Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lisen - Lisfranc, Jacques - Lisfranc'ske Operationer - lisière - Lisieux - Liskeard - Lisko - Lisle- - Lisleby - Lismore (skotsk Ø og irsk By) - Lismore (By i Australien) - Lispund - Lissa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gotikken bliver L. til en Stræbepille. I
Senbarokkens (Rokokoens) Tid kom L. igen paa
Mode, men saaledes, at den i Datidens
arkitektoniske Rangfølge underordnedes Søjlen og
Pilasteren og kun brugtes paa Palæfaçadernes
mindst betonede Mellempartier. Paa
Rokokobygninger af mere borgerligt Tilsnit kunde de
faa Lov til at dominere hele Façaden ell.
Risalitterne (Illustrationer, se Bygningskunst
Pl. III nederst og Pl. X øverst).
C. A. J.
Lisfranc [lis’frã], Jacques, fr. Kirurg, f.
2. Apr. 1790 i St Paul (Loire), d. i Paris 13.
Maj 1847. L. blev Dr. med. 1813 og fik 1826 en
kirurgisk Afdeling i Hôpital de la Pitié, efter
at han 1824 var blevet Prof. agrégé. L.
beskæftigede sig særligt med Amputationer,
angav en Metode til Eksartikulation i
Skulderledet (Mém. sur l’amputation du bras dans
l’articulation de l’épaule [1815] og Mém. sur des
méthodes et des procédés nouveaux pour
pratiquer l’amputation dans l’articulation
scapulohumérale. Arch. gén. [1823]). Han indførte
ogsaa en Modifikation af den Chopart’ske
Amputation af Foden, og til den er hans Navn
knyttet (Mém. sur l’amputation du pied dans son
articulation larso-métatarsienne [1815] og
Nouvelle méthode opératoire pour l’amputation du
pied [1815]). Han angav ogsaa ny Snit til
Fingeramputationer og til Eksartikulation i
Hofteledet. Mindre heldigt var hans Forsøg paa at
anvende Laënnec’s Stetoskop til Erkendelsen
af Benbrud. L. var bl. de første, der erkendte
Fungus i Knæledet som Tuberkulose, han
angav ny Metoder for Transplantation, udførte
som den første Amputation af Uterus’ vaginale
Del (1830), udførte Eksstirpation af Endetarmen
og viste, at man ved Undersøgelse gennem
denne. Tarmdel var i Stand til at bestemme
Livmoderens og Æggelederens Forhold. L.’s
berømteste Værker er Clinique chirurgicale de
l’hóp. de la Pitié 1841—43 og Précis de
médecine opératoire 1845—47. Et stridbart Sind
gjorde, at L. næppe blev saa anerkendt af sin
Samtid som af Efterverdenen.
J. S. J.
Lisfranc’ske Operationer [lis’fraŋskə-]. 1)
L.’s Amputation i Foden, hvor
Mellemfodsbenene skilles fra Fodroden; 2) L.’s Eksartikulation
af Skulderen, en Operation, der ved sin smukke
Lapdannelse tillader en hurtig Udførelse, et
ringe Blodtab og giver en god Heling.
(E. A. T.). V. Sch.
lisière [li’ziæ.r] (fr.), Rand, Kant, Liste;
Udkanten af en Skov, Markgrænse.
Lisieux [li’ziø] (Oldtidens Noviomagus,
senere Lexovii), By i det nordlige Frankrig, Dept
Calvados, ligger ved Floden Touques og har
(1920) 16200 Indb. I Byen findes Kirkerne St
Pierre fra 12. Aarh. med rige Kunstværker og
St Jaques fra 16. Aarh. L. er en af
Normandiets betydeligste Handels- og Fabriksbyer og
er fra gl Tid kendt for en Slags Bomuldstøj,
som efter den første Fabrikant kaldes Cretonne.
538—1790 var L. Bispesæde.
N. H. J.
Liskeard [’£iska.əd], By i det sydvestlige
England i Grevskabet Cornwall, har 4000 Indb.
Tidligere Tin-, Kobber- og Blyminer;
Uldindustri og Granitbrud. Ved en Kanal er L.
forbunden med Havnestaden Looe.
N. H. J.
Lisko, By i Galizien, Polen, ved San. I
Nærheden Petroleumskilder. (1921) 3816 Indb.,
hvoraf over Halvdelen er Jøder. Fra Novbr
1914 til Maj 1915 stod der her omkr. hæftige
Kampe.
N. H. J.
Lisle- [li.l] (L., d’Albi), By i Sydfrankrig,
Dept Tarn, ligger ved Floden Tarn. I Byen
findes en Kirke fra 14. Aarhundrede. 2000
Indbyggere.
N. H. J.
Lisleby, Husansamling i Glemminge Herred,
Nord for Fredrikstad, (1900) 1226
Indbyggere.
Lismore [’£ismå.ə ell. ’£iz-], 1) Langstrakt
Ø ved Skotlands Vestkyst, Grevskabet Argyll,
ligger ved Mundingen af Loch Linnhe og har
600 Indb., mest Gæler. L. var forhen Sæde for
en Biskop, og bl. de talrige Ruiner paa Øen
mener man, at Achinduin Castle har været
Biskopperne af Argylls Residens. 2) By ved
Blackwater i irsk Grevskab Waterford, Hovedstad i
kat. Bispestift Waterford, 1600 Indbyggere.
N. H. J.
Lismore [’£ismå.ə ell. ’£iz-], By i New South
Wales, Australien, ligger 100 km NNØ. f.
Grafton ved Richmond River 115 km fra Havet.
(1911) 8850 Indb. L. ligger i en frugtbar og
veldyrket Egn mellem skovklædte Bjerge. L.
driver betydelig Skibsfart, da Floden er
sejlbar indtil dette Sted.
M. V.
Lispund, i Alm. 1/20 Skippund, i Danmark
(16 Pd = 8 kg) og tidligere andre Steder,
særlig ved Østersøen og i et Par Havne ved
Nordsøen.
H. J. N.
Lissa, 1) L. (polsk Leszno), By i polsk
Dept Posnanie (tidligere preussisk Posen) nær
den tyske Grænse. (1921) 16590 Indb. Der
findes en Landsret, en Amtsret, et Gymnasium og
Garnison. L., der tidligere var befæstet, har et
smukt Slot med Park. Fabrikation af Maskiner,
Sprit, Likører, Cigarer og Kornhandel. L. er
opstaaet af Leszczynko, Stamsædet for Greverne
Leszczynski, idet de forviste bøhmisk-mähriske
Brødre fandt Tilflugt her og grundlagde (1548)
en By, der fik Navn L., og som blev de
bøhmisk-mähriske Brødres Midtpunkt i Polen. Bl. a. var
der en bekendt Skole her. Byen blev 1656 ved
Karl X Gustaf’s Tilbagetog lagt i Aske af
Polakkerne og blev ligeledes 1707 nedbrændt af
Russerne. 2) L. an der Elbe (tschekk. Lysá
nad Labem), By i Böhmen i Nærheden af
Elben og Nimburg. Garnison, gl. Slot;
Sukkerfabrikation. L. nævnes allerede 1013. 4000 Indb.
3) L. (serbisk Vis), en til Italien hørende Ø
ved Kysten af Dalmatien SV. f. Lesina, hvorfra
den adskilles ved Canale di L. 10000
serbisk-kroatiske Indb. Hovedstaden L. paa den
klippefulde Ø er en befæstet Krigshavn, en af de
bedste ved Adriaterhavet. 4000 Indb. L.
frembringer god Vin og Olie.
N. H. J.
L. 3) er navnlig blevet kendt ved det store
Søslag, som 20. Juli 1866 udkæmpedes her
mellem den østerr. Flaade under den fra
Kampen ved Helgoland 1864 kendte Admiral
Thegethoff og den ital. Flaade under Admiral
Persano. Slaget, der endte med en Sejr for
Østerrigerne, havde stor Interesse, da her for
første Gang kæmpedes med Panserskibe paa
begge Sider. Paa østerr. Side optraadte 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
