Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Støvdragerne er talrige, undertiden forenede i fem
Knipper, som staar ud for Kronbladene.
Frugtknuden er 5-rummet; to Æg i hvert Rum. De
førsthannede Blomster bestøves af Insekter,
især Bier og Fluer, der lokkes af den fra
Kirtler ved Bægerbladenes Grund rigelig
udskilte og stærkt duftende Honning. Den
kugleformede Nød har kun 1 ell. nogle faa Frø.
Kimbladene er lappede. 8—10 Arter i
tempererede Egne. Storbladet L. (T.
platyphylla Scop., T. grandifolia Ehrh.) bliver et
indtil 30 m højt Træ; dets Aarsskud og Bladstilke
er haarede, ligesom Undersiden af Bladene, der
paa begge Sider er grønne. Nødden er kantet
og haardskallet. Storbladet L. er vildtvoksende
i Danmark, men sjælden, og naar sin
Nordgrænse i sydlige Dele af Landet; hist og her
findes den ogsaa plantet, hvilket ligeledes er
Tilfældet i Norge. Den blomstrer i Juni—Juli,
c. 14 Dage tidligere end flg. Arter.
Smaabladet L. ell. Skov-L. (T. cordata Mill., T.
parvifolia Ehrh., se Fig. 2) bliver omtr. 25 m høj.
Aarsskud og Bladstilke er glatte; Bladene er
paa Undersiden blaagrønne og besatte med
rustgult farvede Haar i Nervehjørnerne.
Nødden er tyndskallet. Smaabladet L. er alm.
vildtvoksende i sydlige Dele af Danmark; den
forekommer indblandet mellem de øvrige
Skovtræer, taaler megen Skygge og er ej særlig
fordringsfuld m. H. t. Jordbund. Ligesom den
foregaaende Art spiller den dog en underordnet
Rolle for Skovens Sammensætning. Ogsaa i
Jyllands Egekrat kan Purrer ell. mindre Træer af
Smaabladet L. forekomme. I Norge er den
vildtvoksende til 62° 12′ ; desuden plantes den
ligesom i Danmark. Den blomstrer i Juli.
Modent Frø giver ingen af de to Arter ret hyppig.
Foruden disse dyrkes i Haver ell. som
Allétræer langs Veje en Del andre Arter baade i
Danmark og Norge. Park-L. (T. vulgaris
Hayne, T. intermedia DC.) opfattes nu
nærmest som en Bastard mellem de to ovf. nævnte
Arter, idet disses Karakterer findes blandede
hos den. Aarsskud og Bladstilke er glatte, og
dens Blade er grønne paa begge Sider. Alm.
L. er næppe vildtvoksende i Danmark, men
plantes hyppig; den blomstrer i Juli, men
senere end Storbladet L. Sølv-L. (T. tomentosa
Moench.) stammer fra Ungarn og Egnene
videre Ø. paa; dens Blade er matte paa
Oversiden og paa Undersiden filtede. T. petiolaris
D.C. (T. alba Koch) har svagere behaarede
Blade paa Undersiden; Blomstring i August.
Begge disse Arter har, ligesom T. americana
L. og T. pubescens Ait. fra Amerika,
Staminodier i Blomsterne. — Alle L.-Arter har stor
Evne til at give Stødskud og vedligeholde den
til en forholdsvis høj Alder; ogsaa Rodskud
forekommer ret jævnlig. Veddet er hvidt, blødt
og let; det bruges meget til Tegneborde, i
Modelsnedkeriet, Møbelfabrikationen o. s. v.;
desuden til Trækul. Lindeblomsterne er p. Gr.
a. deres Indhold af æteriske Olier og Slim
officinelle i nogle Lande, f. Eks. Tyskland. Paa
forsk. Maade har de nordiske Lindearter spillet
en vis kulturhistorisk Rolle; saaledes var
Linden hos vore Forfædre et helligt Træ.
L. havde allerede i Tertiærtiden stor geogr.
Udbredelse og optraadte med adskillige Arter
i de arktiske Egne; Europas Tertiær tæller
fl. Arter, end Nutiden kan opvise. Begge de
ovf. nævnte i Norden vildtvoksende Arter har
tidligt indfundet sig. Storbladet L. kendes fra
Nordeuropas interglaciale Moser, og
Smaabladet L. forekommer i stor Mængde i Danmarks
og Sveriges postglaciale Tørvemoser, i
Aflejringer fra Egeperioden.
A. M.
Lindearterne er Frilandstræer, der anvendes
til Alleer, i større Plantninger ell. som
fritstaaende Træer og til Hække. Til Allétræer
benyttedes i ældre Tider væsentligst Smaabladet L.
T. parvifolia, nu hyppigere Storbladet L., T.
platyphylla, og de anvendes begge til Hække.
Som fritstaaende ell. i Plantninger egner sig
navnlig de storbladede som T. euchlora C.
Koch, T. begoniafolia pubescens, T. petiolaris,
 |
| Fig. 1. Tværsnit af Gren af Lind. m Marv. Derefter følger udefter 4 Aarringe. c Vækstlaget. I Barken ses Basten som hvide Trekanter (pm’). pr Kork. |
 |
| Fig. 2. Smaabladet Lind. 1 Blomstrende Gren; 2 og 3 Enkelte Blomster; 4 og 5 Frugtknude, gennemskaaren paa langs og paa tværs; 6 Støvvej; 7 Frugt; 8 Frugt, gennemskaaren paa langs; 9 Frø, gennemskaaret; 10 Gren med Knopper; 11 Kimplante. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
