Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lionardo da Vinci - Lion d'argent - Lion, Golfe du - Lionne, Hugues de - Liotard, Jean Etienne og Jean Michel - Liotheidæ - Liouville, Joseph - Lioy, Paolo - Lipa - Lipan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lionardo da Vinci [-’vint∫i], se Vinci.
Lion d’argent [’liå-d-ar’зã] (Løvedaler),
brabantsk Sølvmønt, siden 1576 for Handelen
med Levanten, paa Adversen en Mand, der
holder et Skjold med en Løve, paa Reversen
en Løve med ell. uden Skjold; Sølvmønt fra
1890 i de tidligere belg. Stater à 3 1/2 Florin
brabantsk Kurant, Raavægt 32,8531 og Finvægt
28,61 g. Lion d’or, Guldløve, præget 1790 af de
belg. Stater à 14 Florin, Raavægt 8,2781 g,
Finhed 11/12 og Værdi 18 Kr. 81,9 Øre.
(N. J. B.). Th. O.
Lion, Golfe du [’gålf-dy-’liå]
(Løvebugten, Oldtidens Sinus Gallicus), Bugt af
Middelhavet paa Frankrigs Sydkyst, strækker sig
fra Cabo de Creus til Iles d’Hyères. Ø. f. Cap
Couronne er Havet dybt og Kysten klippefuld,
medens en langs Kysten gaaende mod V.
rettet Strøm stadig aflejrer Sediment i den
vestlige Del af Bugten, saaledes at Strandbredden
dér bliver flad og sandet. Inden for Klitrækken,
som begrænser denne Kyst, findes talrige
langstrakte Laguner (Étangs), som ved smalle
Kanaler (Graus) staar i Forbindelse med
Havet. De vigtigste Havnestæder, Marseille og
Toulon, ligger ved den østlige Del af Bugten.
N. H. J.
Lionne [liån], Hugues de, fr.
Udenrigsminister (1611—71), opdroges af sin Onkel, den
dygtige Diplomat Abel de Servien i
Diplomatien og vakte allerede som 30-aarig Mazarin’s
Opmærksomhed, saa denne siden stadig
benyttede ham i bestandig vigtigere Sager. Saaledes
bidrog han 1657 som Gesandt i Frankfurt i høj
Grad til at faa Rhin-Forbundet i Stand og
medvirkede 1659 ved Pyrenæer-Freden. S. A.
blev han Minister. Mazarin anbefalede ham ved
sin Død til Ludvig XIV som Leder af
Udenrigspolitikken, og Ludvig XIV fulgte dette Raad. L.
viste i denne Stilling ikke blot stor politisk
Behændighed, men tillige en koldblodig
Besindighed, saa han bidrog stærkt til, at Frankrig,
saa længe han levede, ikke vovede sig ind i
vanskeligere Forhold, end det kunde magte.
(Litt.: Chevalier, Lettres inédites de
Hugues de Lionne, ministre des affaires
étrangères sous Louis XIV [Valence 1879]; I.
Valfrey, La Diplomatie française au XVIIe siècle:
Hugues de L., ses ambassadeurs [2 Bd, Paris
1877—81]).
P. M.
Liotard [liå’ta.r], 1) Jean Etienne,
schweizisk Maler, f. i Genève 1702, d. smst.
1789. Han rejste 1725 til Paris, hvor han blev
Elev af Massé og le Moine, tog med Marquis
de Puysieux til Italien, gjorde allerede her
megen Lykke med sin Portrætkunst (Paven,
Familien Stuart), og hans flg. Rejser blev et
fortsat Triumftog for hans Kunst, der
ombejledes af Tidens Store og Fornemme. 1738
rejste han til Konstantinopel, hvor han malede
Portrætter af de fremmede Gesandter ved
Sultanhoffet (klædte sig i orientalsk Dragt,
deraf Tilnavnet le peintre turc), og 1749 over
Jassy til Wien, hvor Maria Theresia var ham
bevaagen (Portræt af M. Theresia og den
kejserlige Familie). Derfra videre til Frankrig,
England (malede Prinsessen af Wales og
hendes Sønner) og Holland; fra 1776 levede han i
Schweiz. L. har udført Miniatur-, Email- og
Glasmalerier og nogle Raderinger (10 Blade i
Kobberstiksamlingen i Kbhvn), men det er
Pastelmaleriet, han skylder sin Berømmelse; af
hans Pastelbilleder nævnes: Portrætter af
Moritz af Sachsen (Dresden, Rijksmuseet i
Amsterdam, der ejer en Rk. af hans Pasteller,
deriblandt Mlle. Lavergne [»la belle
Lyonnaise«], Mary Gunning i tyrk. Dragt etc.),
Selvportræt og hans mest kendte Pastel:
»Chokoladepigen« (begge i Dresden; et andet
Selvportræt i Uffizi). — Hans Tvillingbroder 2)
Jean Michel L. (1702—88), uddannede sig
i Paris til Kobberstikker under B. Audran. Han
har stukket efter Watteau og Boucher,
Cignani’s Kartoner for Fresker i Parma m. v.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn har en enkelt
Prøve paa hans Kunst. (Litt.: Humbert,
Revilliod og Tilanus, La vie et les
œuvres de J. E. L. [Paris 1897]).
A. Hk.
Liotheidæ [-te-], se Lus.
Liouville [liu’vil], Joseph, fr. Matematiker,
f. 1809 i St Omer, d. i Paris 1882. L. uddannede
sig først som Ingeniør, men kastede sig snart
udelukkende over Matematikken. Han ansattes
som Prof. ved École polytechnique (1833) og
ved Collège de France (1839), og overtog senere
et Professorat i rationel Mekanik ved Sorbonne;
han blev videre Medlem af Bureau des
longitudes og af Akademiet (1839). L. var en dygtig
Matematiker og en udmærket Lærer. Det
allermeste af hans videnskabelige Produktion, der
væsentlig behandler transcendente Funktioner,
Talteori og Geometri, findes i hans talrige Afh.
i Journal des mathématiques pures et
appliquées, hyppig kaldet L.’s Journal. Dette
berømte Tidsskrift stiftede han 1836 for at erstatte
Gergonnes Annaler, og han var dets Leder
indtil 1874; efter den Tid fortsattes det af Resal
og senere af Jordan.
Chr. C.
Lioy [li’åi], Paolo, ital. Naturforsker og
Romanforfatter m. m., f. 1836 i Vicenza, d.
Febr 1911. Han studerede i Padua, navnlig
Naturvidenskaberne, og deltog tillige ivrig i den
nationale Bevægelse, saa at han 1866 p. Gr. a.
sine Bladartikler forvistes af den østerr.
Regering; først efter Venezias Afstaaelse til
Italien kom han tilbage. Siden blev han
Deputeret i det ital. Parlament. Hans Skr er for en
stor Del af naturvidenskabeligt Indhold; han
besidder et betydeligt Talent til at popularisere
Videnskabens Resultater. Her kan nævnes La
vita nell’ universo, Lo studio della storia
naturale, Escursione nel cielo, Escursione sotterra,
Di una stazione lacustre scoperta nel lago di
Fimon, Le abitazioni lacustri dell’ età della
pietra, Conferenze scientifiche, fremdeles
Petrarca e Goethe alpinisti og Biografier af
Agassiz og Darwin. Iblandt hans belletristiske
Arbejder er at anføre Racconti (3 Bd), Altri
tempi (ligeledes en Samling Fortællinger), Chi la
dura la vince, Giuseppe Perzile, Fra le Alpi
o. fl. L. har selv skildret sit Levned i Il primo
passo, note autobiografiche (1882).
(E. G.). E. M-r.
Lipa, By i den sydlige Del af Luzon,
Filippinerne, 40000 Indb.
M. V.
Lipan, en athapaskisk Indianerstamme inden
for Apache-Gruppen ved Rio Grandes Udløb i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
