Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litauen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dyrket, medens Enge og Græsgange optager 24,3
% og Skovene 20,3 %. Omtr. Halvdelen af L.
ejes af de store Godser, som for største Delen
er i Hænderne paa Polakker. Landbruget
drives mod Ø. ganske anderledes end mod V. I
Landets østlige Egne bor Bønderne sammen i
en Landsby, hvor Forholdene nærmer sig meget
den russiske Mir; man er der bundet til
3-Marks-Systemet, som ganske hindrer den
enkelte Bonde i at gøre Fremskridt; men mod V.
har den preuss. Indflydelse gjort, at Bønderne
ikke mere lever i dette Fællesskab, men bor
paa Enkeltgaarde, som, ligger spredt i
Landskabet og har udstrakte Kulturomraader, der
ikke, som mod Ø., er delt i smalle Parceller.
Jordbundsforholdene er næsten de samme som
i Preussen, og naar Høstudbyttet i L. kun er
halvt saa stort, skyldes det den utilstrækkelige
Gødning, den næsten fuldstændig manglende
Dræning af den fugtige Jord og de meget
daarlige Trafikforhold. Den bedste Jord findes i
Guv. Kovno og i den nordlige Del af Guv. Vilna;
mod S. bliver Jorden daarligere og er her for
en stor Del Sandjord. Hovedkornsorterne er
Rug, som optager 50—60 % af Kornomraadet,
men desuden dyrkes Hvede, Byg, Havre,
Kartofler og, særlig mod V., Hør og Hamp.
Handelen med Hør har hidtil været Statsmonopol,
men fra 1. Septbr 1922 er dette Monopol
ophørt, dog saaledes, at Handelen kun tillades
kooperative Sammenslutninger og enkelte
Specialfirmaer ɔ: Firmaer, der tidligere har
handlet med Hør.
L.’s Landbrug led meget under Krigen; alene
i Landsbyerne ødelagdes 52350 Bygninger,
som nu for en stor Del er genopførte; men
Bønderne, der p. Gr. a. de høje Priser paa
Landbrugsprodukterne nu ofte er ganske godt
økonomisk stillede, søger nu at hjælpe denne
betydelige Næringsvej op, og Efterspørgslen
paa Landbrugsmaskiner er stor. Desuden er
man nu ved at indføre en Landbrugsreform,
hvorved søges opnaaet en mere ligelig
Fordeling af Jordejendommene. Normen for disses
Størrelse bliver 70 Desjatiner (1 Desjatin =
1,0925 ha), hvilket medfører en Udstykning af
Godserne.
Kvægavlen staar lavt, men en Forbedring af
Jordbundsforholdene, særlig ved Afvanding, vil
hjælpe meget i den Henseende. Under Krigen
bortførte Russerne 27000 Heste og Tyskerne
144000 Heste samt Halvdelen af den øvrige
Besætning. 1921 havde L. 380000 Heste, 780000
Køer, 1056000 Faar og 1262000 Svin. Men
gunstigere Jordbundsforhold vilde samtidig betyde
en Forøgelse af Hornkvæget, der nu lider
under det magre Foder. Hesteavlen drives endnu
V. f. Kovno, hvor endnu den reneste Type af
den gl. litauiske Race findes. I Aarene efter
Krigen er Mængden af Husdyr tiltaget meget
stærkt.
Fiskeriet, der særlig drives i Søerne paa
den baltiske Højderyg, er kun ubetydeligt.
Fangsten beløber sig kun til 1,8 kg aarlig pr
Individ, et Tal, som endda skal være for stort.
Dog indføres der nu bedre Fiskerforhold, og
man venter, at Fiskeriet skal gaa betydeligt
fremad.
Skovene spiller en stor Rolle, men drives
meget daarligt, idet Godsejerne ofte driver
Rovdrift, og staar f. T. ikke godt, da Tyskerne
under Besættelsen fældede hensynsløst i Skovene.
For at de overhovedet skal kunne komme paa
Fode igen, kræves et meget energisk Arbejde
af uddannede Forstmænd. I de allersidste Aar
er L.’s Træindustri blomstret op, men det er
kun et sygeligt Tegn; thi for at skaffe Kapital
har man, hugget løs af Skovene, særlig med
Henblik paa Udførsel.
Medens Udsigterne for Landbruget i L. maa
siges at være ganske gode, er Industrien
daarligt stillet, og en væsentlig Aarsag dertil er
Landets Mangel paa Mineraler. Der
vides for øvrigt kun lidt derom, da Russerne
ikke viste disse Egne megen Interesse. Der
siges, at man tidligere, i Middelalderen,
bearbejdede Jernlejer, og under den tyske
Besiddelse har tyske Geologer fundet Jern- og
Kullejer i Guv. Suvalki; endnu har man dog ikke
faaet nærmere Oplysninger derom. Kendt er
Saltminerne ved Druskeniki i Guv. Grodno og
ved Birstanai i Guv. Vilna samt Svovlminerne
ved Panévežys. Af Bet. er visse Sorter Kridt,
der anvendes til Cementfabrikation, samt
Kvartssand (i Guv. Vilna), som anvendes ved
Glasindustrien. Manglen paa Kul gør, at det
betaler sig mere at indføre de forholdsvis
lettere Industrivarer end det tunge Kul; maaske
kan Forholdet forbedres, saafremt Vandkraften
udnyttes, ell. saafremt der virkelig viser sig at
være Kul i Jorden.
Industrien er som Helhed nu kun ringe
og Forarbejdelsen af Landets Produkter
foregaar som Regel som Hjemmeindustri. De
vigtigste Industrifrembringelser er Tændstikker,
Kødvarer og Teglværksprodukter. Bryggeriet
spiller ogsaa en stor Rolle; 1913 fandtes der
46 Bryggerier, som producerede 635000 hl;
s. A. fandtes der 142 Brændevinsbrænderier,
der producerede 365200 hl Spiritus. Desuden
var der 1216 Melmøller.
Handelen beskæftiger sig særlig med
Landbrugsprodukter. Den er for en stor Del i
Hænderne paa jød. Købmænd. 1921 beløb
Importen sig til 876874930 Mark, hvoraf 555698988
Mark kom fra Tyskland, 58011154 Mark fra
Danzig og 7379668 Mark fra Storbritannien. S.
A. indførtes fra Danmark for 17400 Kr imod
for 50000 Kr 1920. L.’s Udførsel 1921 beløb sig til
631744123 Mark. Indførslen bestod væsentlig af
Fabriksvarer, Landbrugsmaskiner, medens man
udfører Æg, Tømmer, Hør, Korn, Kvæg og
Fjerkræ.
L.’s Udenrigshandel ad Søvejen foregaar over
Memel.
Samfærdsel. Af Vandvejene spiller
Njemen størst Rolle; den kan befares med
Damper til Kovno 270 Dage aarlig; men ellers
anvendes Vandløbene mest til Transport af
Tømmer, særlig til Østpreussen, hvor det
forarbejdes i Savværkerne og Cellulosefabrikkerne.
Jernbanenettet er kun tyndt, og for
Nærtrafikken har Banerne kun ringe Bet. Saaledes er
Linierne Königsberg—Vilna—Dwinsk,
Koschedary—Libau, Suvalki—Orany og
Schadow—Dwinsk væsentlig Gennemfartslinier. Den totale
Længde af Banerne var 1920 2500 km, af hvilke
1900 km var bredsporet. Landevejene er som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
