Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linton, William - Linton, William James - Lintrup, Søren - Linum - Linus - Linz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Linton [’£intən], William, eng. Maler og
Staalstikker, f. 1791 i Liverpool, d. Aug. 1876
i London. L. dyrkede det ideale
Landskabsbillede med klassisk Staffage, i Cl. Lorrain’s og
Wilson’s Smag og gjorde stor Lykke dermed;
1842 udstillede han en stor Samling Skitser
efter en Rejse til Syden i Society of painters
in water-colours; Londons National Gall. ejer
hans »Templerne i Pæstum«, Bridgewater-Gall.
»Prospekt fra Syditaliens Kyst«; til sit 1856
udkomne Pragtværk The scenery of Greece and
its islands udførte han selv 50 Staalstik; han
skrev ogsaa Ancient and modern colours (1852).
A. Hk.
Linton [’£intən], William James, eng.
Tegner og Træskærer, f. 1812 ved London, d.
Decbr 1897 i Newhaven (Connecticut). L. vandt
hurtig Navn ved Tegninger for Træsnit,
knyttedes 1842 til Ill. London News, blev 1851
Redaktør af Pen and Pencil og illustrerede en
Træskærerkunstens Historie (1846 og 1847) o. m. a.
1866 slog han sig ned i Nordamerika. Som
Træskærer staar han højt, særlig ved sine
Tonsnit, og har dannet Skole. Han har skrevet
adskilligt, særlig om Træsnit. I det store The
masters of woodengraving (1889) har han
saaledes givet et vægtigt Bidrag til
Træskærerkunstens Historie og Karakter. L., stærkt
politisk interesseret, var intim Ven af Mazzini og
Garibaldi.
A. Hk.
Lintrup, Søren, dansk Gejstlig, Pædagog
og Videnskabsmand, f. i Lintrup 1669, d. i
Kbhvn 13. Marts 1731. I Virksomhed og
Naturel tilhører L. helt det »lærde Tidsrum«. Han
sad inde med en struttende Lærdomsfylde,
navnlig teol. og filol., som han fik Lejlighed
til at fremlægge i Stridsskrifter, Disputatser og
som Udgiver af andres Arbejder. L. var
allerede udset til teol. Prof., da han blev kaldet
til Rektor i Bergen, hvor han var Holberg’s
Lærer; men da Byen brændte og med den alle
hans Samlinger, vendte L. tilbage til Kbhvn,
hvor han som Regensens Provst samlede de
flittigste og lærdeste unge om sig til et litterært
Selskab (Societas litteraria indagantium), hvor
der oplæstes, forsvaredes og kritiseredes Skr
om alskens Materier. 1716 kunde L. endelig
komme til at lægge sin Lærdom for Dagen fra
den teol. Lærestol. Men 1720 blev han kaldet
til Biskop i Viborg, en Virksomhed, som dog
ingenlunde tiltalte ham; det lykkedes ham da
ogsaa ved at stille sig imødekommende over
for Frederik IV’s Ægteskab med Anna Sophie
Reventlow 4 Aar efter at opnaa Stillingen som
kgl. Konfessionarius, den han dog atter mistede
ved Christian VI’s Tronbestigelse.
J. Cl.
Linum L. (Hør), Slægt af Hørfamilien,
Urter med siddende, oftest spredte Blade, uden
ell. med kirtelformede Akselblade. Blomsterne
sidder i aabne Svikler ell. Aks. C. 90 Arter,
især i tempererede og subtropiske Egne. I
Danmark og Norge findes kun en vildtvoksende
Art, L. catharticum L. (Vild Hør), en
enaarig, 5—25 cm høj Urt med modsatte Blade
og hvide Kronblade; den er alm. paa
Tørveenge. Om L. usitatissimum L. (Alm. Hør),
se Hør.
A. M.
Af L. dyrkes fl. Arter som Prydplanter,
saaledes L. grandiflorum Desf. (Nordafrika), der
er en enaarig Sommervækst med smukke, røde
Blomster fra Juli til Septbr. Frøet saas i Maj
paa Blivestedet, og Planterne udtyndes til en
Afstand af 15—20 cm. L. campanulatum L. med
guldgule Blomster og L. perenne L. med blaa
Blomster er Stauder, men den førstnævnte er
ikke haardfør og maa indplantes i Potter om
Efteraaret. De formeres ved Frø, som saas om
Foraaret, og næste Foraar udplantes de paa
Blivestedet. De fordrer aarlig Omplantning, som
foretages efter Blomstringen.
(L. H.). P. F.
Linus skal efter Sagnet have været den
første rom. Biskop efter Apostlen Peter. Der
nævnes ganske vist en L. 2. Tim. 4, 21, men vi
kender intet nærmere til ham, og et egl.
Pavedømme kan der i hvert Fald først senere
tales om.
A. Th. J.
Linz [lents], By med egen Statut i Østerrig,
Hovedstad i Prov. Øvreøsterrig. 150 km VNV.
f. Wien ved højre Bred af Donau, hvorover der
fører to Jernbroer til den paa den modsatte
Bred liggende Købstad Urfahr. Af L.’s 67859
Indb. (1910) er langt den største Del katolske
Tyskere. L. er Sæde for Statholderen, en
Biskop og Landdagen samt
Donau-Dampskibsselskabet. L. bestaar af den gl. By, der væsentlig
udgøres af en lang Gade, den ny By samt af to
Forstæder. Paa Franz-Josefs-Plads findes den
af Karl IV 1723 rejste Trefoldighedssøjle af
hvidt Untersberger-Marmor omgivet af to
Springvand. Af offentlige Bygninger nævnes den
gl. Domkirke, bygget i Barokstil 1669—82, den
ny gotiske Maria-Domkirke paabegyndt 1862
eller Planer af Statz fra Köln, det gl. Slot,
siden 1851 Kaserne, den biskoppelige Residens
Landhaus og det ny Landsmuseum. Der findes
et Statsgymnasium, et biskoppeligt Seminarium
og et privat Gymnasium, en teol. Læreanstalt
et Lærer- og Lærerindeseminarium, en
Officersaspirantskole. et Døvstummeinstitut, en
Aandssvageanstalt samt et Bibliotek (40000 Bd) o. fl.
Klostre. Industrien beskæftiger sig med
Skibsbyggeri, Savskæreri, Maskinfabrikation,
Jernstøberi, Fabrikation af Tobak, Uldvarer,
Læder, Eddike og Likører. Handelen er meget
betydelig, og L. er en af Stabelpladserne for
Donau-Handelen, særlig for Udførselen af
Jernvarer, Salt og Mel og Indførselen af
Raaprodukter og Kolonialvarer. Trafikken besørges
af den østerr. Vestbane
(Wien—Salzburg—München), Jernbanen til Budweis (Böhmen) samt
af Donau med Bifloder. Den var allerede paa
Romertiden en befæstet Lejr (Lentia), ved
hvilken L. efterhaanden voksede op. Den
nævnes allerede 799 og fik 1324 Stadsret. I den
østerr. Arvefølgekrig blev L. 1741 erobret af
Bayrerne og Franskmændene, men atter 1742
taget af Østerrigerne. Maj 1809 fandt her en
Fægtning Sted, i hvilken Østerrigerne blev
besejrede af Sachserne og Württembergerne
under Bernadotte. (Litt.: Zöhrer, »L. a. d.
Donau« [Zürich 1892]).
2) L. am Rhein, preuss. By i
Regeringsdistrikt Koblenz (Rheinland) ved Rhinens højre
Bred og Banen Niederlahnstein—Köln. (1919)
7223 Indb. I Omegnen Vindyrkning samt
Brydning af Basalt.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
