Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litauen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regel i en meget daarlig Forfatning, og
makadamiserede Veje hører til Sjældenhederne,
hvorfor Trafik i Tøvejr er meget besværlig.
Mønt, Maal og Vægt. Under Besættelsen
indførte Tyskerne 1915 Ober-Øst-Rublen i L.,
samtidig med, at der sattes en betydelig
Mængde tyske Mark i Omløb. Ost-Rublens Værdi
satte Tyskerne til 2 tyske Mark, og da den ikke
kan afsættes i Udlandet som selvstændig Enhed,
men maa omsættes i tyske Mark, har L. lidt
Tab, naar den tyske Mark er gaaet ned i Kurs.
P. Gr. a. Markens stærke Fald og for at undgaa
finansielt Sammenbrud, besluttede man at
indføre et nyt Møntsystem, og 16. Septbr 1922
vedtog Seimas en Lov om den litauiske
Møntenhed, iflg. hvilken L.’s Møntsystem skal hvile
paa Guldmøntfoden. Møntenheden, der kaldes en
Litas, sættes lig 1/10 Doll. à 100 Centas og
indeholder 0,150462 g rent Guld. Dollarens Indflydelse
paa det ny Møntsystem har sin Aarsag i den
store Mængde Litauer, som bor i U. S. A., og
som aarligt tilfører L. meget betydelige
Dollarbeløb. Der oprettes til Gennemførelse af
Møntreformen en i Forhold til Staten autonom
litauisk Emissionsbank, »Lietuvos Bankas«
(Litauens Bank), som i 20 Aar faar Emissionsret;
den skal ligge i Hovedstaden. Det russ. Maal-
og Vægtsystem anvendes stadig, men
Metersystemet anvendes paa samme Tid, og man
arbejder paa at faa det gjort obligatorisk.
Historie. L. fremtræder først som statslig
organiseret i Midten af 13. Aarh., da de endnu
raa og ukultiverede Litauers Fyrste Mindaugas
(Mindove) søgte at samle L. Han sluttede sig
til de tyske Ordensriddere, og da han 1251
antog Kristendommen, modtog han Pavens
Anerkendelse som Konge. Allerede 1260 faldt
han dog fra Kristendommen; han brød med
Ordensridderne og var kun Konge til 1263.
Gediminas (Gedimin) (1315—40) grundede
Storfyrstendømmet L. og udvidede Landet mod S.
og Ø.; efter hans Død deltes Riget mellem hans
7 Sønner, af hvilke dog Algirdas (Olgerd) og
Keistus snart fik Magten; Stridighederne
mellem disse to Brødres Arvinger er et meget
væsentligt Moment i L.’s Historie. Algirdas’ Søn
Jagello blev Storfyrste efter ham (1377—1454); han
antog Kristendommen 1386 under Navnet
Vladislav, og da han s. A. giftede sig med Polens
Dronning Hedvig, blev han Konge af Polen;
hermed indlededes Polens og L.’s Union. 1381
grundlagdes det første rom.-kat. Bispedømme
i Vilna, og det andet i Miedniki i Samogitien
1417. L. havde til Tider fuldstændigt Selvstyre
under egne Storfyrster, men stod under Polens
Konge; saaledes var Vytautas (Vitova) den
Store Storfyrste i L. (1392—1430), og under
ham naaede L. sin Magts Højdepunkt;
Grænserne strakte sig da fra Østersøen til
Sortehavet. Da Vytautas døde 1430, gjorde
Vladislav sin Broder Svidrigello til
Storfyrste i L., denne var Tilhænger af den
ortodokse Kirke, men fortrængtes af Vytautas’
Broder, der støttedes af det rom.-kat. Parti.
Svidrigello, som kun beholdt Volhynien og Kiew,
blev myrdet 1440, og Kronen gik derfor over til
Vlodislav’s yngste Søn, den umyndige Kasimir,
som 1444 modtog Tilbud om Polens Krone.
Hans litauiske Formyndere gjorde visse
Fordringer, bl. a. hævdede de L.’s Ret til Podolien
og Volhynien, et Spørgsmaal, som senere
vedblev at være Stridsemne. Efter Kasimir’s Død
1492 overlod Litauerne Tronen til hans Søn
Alexander, medens Polakkerne valgte dennes
ældre Broder Johan Albrecht til Konge. Da
Johan Albrecht døde 1501, blev L. atter forenet
med Polen under Alexander; men først 1569
kom den virkelige Forening med alle
Statsanliggender i Stand ved Rigsdagen i Lublin.
Der indførtes fælles Kongevalg, fælles Rigsdag,
og Rigets to Dele — Polen og L. — beholdt
hver sine særlige Rigsembeder og egne indre
Ordninger. Ved Polens tredie Deling kom
største Delen af L. til Rusland (1795); der
dannedes deraf Guv. Vilna, Grodno, Kovno, Mohilev,
Vitebsk og Minsk. Den mindre Del af L.
tilfaldt Preussen og blev 1807 forenet med
Storhertugdømmet Warszawa. 1814 tilfaldt denne
Del Rusland, som en Del af Kongrespolen. Den
vaagnende litauiske Nationalfølelse fik nu
Støtte, idet Højskolen i Vilna 1803 omdannedes til
et Univ.; men 1863 blev L. draget ind i den
russ.-polske Konflikt, og den russ. Regerings
antipolske Forholdsregler ramte ogsaa L. haardt.
Med Revolutionen 1905 kom de radikale
antirussiske Elementer til Magten, og en litauisk
Nationalkongres, som samledes 21.—22. Novbr
1905 i Vilna, fordrede Selvstyre for det L., som
foruden det etnografiske L. skulde omfatte de
Egne, der statsøkonomisk og nationalt hører
derhen, samt fordrede litauisk Sprog i Kirke
og Skole.
Kampen mellem den polske og den litauiske
Bevægelse voksede sig stadig stærkere og var
langt fra at være bilagt, da Krigen udbrød 1914.
L. blev 1915 besat af Tyskerne, og Hensigten
var nu, at der skulde dannes en litauisk Stat,
med Vilna som Hovedstad; denne Stat skulde
være Kongerige. 16. Febr 1918 erklæredes i
Vilna Landets Uafhængighed og i Juli
forhandlede Regeringen efter Raadføring med den
tyske Regering med Hertug Vilhelm af Urach
for at faa ham til Konge i L. Efter
Centralmagternes Sammenbrud kom det til en
demokratisk Reaktion, og Novbr 1918
proklameredes Republikken L. Litauerne var dog ikke
saa heldige i deres Statsdannelse som Estland
og Letland. 1919 oversvømmedes Landet
næsten helt af Russerne, men ved Hjælp af den
nydannede Hær bevaredes Landet. Under
denne Krig med Rusland besatte Polakkerne
Byen og Guvernementet Vilna, som de
gjorde Fordring paa, idet Byen Vilnas
Befolkning for en stor Del er polsk. Den litauiske
Regering maatte derfor flytte til Kovno. Juli
1920 blev de polske Hære slaaet, og Russerne
trængte ind i L., hvor de 14. Juli besatte Vilna,
og 21. Juli Grodno. Polen søgte nu Hjælp ved
L., og Warszawa-Regeringen tillod at give Vilna
til L. paa Betingelse af, at Polen og L. indgik
Forbund. L., der 12. Juli s. A. havde sluttet
Fred med Rusland, gik dog ikke ind derpaa.
Ved denne Fredsslutning i Moskva overtog
Rusland hele den gammelrussiske Gæld, der hvilede
paa L., som Erstatning for den Skade, der var
forvoldt af russ. Tropper. Desuden overdrog
det 3 Mill. Guld-Rubler og 100000 ha Skov til L.
Russernes Krigslykke forandredes dog snart,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
