Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 916 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Littré, Maximilien Paul Émile - Littrow, Josef Johann Edler v. - Lituites - Liturgi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

traadte 1831 ind i Redaktionen af Oppositionsbladet
»National«, som han ogsaa efter Carrel’s Død
vedblev at medarbejde ved indtil Aaret 1851.
Efter Februarrevolutionen overtog L. et
Municipalraadsembede i Paris;
1848 trak han
sig, skuffet af
Junireyolutionens Gang, ud
af al offentlig
politisk
Fremtræden indtil
1871, da han
lod sig vælge
til
Nationalforsamlingen
som Tilhænger
af det
republikanske
Venstre. 1875 blev
han livsvarig
Senator.
Offentlige
Udmærkelser
vilde han ellers ikke modtage; gentagne Gange
sagde han nej til Æreslegionen. — 1839—61
udgav og overs. L. Hippokrates’ Værker i 10
Bd, et fortjenstfuldt Arbejde, der hurtigt vandt
fortjent Paaskønnelse. Paa Lægevidenskabens
Omraade udgav han desuden La vérité sur la
mort d’Alexandre le Grand (1864) og det
interessante Skrift Médecine et médecins (1871). Da
Aug. Comte fremtraadte med sin positivistiske
Erfaringsfilosofi, blev L. hans ivrige Talsmand
og Hjælper i en Række populariserende Skr:
Analyse raisonnée du cours de philosophie
positive (1845), Application de la philosophie
positive au gouvernement des sociétés (1849),
Conservation, revolution et positivisme (1852),
Paroles de philosophie positive (1859), Auguste
Comte et la Philosophie positive (1863),
Philosophie positive (et 1867 med Wyrouboff startet
Tidsskrift), Fragments de Philosophie positive
et de socialisme contemporain (1876). Som
Fritænker mødte L. heftig Modstand fra de
Klerikales Side og kunde længe ikke opnaa Plads i
Akademiet; da han endelig 1874 blev Medlem,
traadte hans Modstander, Ærkebiskop
Dupanloup, ud. 1870 fremkom i det ovenn.
positivistiske Tidsskrift den opsigtvækkende Afh. Des
origines organiques de la morale. Paa det
historisk-filologiske Omraade har L. vundet størst
Navn ved sin kolossale Dictionnaire de la langue
française (4 Bd, 1863—72, Supplement 1878;
deraf et populært Udtog, ved Beaujean, 1877
og talrige Oplag), et ved sin hist. Grundighed
og Lærdom for Datiden enestaaende Leksikon,
der ved sin Etymologi og sin Udsigt over hvert
enkelt Ords litterære Historie endog overgik
Akademiets berømte Ordbog. Andre
historisk-filologiske Arbejder er: La poésie homérique
et l’ancienne poésie française (1847), Histoire
de la langue française (2 Bd, 1862, talrige Opl.),
hans Bidrag til 21.—23. Bd af den af Académie
des inscriptions udgivne Histoire littéraire de
la France, Études sur les barbares et le moyen
âge (1867), Littérature et histoire (1875),
Études et glanures pour faire suite à l’Histoire de
la langue française (1880), hvori et Causerie
over Tilblivelsen af den store Ordbog. L. har
desuden oversat Strauss’ »Jesu Liv« (4 Bd,
1839—40), Primus’ Historia naturalis (2 Bd,
1848—50) og Dante’s Inferno paa Langue d’o’ïl fra
14. Aarh. (1879). samt udg. Armand Carrel’s
Skr (1857) og sammen med Robin en
overordentlig stærkt benyttet Dictionnaire de
médecine de chirurgie (17. Opl. 1892). (Litt.:
Sainte-Beuve, Notice sur L., sa vie et ses
travaux [1863]; E. Caro, L. et le positivisme
[1883]).
S. Ms.

M. P. É. Littré.

Littrow [’letro.], Josef Johann Edler v.,
østerr. Astronom (1781—1840), studerede først
Jura, men syslede senere med Astronomi, blev
1807 Prof. i Astronomi i Krakov, 1810 i Kasan,
kom 1816 som Meddirektør til Observatoriet i
Ofen og blev 1819 Prof. i Astronomi og
Direktør for Observatoriet i Wien. Som Lærer og
Forf. har L. ydet meget og ved sine talrige
populære Arbejder bidraget til at vække
Interessen for Astronomi. Af hans talrige Arbejder
kan nævnes: »Theor. und prakt. Astronomie«
(3 Bd, 1821—27), »Die Wunder des Himmels«
(1834, udg. af Paul Guthnik 1910), »Atlas des
gestirnten Himmels« (1838—1923). 1— Hans Søn
Carl Ludwig Edler von L. (1811—77)
efterfulgte ham som Direktør for Observatoriet
i Wien. Han planlagde og paabegyndte
Bygningen af det ny Observatorium i Wien, men
oplevede ikke dets Fuldførelse.
J. Fr. S.

Lituites, se Nautiler.

Liturgi (gr., af Stammen i λάος, »Folk«, og
ἔργον, »Værk«) bruges i klassisk Græsk i
Betydningen »offentligt Hverv« (se Leiturgia),
men er nu inden for Kirken blevet Betegnelsen
for Indbegrebet af Hovedmomenterne i den
kristelige Gudstjeneste. Ordet bruges ogsaa i Ny
Test., dog paa anden Maade, nemlig dels om
Kristi ypperstepræstelige Gerning (f. Eks. Hebr.
8, 6), dels om Menneskers Beredvillighed til at
give Gaver (f. Eks. Rom. 15, 27) og Menneskers
Tjeneste over for Gud i deres Kald (f. Eks.
Rom. 15, 16). En fælleskristelig L. lader sig dog
ikke opstille, dels fordi L. er afhængig af det
dogmatiske Grundsyn i vedk. Kirkeafdeling,
dels fordi den ældste kristelige Gudstjeneste
(paa Aposteltiden) ikke uden videre lader sig
anvende som Forbillede. De første Kristne følte
sig som fødte Jøder nøje knyttede til Templet
og tog Del i Jødernes Gudstjeneste, samtidig
med at de holdt Forsamlinger i Husene (Apostl.
Gern. 2, 46). De liturgiske Hovedpunkter ved
disse Forsamlingers Gudstjeneste angiver Ap.
Gern. 2, 42: 1) Apostlenes Undervisning, 2)
Nadveren, der stod i Forbindelse med
Kærlighedsmaaltiderne (Agaperne), og 3) Bønnerne,
hvortil ogsaa kan føjes 4) Salmesang og 5)
Daaben, for saa vidt nogen skulde optages i
Menigheden. Da Hedningerne senere bliver
optagne i Menigheden, skifter L. for saa vidt
Karakter, som al den jød. Kultus forkastes, men
fsste Former faar L. dog ikke i den apostoliske
Tid. Mange ny Momenter træder imidlertid til
(se især 1. Kor. 12 og 14), idet navnlig
Naadegaverne spiller en betydelig Rolle. I 3. og 4.
Aarh. begynder Formerne at fæstne sig, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>