søge denne Havn.
Fra Aalborg fører en Pontonbro over Fjorden
til Nørre-Sundby og V. for denne en
Jernbanebro. Over Salling Sund er der
Dampfærgeforbindelse mellem Jernbanen fra Skive til
Nykjøbing paa Mors, og over Oddesund er der
Dampfærgeforbindelse for Jernbanen mellem
Struer og Thisted. Over alle de smalle Løb er
der Færgeforbindelse.
Førend 1825 bestod den Del af L., der ligger
V. f. Løgstør, væsentlig af større og mindre
indbyrdes forbundne Ferskvandssøer, der havde
deres fælles Udløb i Kattegat gennem den lange,
forholdsvis smalle Havarm mellem Løgstør og
Hals. Da det store Gennembrud af
Aggertangen fandt Sted, hidførte det en Forandring i
Fjordens Saltholdighed, Fauna og Flora, saa
at den gl. Fersk- og Brakvandsfauna
fortrængtes til de afsidesliggende Vige, og en
Saltvandsfauna indvandrede fra Nordsøen med Østers,
Hummer, Rødspætter m. m. Navnlig var
Østersavlen i en Rk. af Aar bragt op til ikke ringe
Bet.
G. F. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
