Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lind - Lind, Hans Daniel - Lind, Jenny - Lind, Jens - Lind, Peter Engel - Lindaas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
T. asplenifolia med dybt indskaarne og fligede
Blade. T. platyfolia og T. tomentosa, Sølv L.
L. formeres ved Frø, som saas straks efter
Modningen ell. indslaas i Grus, hvorefter det
saas næste Efteraar og dækkes kun meget lidt.
Aflæggere slaar villig Rødder, men giver i
Reglen ikke saa smukke Træer som Frøplanter.
Til Allétræer udvælges de kraftigste Planter.
Kulturformerne formeres ved Okulation paa T.
platyphylla.
P. F.
Lind, Hans Daniel, dansk Præst og
maritim Forf., f. 17. Juli 1847 i Kbhvn. L., hvis
Fader var Snedkermester paa Orlogsværftet, fik
allerede i sin Barndom Interesse for Marinen
og dens Historie; 1865 blev han Student, 1871
cand. theol., 3 Aar senere ansattes han som
Kateket ved Skt Johannes Kirken i Kbhvn og
blev senere Sognepræst til Skelby og
Gunderslev paa Sjælland. Ved Siden af sin
Præstegerning har L. udfoldet en ret betydelig
Virksomhed som Forf. af maritime historiske Værker,
der alle bærer Præget af Grundighed og en
levende Interesse for Emnerne; fra hans
Haand foreligger saaledes »Nyboder og dets
Beboere, især i ældre Tid« (1882), »Christian
IV og hans Mænd paa Bremerholm« (1889),
»Kong Frederik III’s Sømagt« (1896), »Fra Kong
Frederik II’s Tid« (1902). Foruden disse Bøger
har L. skrevet talrige Artikler i hist.
Tidsskrifter.
C. W.-S.
Lind, Jenny, se Goldschmidt, Lind-.
Lind, Jens, dansk Botaniker og Apoteker,
f. 1. Marts 1874. Efter 1896 at være blevet cand.
pharm. var L. indtil 1912 ansat ved forsk.
Apoteker, men tiltraadte derefter Pladsen som
Botaniker ved Statens plantepatologiske Forsøg.
Overtagelsen af dette Hverv var en naturlig
Følge af den Interesse, L. allerede tidligt havde
vist for bot. Studier, specielt mykologiske. Hans
Publikationer fra 1902 og videre frem handler
i ganske overvejende Grad om Svampe,
Plantesygdomme, fremkaldte ved Svampeangreb,
og Bekæmpelsen deraf. Særlig Haveplanternes
Sygdomme har L. behandlet i en Række
Artikler, saaledes i »Skadelige Svampe i vore
Haver« (1910), og »Kortfattede praktiske
Anvisninger til Bekæmpelse af Haveplanternes
Sygdomme« (5. Udg. 1921). I en lang Række
Artikler og Afh. har L. beskæftiget sig med
Landbrugsplanternes Sygdomme; sammen med
Sofie Rostrup og F. Kølpin Ravn har han
1912—16 affattet de aarlige »Oversigter over
Landbrugsplanternes Sygdomme«. (»Tidsskr. f.
Landbrugets Planteavl«), 1915 »Berberisbusken og
Berberisloven« (smst.) og sammen med Kölpin
Ravn »Forsøg med Midler mod Byggets
Stribesyge« (smst., 1918). — L. modtog, i Forening
med Knud Jensen, den i 1917 af Det kgl.
danske Videnskabernes Selskab udsatte Pris
for Besvarelsen af Opgaven: »Vore
Ukrudsplanters Indvandringshistorie«, der vil
fremkomme i Selskabets Skr. — Af rent mykologisk
Art er L.’s Afh. om Gloeosporium (»Arkiv för
Botanik«, 1908), hans Beskrivelser af arktiske
Svampe fra Gjöa- og
Danmarks-Ekspeditionerne (1910) og hans Fortegnelse over alle
Danmarks Svampe (»Danish Fungi«, 1913). L. har
af hist. bot. Arbejder forfattet bl. a.
»Misteltenen« (Jubilæumsskriftet til den farmaceutiske
Læreanstalt, 1917) og »Om Lægeplanter i
danske Klosterhaver og Klosterbøger« (1918) samt
»Botanisereiide Farmacevter« (»Farmacevtisk
Tidende«, 1915). Endelig har han ivret for og
fl. St. skrevet om Indsamling og Dyrkning af
Lægeplanter. — I Tiden 1908—11 var L.
Redaktør af »Farmacevtisk Tidende«. Siden 1917
er L. Apoteker i Østbirk.
A. M.
Lind, Peter Engel, dansk Gejstlig, f. 8.
Apr. 1814 i Kbhvn, d. 19. Febr 1903, Student
1831, cand. theol. 1837, Lic. theol. 1839,
1844—55 var han Fængselspræst paa Christianshavn,
derefter Sognepræst og 1875—88 Biskop over
Aalborg Stift. 1879 blev han Æresdoktor i
Teologien. L. arbejdede meget paa
Fængselsvæsenets Omraade, men udgav ogsaa fl. teologiske
Skr, navnlig »Kristendommens Indflydelse paa
den sociale Forfatning fra dens Stiftelse til
Justinian« (1852). Fremdeles har L. skrevet
nogle skønlitterære Skr og været Medredaktør
af »Borgervennen« (1850—54) og »Ugeskrift for
den evangeliske Kirke i Danmark« (1853—54).
A. Th. J.
Lindaas, Herred, Nordhordlands
Sorenskriveri, Hordaland Fylke, (1920) 4303 Indb.
Herredet udgør eet Præstegæld med 4 Sogne:
L., Lygre, Myking og Fedje Sogn. L. bestaar af
en liden Landstrækning Ø. f. Fensfjorden
og for øvrigt af Halvøer mellem denne og
Lygrefjorden. Den Del af Herredet, der
ligger Ø. f. Fensfjorden, bestaar af høje, bratte
Fjelde, der styrter stejlt ned mod Fjorden og
kun giver Plads for et Par Gaarde. Af disse
Fjelde kan navnlig mærkes Skaarefjeld (727 m)
og Østlændingen (819 m). Ogsaa det Parti, der
ligger mellem Fensfjorden og Lygrefjorden,
bestaar af ret høje Fjelde (Hodnekletten [213 m],
Skogsnøien [349 m], Fjellsbøfjeld [386 m],
Grimstad [267 m]). Gaardene ligger spredt, i
den østlige Del ofte omgivet af Løvskov; den
vestlige Del er derimod saa godt som træbar.
Som Reglen er paa Nordhordlands Kyst, gaar
Fjorde og Sunde ogsaa i dette Herred fra NV.
mod SØ., saaledes den store Fensfjord, der
mod SØ. udsender Østfjorden (6 km lang, 1
km bred og indtil 421 m dyb) med to
Sidearme, Hinnenesfjorden (8 km lang, 1 km bred
og indtil 292 m dyb) og Dalevaagen (5 km lang,
1/3 km bred og indtil 62 m dyb). I samme
Retning gaar den 30 km lange og 1 à 2 km brede
Lygrefjord (indtil 282 m dyb). Der findes mange
Vande i Herredet, der delvis er rige paa
Ørred. Hovedvejen i Herredet gaar fra Hundven
ved Lygrefjorden forbi L.’s Kirke til
Fensfjorden. Befolkningens Hovednæringsvej er
Jordbrug og Kvægavl. Jordbunden er nok saa
frugtbar, Beiterne er gode i Myking, ellers
middelmaadige. Af industrielle Anlæg mærkes fl.
Mejerier og en Trævarefabrik. Skoven udgør 12
km2 ell. 4,3 % af Arealet. L. er det Herred i
Fogderiet, hvor der er gjort flest Oldfund
saavel fra Stenalderen som fra ældre og yngre
Jernalder. Antagen Formue 1919 var 2524700
Kr og Indtægt 775685 Kr. L. Sparebank oprettet
1865. Herredets Areal er 208,01 km2, hvoraf 6,2
km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
