Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - limgivende Stoffer - Limgods - Limgrund - Limhamn - Limia - Limisso - limitatio - limited - limitere - limiterede Domme - Limkalk - Limknægt - Limlæder - limitum - Limma - Limmat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
limgivende Stoffer, se Lim.
Limgods, se Lim.
Limgrund, se Lim.
Limhamn, svensk Købstad ved Øresund, 5
km S. f. Malmö, og som denne bygget paa den
bekendte, nu udjævnede Strandvold fra
Littorinahavet, Järavallen, paa en fremspringende rund
Odde, hvor Saltholmskalken gaar i Dagen. Opr.
var L. et Fiskerleje nedenfor denne Vold, men
bestaar nu af tre Kvarterer: det gl.,
regelmæssigt byggede Fiskerleje, Fabrikskvarteret omkr.
Havnen og Villabyen, som udgør et
Sommeropholdssted for Malmöboere. Fiskerlejet er det
mest ubetydelige Kvarter, selv om der endnu
drives stort Fiskeri, særlig paa Sild, Torsk og
Rejer; men det vigtigste Erhverv er dog Kalk-
og Cementindustrien. Allerede i Middelalderen
brændte man Kalk her, og sit Navn har L. af
det tyske Ord Leim (Kalk), men først da
Skånska cementaktiebolaget grundlagdes 1871
voksede Byen hurtigt. Som Følge af Industrien
og den dermed forbundne større Trafik
begyndte man 1880 at bygge en Havn, og 1903
fuldførtes de moderne Havneanlæg, som
bestaar af 4 Bassiner, der beskyttes af en 1 km
lang Bølgebryder. Søfarten er temmelig
betydelig; 1909 indkom 1447 Fartøjer paa i alt 123384
t. Foruden Kalk- og Cementindustrien maa
nævnes Superfosfat- og Svovlsyrefabrikken samt
de sydsvenske Støberier. I alt fandtes 1909 27
Fabrikker med 1354 Arbejdere og en
Tilvirkningsværdi af 5680000 Kr. L. blev
Landkommune med købstadagtig Styrelse 1886 og
Købstad 1906. 1911 besluttede Malmö efter kgl.
Ansøgning at indlemme L. fra 1. Jan. 1915. —
1910 havde L. 9127 Indb.
N. H. J.
Limia, Flod paa den nordvestlige Del af den
Pyrenæiske Halvø, udspringer i den sp. Prov.
Orense paa Sierra de San Manzanedo og flyder
mod SV. gennem den portugisiske Prov. Entre
Douro e Minho, indtil den ved Vianna do
Castello falder ud i det Atlantiske Ocean. L.’s
Længde er 110 km, hvoraf 37 km er sejlbare.
C. A.
Limisso, se Limasol.
limitatio (lat.), Afgrænsning, betegnede hos
Romerne den Virksomhed at udmaale og
inddele Jorden, saaledes som den udøvedes af de
særlig uddannede Landmaalere (se
agrimensor). Det var væsentlig ved Kolonianlæg,
saavel som naar der skulde slaas Lejr, at der blev
Brug for l. Denne havde altid en vis religiøs
Bet., hvorfor den ofte lededes af Augurer.
Opgaven var ved Kolonianlæg at inddele Jorden
i kvadratiske Stykker, som skulde fordeles bl.
Kolonisterne. Man benyttede sædvanlig et
Instrument, groma, som bestod af to
Diopterlinealer, der skar hinanden i en ret Vinkel og
hvilede paa et Stativ. Instrumentet opstilledes
paa det Sted, som var bestemt til at være
Koloniens Torv, hvorpaa der ud fra det blev
udstukket to rette Linier, vinkelret paa
hinanden, i Terrainet. Herved var det efter den
ældste Ordning, som skal skrive sig fra
Etruskerne, Regel, at Landmaaleren først vendte
sig mod V. og trak den første Linie,
decumanus, fra Ø. til V. og derefter mod N. og trak
den anden Linie, cardo, fra S. til N., men
senere blev det Skik, at han først vendte sig mod
Ø. og saa mod N. Den egl. Hovedlinie var
decumanus, og Navnene paa Koloniens Dele
refererede sig derfor til den Stilling, som
Landmaaleren indtog ved Udstikningen af den. Hvad
der laa foran decumanus, kaldtes antica ell.
citrata pars, hvad der laa bagved, postica ell.
ultrata pars, hvad der laa til højre for cardo,
kaldtes dextrata pars, og hvad der laa til
venstre, sinistrata pars. Naar saa de to nævnte
Linier var trukne, inddeltes det hele Terrain i
Kvadrater ved Hjælp af Linier (limites), der
var parallelle med dem; de, der var parallelle
med decumanus, kaldtes prorsi limites, og de,
der var parallelle med cardo, kaldtes transversi
limites.
H. H. R.
limited [’£imitid] (eng. af lat. limitare,
begrænse), forkortet sædvanlig til ltd, begrænset
i Betydningen: begrænset Ansvar. Som
Tilføjelse til eng. Firmaer angiver det Firmaets
Egenskab af Aktieselskab.
Ch. V. N.
limitere (lat. limitare), begrænse. I
Handelssproget anvendes Udtrykket i Betydningen:
at angive en Prisgrænse for Køb ell. Salg,
hvilken Prisgrænse (limitum ell. limit) den
befuldmægtigede ved Køb ikke maa overskride,
respektive ved Salg ikke maa gaa under.
Ch. V. N.
limiterede Domme. Foruden den
bekræftende og den benægtende Dom opstiller Kant
en tredie Art Domme, de l. ell. uendelige, f.
Eks. Sjælen er ikke-dødelig, d. v. s. hører til
de ikke-dødelige Væsener, som formelt
adskiller sig fra Dommen: Sjælen er ikke dødelig,
men i Virkeligheden, ogsaa efter hans egen
Indrømmelse, er uden Bet. for Logikken, da
det ikke er Opgaven at henføre Subjektet
under den uendelige Sfære, som udtrykkes ved
det nægtende Prædikat. Kant er vildledt af
Aristoteles’ Undersøgelser af, hvorvidt et
ubegrænset Begreb (f. Eks. Ikke-Menneske) kan
anvendes som Subjekt ell. Prædikat i en Dom,
hvor det rigtignok for Aristoteles kun drejer
sig om Subjektets og Prædikatets Beskaffenhed,
men slet ikke om Dommens Væsen som saadan;
Kant’s Betegnelse er da ogsaa en uheldig
Gengivelse af det gr. Udtryk, Aristoteles bruger
(αόριοτον).
W. N.
Limkalk, se Lim.
Limknægt, se Limtvinge.
Limlæder, det til Fremstilling af Lim
benyttede Læderaffald.
limitum (lat.), se limitere.
Limma kaldtes hos de gamle Grækere den
diatoniske Halvtone (f. Eks. a—b) til Forskel
fra Apotome, den kromatiske Halvtone (f. Eks.
b—h). L. bestemmes som Resten af en Kvart,
hvorfra drages to Heltoner, hvorefter dens
akustiske Forhold blev 243 : 256, hvilket ikke
ganske svarer til den moderne diatoniske
Halvtone (15 : 16).
S. L.
Limmat [’lemat], højre Biflod til Aare i
Schweiz, benævnes i sit øvre Løb Linth og udsp.
med to Kilder Sand- og Stäfelbach paa Tödi
(3623 m) i det schweiziske Kanton Glarus. Først
fra sit Udløb af Zürich-Søen benævnes Floden
L. og flyder nu som en klar og rolig Strøm
efter Optagelsen af Sihl i venstre Bred gennem
den frugtbare L.-Dal og fra Baden gennem
den kortere argauiske Siggen-Dal; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
