Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lisbôa - Lisbon (By i Maine, U. S. A.) - Lisburn - Lisch, Georg Christian Friedrich - Lisco, Friedrich Gustav og Emil Gustav - Liscow, Christian Ludwig - Lisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sydfrugter. Stor Betydning har den som
Transitplads for Kolonialvarer fra
Brasilien og Kolonierne, saaledes for Kaffe, Kakao,
Kautsjuk, Gummi, Voks, Orseille, Palmekerner
og Palmeolie. Den driver livlig
Dampskibsforbindelse med Brasilien og de afrikanske
Kolonier og er en meget søgt Anløbsplads for
Dampskibslinierne fra England (Liverpool,
Southampton og London), Frankrig (Bordeaux
og Havre), Belgien (Antwerpen) og Tyskland
(Bremen og Hamburg) til Afrikas og
Sydamerikas Havnepladser. Der indgaar aarlig c. 3000
Skibe, hvoraf c. 900 er eng. I det hele er langt
den største Del af L.’s Handel i Englændernes
Hænder. L.’s Omgivelser, Termo de L., er
berømte for deres Skønhed, oversaaede med
talløse Landsteder og dækkede med store
Haver, Vinhaver, Oliven- og Orangelunde.
L. hed i Oldtiden Olisippo og kaldtes af
Vestgoterne Olisipona, af Araberne Al Oschbuna
ell. Lischbuna, hvilket Navn senere er
gaaet over til L. Den blev erobret af
Araberne 716 og var i deres Eje, til Alfons I
med Korsfarernes Hjælp løsrev den 1147.
Efter at den 1383 var blevet ophøjet til
Residensby, steg den i Opdagelsesperioden til
at blive Europas betydeligste Handelsplads,
men under det sp. Herredømme 1580—1640
sank den betydelig, for dog atter at blomstre
op under Huset Braganza, saaledes at den i
Midten af 18. Aarh. havde 300000 Indb.; da
hjemsøgtes den 1. Novbr 1755 af det
skrækkelige »Jordskælv i L.«, der med de deraf flg.
Oversvømmelser og Ildebrande ødelagde de 2/3
af Byen og dræbte 30000 Mennesker; ved
Minister Pombal’s Energi rejste den sig dog snart
af sine Ruiner. 1807—08 var den besat af
Franskmændene. 1908 foregik der
Dobbeltmordet paa Kong Carlos I og Kronprins
Luis-Philippe, der gav Stødet til Portugals Omdannelse
fra Kongedømme til Republik.
C. A.
Lisbon [’£izbən], By i den nordamer. Stat
Maine med Bomuldsfabrikker. (1910) 4116 Indb.
G. Ht.
Lisburn [’£izbən], By i det nordøstlige
Irland, Grevskabet Antrim, ligger paa venstre
Bred af Lagan og har 11000 Indb., for største
Delen evangeliske. Der drives Mølleindustri og
Lærredsfabrikation.
N. H. J.
Lisch [le∫], Georg Christian
Friedrich, mecklenburgsk Oldgransker og
Historiker, f. 29. Marts 1801 i Alt-Strelitz, d. 22.
Septbr 1883 i Schwerin. L. blev 1827 Lærer ved
Gymnasiet i Schwerin og var fra 1834 Direktør
for Storhertugdømmets Arkiv. Han blev ogsaa
Forstander for Oldsagssamlingen i Schwerin
og erhvervede sig store Fortjenester af den
forhistoriske Arkæologi. Ved Ordningen af
Oldsagerne sluttede L. sig helt til den af de
nordiske Oldgranskere Thomsen og Worsaae
opstillede Tredeling i Sten-, Bronze- og
Jernalder. Schwerin’s Mus. var som Følge heraf i
mange Aar det eneste Oldsagsmuseum i
Tyskland, der var ordnet efter videnskabelige
Principper. Man skylder ogsaa L. Stiftelsen af
»Verein für mecklenburgische Geschichte und
Landeskunde«, hvis »Jahrbücher« L. i mange
Aar redigerede, og hvori han har skrevet
adskillige Afh. om Oldsagsfund, foruden fl. hist.
Undersøgelser. L. skrev 1837: »Die
Grossherzogl. Altertumersammlung zu Schwerin« og
udgav: »Mecklenburgische Urkunden« (3 Bd,
1837—41). L. er ogsaa en af Stifterne af
Foreningen for tysk Historie og Oldgranskning
(1848).
V. S.
Lisco [’lesko.], 1) Friedrich Gustav,
tysk protestantisk Teolog, f. 12. Febr 1791 i
Brandenburg, d. 5. Juli 1866 som Præst i
Berlin. Bl. hans Værker maa særlig udhæves »Die
Parabeln Jesu« (5. Opl. 1861), oversat paa Dansk
1850 af E. Høyer-Møller. Han var en positiv
Teolog og en af Unionens Forkæmpere.
2) Emil Gustav, foreg.’s Søn,
protestantisk Teolog og Præst i Berlin, f. 13. Jan. 1819,
d. 8. Febr 1887. Han var en liberal Teolog, og
hans Liberalisme gav i sin Tid en ortodoks
Kollega, Pastor Knak, Anledning til at erklære
sig imod det kopernikanske System. Hans
Kritik af Trosbekendelsen (1872) førte til en
Disciplinærundersøgelse, der endte med en
Irettesættelse for ubesindig: Optræden. Bl. hans
Værker kan nævnes: »Die Christl. Lehre« (1860,
oversat paa Dansk af C. Ussing, 2. Opl. 1869);
ligeledes er hans Bog om Trosbekendelsen
blevet oversat paa Dansk (»Den Christl. apost.
Trosbek.«, 5. Opl. 1865).
(J. P. B.). A. Th. J.
Liscow [’lesko.], Christian Ludwig,
tysk satirisk Forf. (1701—60), optraadte først i
Rostock, senere i Lübeck som Forf. af satiriske
Skr af meget personlig Karakter. 1745 blev
han ansat i sachsisk-polsk Statstjeneste som
Krigsraad, men sat i Fængsel for sine
frimodige Udtalelser om Finansforvaltningen (1749)
og efter sin Løsladelse (1750) afskediget fra sit
Embede. Hans Satirer er blevne højst forsk.
bedømte af de tyske Litteraturhistorikere. De
er ganske vist kun rettede imod bestemte
Personer af ganske underordnet Bet., men de
hæver sig over Tidens Niveau ved Stilen, der
gør L. til den bedste tyske Prosaist før
Lessing. Den kendteste af hans Satirer er »Die
Vortrefflichkeit und Notwendigkeit der elenden
Scribenten«. Højere staar dog »Sendschreiben
über eine gefrorne Fensterscheibe«.
»Sammlung satyrischer und ernsthafter Schriften«
(1739; ny Udg. ved K. Müchler, 3 Bd, 1806).
(Litt.: Classen, »Über Ch. L. L.’s Leben
und Schriften« [1846]; Litzmann, »L. in
seiner litterarischen Laufbahn« [1883]; P.
Richter, »Rabener und L.« [1884]).
(C. A. N.). C. B-s.
Lisen (af lat. licium, fr. lisse, Traad, Baand)
kaldes i Bygningskunsten en flad, kun lidet
fremspringende Pilaster, der adskiller sig fra
den alm. Pilaster derved, at den er uden
Kapitæl. L. forekommer hyppigt i den romanske
Stils Kirkebygninger, hvor de anbringes paa
Bygningshjørnerne og paa Façaderne med
bestemte Mellemrum. Nedadtil hviler L. paa
Soklen, opad bærer de romanske L. gerne en under
Gesimsen løbende Buefrise. Ofte er L. mere af
dekorativ end af konstruktiv Bet., men den kan
dog tjene til at styrke Muren paa det Sted,
hvor Hvælvingerne yder et Tryk, medens
samtidig en Pilaster ell. en Søjle indvendig
anbringes for at støtte og bære Hvælvingen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
