Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 892 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lira (Regningsenhed, Mønt) - Lire (Bondelire) - Lire (se Lira) - Lirekasse - Liri - Liria - Liriodendron - Lirokonit - Lirype - lis - Lisaine - Lisbjerg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i de tidligere Hertugdømmer Modena (siden
1808) og Parma (siden 1809), ved Beg. af 19.
Aarh. (L. italiana ell. nuova) indført i det
daværende Kongerige Italien under det fr.
Herredømme, 1865—70 som L. pontificia à 20 Soldi
à 5 Centesimi gældende i Kirkestaten.
(N. J. B.). Th. O.

Lire, Bondelire (ital.: Lira tedesca,
ghironda rebeca, stampella, fr.: vielle [à roue],
eng.: hurdy gurdy, tysk: Drehleier«,
»Bauernleier«), et ejendommeligt, gl., i sin Tid meget
udbredt Strygeinstrument med Tangenter. Det
bestaar af et Resonanslegeme med 2
Lydhuller, omtr. i Skikkelse som de alm.
Strygeinstrumenter; derover er spændt et Antal Strenge,
af hvilke den ene, ell. to, stemt i Enklang,
hvorpaa Melodien spilledes, kan forkortes ved
Hjælp af Tangenterne og derved frembringe
de forsk. Toner, medens de andre ligger frit
og uforandret angiver samme Tone (en Art
Borduner), en Kvint i Bassen (ligesom
Sækkepiben). Strengene sættes i Svingning af et med
Harpiks bestrøget Hjul, der altsaa
repræsenterer Buen, og drejes med højre Haand ved
Hjælp af et Haandtag, medens venstre Haand
besørger Tangenterne. L.’s første Oprindelse
gaar saa langt tilbage som til 10.—11. Aarh., —
dens første lat. Navn var Organistrum —, og
den forekom ofte i saa stor Skikkelse, at den
spilledes af 2 Personer, af hvilke den ene
drejede Haandtaget, medens den anden
behandlede Tangenterne. Den vandt stor
Udbredelse, blev en Art Familieinstrument, omtr.
som Klaveret i vor Tid, og under dens
Glansperiode, i 13. Aarh., forekom den i rigt
smykket Skikkelse, udstyret med Malerier, besat
med ædle Stene, Guld og Sølv. Saa sank den
en Tid lang ned til at blive et Tiggerinstrument,
der kun fandtes i Hænderne paa omvandrende
Musikanter, Zigeunere o. l.; men i 18. Aarh.,
da Smagen vendte sig mod alt, hvad der stod
i Forbindelse med det landlige, i »Hyrdetiden«,
kom den igen til Ære og Værdighed, især i
Frankrig, sammen med Sækkepiben, medens
den nu igen kun træffes paa Landevejene, hos
en lille Savoyard, og synes at være i Færd med
helt at forsvinde. I Donizetti’s Opera Linda di
Chamounix forekommer to Savoyardsange med
Akkompagnement af Bondelire.
S. L.

Bondelire.

Lire, se Lira.

Lirekasse (tysk Drehorgel, fr. orgue de
barbarie), det bekendte Musikinstrument, en
Art Orgel, der benyttes af omvandrende
Musikanter til at paakalde Godgørenheden paa
Gader og i Gaarde, og naar det kommer højt, til
Dansemusik paa Kroer ell. Knejper. Det
bestaar af en let transportabel firkantet Kasse,
der indeholder et Antal Piber ell. Tunger (se
Orgel) og en Valse besat med smaa Stifter.
Naar denne sættes i Omdrejning ved Hjælp af
et uden paa Kassen anbragt Haandsving, der
samtidig driver en Bælg, paavirker Stifterne
en Art Klaviatur, der aabner Luften Adgang til
de forsk. Piber. L. er opfundet i 19. Aarh. og
har fuldstændig fortrængt den gl. Bondelire.
S. L.

Liri, se Garigliano.

Liria, By i det østlige Spanien, Provinsen
Valencia, ligger paa en frugtbar Slette nær ved
venstre Bred af Guadalaviar og har (1920)
10000 Indb. I Byen findes rom. Ruiner.
C. A.

Liriodendron L„ Slægt af Magnoliaceæ med
en enkelt Art L. tulipifera L. (Tulipantræ),
et stort Træ med 4-lappede, 10—13 cm lange og
afstumpede Blade. De store Blomster er
endestillede og har 3 ydre bæger agtige og
tilbagebøjede Blosterblade og 6 indre,
kronbladlignende, gule og oprette. Frugten bestaar af en
kogleagtig Samling vingede Nødder paa den
stærkt forlængede Blomsterbund. L. hører
hjemme i det atlantiske Nordamerika og dyrkes i
Haver i Europa (se ndf.). Veddet anvendes til
Skibsbrug, Bark, Blade og Frø i med. Øjemed.
A. M.

Tulipantræet er et smukt Frilandstræ med
lysegrønt Løv og egner sig særlig til at plantes
fritstaaende paa en Plæne. L. formeres ved
indført Frø, der om Efteraaret indslaas i Sand
og saas om Foraaret i let Jord. Efter at de
unge Frøplanter er overvintrede under et godt
Dække, prikles de næste Foraar paa Bede med
25 cm mellem Rækkerne. Under Tiltrækningen
maa de unge Planter jævnlig omplantes.
(L. H.). P. F.

Lirokonit, et blaat ell. kobbergrønt Mineral,
er et vandholdigt Kobberlerjordarsenat, som
findes i Cornwall og Herrengrund i Ungarn.
(A. G.). O. B. B.

Lirype (norsk), d. s. s. Dalrype, se Rype.

lis (lat.), Retstrætte, Proces. Adhuc sub
judice l. est, Sagen er endnu ikke afgjort (Citat
fra Horats’ ars poetica Vers 78). Smlg. lite
pendente, litis consortium. litis contestatio o. fl.

Lisaine [li’zæn] (Lizaine, Luzine), Flod
i det østlige Frankrig, Dept Haute Saône,
udspringer V. f. Belfort og forener sig ved
Montbéliard med Allaine, en Biflod til Doubs. L. er
bekendt ved Kampene 15.—17. Jan. 1871
mellem General Bourbaki og General Werder.
N. H. J.

Lisbjerg er Navnet paa to jyske Herreder.

1) Vester-L., Herred i det østlige
Nørrejylland, Aarhus Amt, grænser mod S. til Hasle
og mod V. til Sabro Herred, og er i øvrigt
omgivet af Randers Amt (Galten og Øster-L.
Herreder). Paa Vestgrænsen løber Lilleaa, paa
Sydgrænsen Egaa. Det er et af Landets
mindste Herreder, hvis største Udstrækning saavel
i Ø.—V. som i S.—N. er c. 11 km, med et
Areal af 78,2 km². Det havde 1921 891 Gaarde
og Huse med 4139 Indb. (1901: 4040, 1850: 3307,
1801: 2080), altsaa 53 Indb. pr km², og hører
saaledes til de godt befolkede jyske Herreder.
De for en Del noget højtliggende og bakkede
Jorder er for det meste lerede og lermuldede,
enkelte Steder dog sandede, og i det hele
frugtbare; i Gennemsnit gaar der omtr. 6 ha
paa 1 Td. Hartkorn, og det samlede Hartkorn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>