Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lisbjerg - Lisbôa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er c. 1260 Tdr. Af Arealet var 1919 7237 ha
Ager, Eng, Have o. l., 40 ha Tørvemose,
242 ha Skov og 30 ha Vandareal Kreaturholdet
var 1920: 1492 Heste, 6541 Hornkvæg, 557 Faar
og 3184 Svin. Herredet er delt i 8 Sogne og
danner sammen med Sabro og Framlev
Herreder et Provsti. Det hører til 55. Retskreds og
39. Politikreds (Dommer og Politimester i
Aarhus). Statsbanerne Aarhus—Randers og
Aarhus—Grenaa berører Herredet henh. mod V.
og mod Ø. — L. Herred, i Valdemar II’s
Jordebog kaldet Lithæsbiarghæreth, hørte
i Middelalderen til Aabosyssel og var delt i to
Skibreder, »Konningskibelse« og »Bispskibelse«,
hvilke vel ligger til Grund for den senere
Jurisdiktionsinddeling i Vester og Øster L.
Herreder, vistnok opstaaet omtr. 1500; fra 1660 hørte
det til Havreballegaard (ell. Aarhusgaard) Amt,
indtil Aarhus Amt dannedes 1793.
2) Øster-L., Herred i det østlige
Nørrejylland, det sydligste i Randers Amt,
begrænses mod N. af Galten og Sønderhald, mod Ø.
af Sønder og Mols Herreder, mod S. af Kalø
Vig og mod V. af Aarhus Amt (Hasle og
Vester-L. Herred). Den største Udstrækning i
Ø.—V. er c. 24 og i S.—N. c. 20 km. Det er
221,6 km2 og havde 1921 2506 Gaarde og Huse
med 11878 Indb. (1901 10332, 1850: 6800, 1801:
4991), altsaa 54 Indb. pr km2, og det hører
saaledes til de godt befolkede jyske Herreder.
Overfladen er gennemgaaende stærkt bakket
med fl. betydelige Bakker, saaledes Kampehøj,
117 m, Trehøje, 106 m, og Kalø Bavnehøj, 102
m; dog er Strækningerne langs Vigen
lavtliggende og til Dels jævne. Jordbeskaffenheden er
højst forsk.; langs Fjorden er der fortrinlige
sandblandede og muldede Lerjorder; i den
nordlige Del er Jorderne sandede og mod NØ.
skarpe og temmelig ufrugtbare. I Gennemsnit
gaar der c. 7 ha paa 1 Td. Hartkorn, og det
samlede Hartkorn er c. 2900 Tdr. Af Arealet
var 1919 18931 ha Ager, Eng, Have o. l., 265
ha Tørvemose, 1949 ha Skov, 280 ha Hede og
Lyngbakker samt 58 ha Vandareal.
Kreaturholdet var 1920: 3716 Heste, 14769 Hornkvæg,
2270 Faar og 5249 Svin. En Del smaa Vandløb
snor sig mellem Bakkerne. Skove er spredte
over hele Herredet. Herredet omfatter 10 Sogne
og danner sammen med Mols Herred et
Provsti. Det hører til 60. Retskreds (Dommer i
Hornslet) og 43. Politikreds (Politimester i
Randers). Jernbanen Aarhus—Ryomgaard gaar
gennem Herredet. — Herredet, i Middelalderen
eet med Vester-L. Herred (s. d.) og ligesom
dette hørende til Aabosyssel, laa senere under
Dronningborg Len og fra 1660 under Kalø Amt,
indtil det 1793 lagdes ind under det da
dannede Randers Amt.
M. S.
Lisbôa [liз’boa] (hermed et Kort), Lissabon,
Portugals Hovedstad, ligger i Prov.
Estremadura, paa den nordlige Bred af Tejo, 15 km
fra Havet, paa det Sted, hvor Flodens
Æstuarium (Rada de L.) fra en Bredde af 8 km
snævrer sammen til et Stræde paa 2—3 km’s
Bredde. (1920) 500276 Indb., heri iberegnet
Forstæderne Belem og Olivaes. L. er en af
Verdens skønneste Havnebyer; i en Længde af
8 km strækker den sig langs den bugtlignende
Flod, hævende sig terrasseformig fra Bredden
op paa de indenfor liggende Højder; med sine
hvide Huse, talrige Parker og Haver kappes
den, set fra Floden, med Neapel og
Konstantinopel i malerisk Beliggenhed. Ligesom Rom
roser den sig af at ligge paa syv Høje.
Flodmundingen, der har en Dybde af 30 m, danner
en af Europas største og sikreste Havne,
tilgængelig for de største Søskibe. Indbyggerne
er overvejende Portugisere; af Fremmede er
Spanierne talrigst repræsenterede, især de
saakaldte »Gallegos« (30000), Galiciere, der
navnlig ernærer sig som Daglejere og Vandbærere;
ogsaa Negre og Mulatter fra de portugisiske
Kolonier forekommer i betydeligt Antal.
L. deles i 4 Municipaldistrikter (bairros):
Alfama ell. den gl. By i Ø., Cidade Baixa
eller den lave By, som
strækker sig ind i
Landet fra Toldboden og
Marinearsenalet, Bairro
alto, omfattende det
højere Terræn V. f.
Cidade B., og Al
Cantora mod V., opkaldt
efter den lille Flod
A., et Tilløb til Tejo.
Almindeligt, men
uofficielt, benyttes ogsaa
Navnene: Lisboa oriental for Alfama, L. occidental
for Skrænterne af Bairro Alto mod Cidade
Baixa, og Buenos Ayres (opr. opnævnt efter det
store Antal sydamerikanske Beboere) for den
vestlige Del af Bairro alto mellem Estrella og
Necessidade Parken, samt Campo de Ouriqule
og Rato for Forstæderne N. f. Buenos Ayres.
1885 indlemmedes Forstæderne Alcantara,
Junqueira, Belem og Pedroucos
mod V., medens Mundingen af Chellas blev
Byens Østgrænse; mod Landsiden begrænses
den af den 8 1/2 km lange Estrada da
Circumvallacão. — Den gl. By er den eneste
Del, der forskaanedes ved det store Jordskælv
1755; den bestaar af et Virvar af snævre
Stræder og Smøger, der grupperer sig om det gl.
Kastel São Jorge, det gl. mauriske Citadel, nu
Militærfængsel, og Katedralen (Sé Patriarchal,
grundet 1150 af Affonso Henriques efter L.’s
Erobring fra Maurerne). De ny Kvarterer har
næsten helt igennem et moderne Præg med
brede lige Gader og til Dels flotte Bygninger.
De er rige paa smukke Promenader og Parker,
hvis yppige, halv tropiske Vegetation giver dem
en egen Ynde. Centrum dannes af den anselige
Plads Praça do commercio (Handelspladsen),
der er aaben ud mod Floden, mod Ø.
indesluttes af Toldboden (Alfandega) og Børsen
(Bolsa), mod N. af forsk. Ministerialbygninger og
mod V. af Post- og Telegrafbygningen samt
Marinearsenalet; her paa Hjørnet af Pladsen
og Arsenalgaden myrdedes Kong Carlos og
Kronprinsen 1. Febr 1908. Midt paa Pladsen
staar en mægtig Rytterstatue af Josef I. N. f.
Commerciopladsen ligger den lave By Cidade
Baixa. 8 lige, parallelle Gader fører mod N.
til den firkantede Praça de Dom Pedro (Rocio);
disse Gader er Byens Forretningskvarter,
navnlig Rua aurea, Rua Augusta med en stor
 |
| Lisbôa Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
