Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litografi - litografisk Blæk - litografisk Skifer - litografisk Sten - Litoklastik - Litokromi - Litolapaksi - Litolf, Henry Charles - Litologi - Litolyse - Litoměřice - Litomyšl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Gelatine, og det maa kort før Brugen gøres
lysfølsomt ved at vædes med en tynd Opløsning
af tvekromsurt Kali og tørres i Mørke. Der
kopieres paa Papiret under et fotografisk
Negativ; derefter udbredes et tyndt Lag fed Farve
over hele Billedfladen, Papiret lægges i Vand
i en flad Skaal, og man visker forsigtig paa det
med en blød Svamp for at udvikle Billedet,
hvilket sker ved, at Farven kun sætter sig fast
paa de Steder, der har været paavirkede af
Lyset, men lader sig viske bort fra Grunden.
Saaledes faar man en Kopi, der kan overføres
paa Stenen som et andet Overtryk.
Senefelder’s Opfindelse udbredte sig ret
hurtigt. Den første, der udøvede den i Danmark,
var en Tysker, Heinrich Menzler, der opholdt
sig her 1812—16. Han fik 1815 i Forening med
Kunst- og Musikhandler C. C. Lose et
Privilegium paa at benytte den i Danmark i 8 Aar;
men Lose blev allerede inden et Aars Forløb
Eneejer af Trykkeriet. I hans Tid blev der
ogsaa gjort Forsøg med Kridttegning af ansete
Kunstnere. Nogle Aar senere ønskede Lose at
afhænde Trykkeriet og fandt en Mand, der
vilde købe det og føre det til Altona. Men da
Kongen var blevet gjort opmærksom paa, at et
saadant Trykkeri kunde blive af stor Bet., bl. a.
ved Trykning af Tabeller til den indbyrdes
Undervisning, lod han Materialet købe for 2000
Rdl. og deraf oprette det kgl. Stentrykkeri.
Kaptajn J. N. B. Abrahamson blev Direktør og
Kaptajn N. B. Krossing Inspektør. Kongen lod
Krossing o. a. gøre Rejser til Udlandet for at
gøre sig kendt med L.’s nyeste Fremskridt.
Nogle af de dygtigste danske Kunstnere lagde
sig efter at tegne med Kridt paa Sten, og fra
Trykkeriet udgik mange betydelige Arbejder.
Det blev ophævet 1843. Men allerede før den Tid
var der oprettet fl. litografiske Trykkerier i
Kbhvn, og nu findes der ogsaa litografiske
Trykkerier i de større Provinsbyer. (Litt.: A.
Senefelder, »Vollst. Lehrbuch der
Steindruckerei« [München og Wien 1818];
Richmond, Grammar of Lithography [6. Udg.
London 1886]; Mumier, Traité de Lithographie
[Reims 1898]; Steinberg u. Strache,
»Moderne Merkantil-Lithographie« [Dresden
1901]; G. Fritz, »Handbuch der Lithographie
und des Steindruckes« [2. Udg. Halle 1906]).
E. S-r.
litografisk Blæk, se Blæk.
litografisk Skifer kaldes en særlig ved
Solnhofen i Bayern forekommende, til øverste
Malm henhørende, overordentlig finkornet,
gullig Kalksten, som er blevet berømt p. Gr. a.
dens Indhold af talrige, velbevarede
Forsteninger, hvoriblandt navnlig maa fremhæves
Krebsdyr, Insekter, Fiske, Flyveøgler samt
Øglefuglen, Archæopteryx (s. d.). Ang. tekn.
Anvendelse, se Litografi.
J. P. R.
litografisk Sten, se Litografi.
Litoklastik, se Stenoperationer.
Litokromi (gr.), se Litografi.
Litolapaksi, se Stenoperationer.
Litolf [’£itå£f], Henry Charles, eng.
Komponist og Pianist, (1818—91), var Elev af
Moscheles og optraadte allerede 1832 som
Klaverspiller i Covent Garden Theatre. Et
ulykkeligt Ægteskab foranledigede ham til at forlade
England, hvorefter han under trange Kaar
levede i en fr. Provinsby. I 1840’erne lykkedes
det ham at gøre Opsigt i Paris ved sit
Klaverspil, og den flg. Tid var optaget af
Koncertrejser og af en 3-aarig Virksomhed som
Kapelmester i Warszawa. 1850 tog L. fast Ophold i
Braunschweig, hvorefter han opgav
Virtuosløbebanen og ved Ægteskab med en
Musikforlæggers Enke overtog en Musikalieforretning,
der fik hans Navn og blev kendt ved sine
Klassikerudgaver (Collection L.). Sine sidste Aar
(fra 1860) tilbragte L. i Paris, efter at være skilt
fra sin Hustru og have overdraget Forlaget til
sin Stifsøn. — L. var en begavet og fantasifuld
Musiker, men et uroligt Hoved, der ikke
formaaede at frembringe helstøbte og varige
Kunstværker. Ved opfindsomt Anlæg,
udmærkede Enkeltheder og virkningsfuld
Instrumentation interesserer dog adskillige af hans
Kompositioner, navnlig nogle af hans saakaldte
»Koncertsymfonier« (for Klaver og Orkester),
Ouverturer (»Robespierre«) og Klaverværker
(»Spinnlied«). Hans dram. Arbejder, foruden
et Par Operaer i »stor Stik, navnlig en Række
Operetter, fulgtes kun af ringe Held: Som
Klaverspiller nød L. et vist Ry. (Biografi af
Magnette).
W. B.
Litologi (gr.), Læren om Stenarterne, se
Petrografi, hvilket sidste Navn er det
almindeligst anvendte om den nævnte
Videnskabsgren.
(N. V. U.). O. B. B.
Litolyse (gr.), en Behandlingsmetode, som
gaar ud paa ad kemisk Vej at søge at opløse
Sten, der har dannet sig i Nyrer ell. Blære.
Det opløsende Middel kan gives gennem
Munden i Reglen sammen med rigelige
Vandmængder, idet man da haabede, at Virkningen skulde
indtræde, naar Stoffet udskilles sammen med
Urinen; men man har ogsaa, om end
sjældnere, ved Blæresten indført Midlet direkte i
Blæren. Ved Sten, som bestaar af Urinsyre ell.
urinsure Salte, har man navnlig anvendt
alkaliske Salte ogsaa i Form af naturlige alkaliske
Vande (Vichy, Karlsbad, Fachingen, Wildungen
o. a.), ved Fosfatsten har man anvendt Syrer.
Nogen Opløsning af Sten paa denne Maade skal
man dog ikke vente, derimod kan
Grusdannelsen maaske paavirkes gunstigt, og navnlig vil
den rigelige Vanddrikning og den dermed flg.
stærke Urinudtømmelse kunne hjælpe til rent
mekanisk at skylle Gruset ud.
V. Sch.
Litoměřice [litåmjerjit∫e?], Leitmeritz,
By i Tchekkoslovakiet, ved højre Bred af
Elben (hvorover fører en 550 m lang Bro) lige
over for Egers Udmunding, samt ved
Jernbanelinierne Wien—Tetschen og
Teplitz—Reichenberg. 16000 Indbyggere. L. er Bispesæde og
har et Gymnasium, Realskole, Lærer- og
Lærerindeseminarium samt en Land- og
Havebrugsskole. Byen driver livlig Handel og har
Kalk- og Teglbrænderi, Garverier m. m., samt
betydelig Frugt-, Vin- og Humledyrkning i
Omegnen.
N. H. J.
Litomyšl [’litåmi∫l], Leitomischl, By
i den østl. Del af Böhmen, Tschekkoslovakiet, 11
km fra den mähriske Grænse ved højre Bred af
Elbens Biflod Laucna og ved Jernbanelinien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
