Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livsforsikringsanstalten i Kjøbenhavn - Livsforsikrings- og Forsørgelsesanstalten af 1871 - Livsforsikringsselskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarenes Løb var nogenlunde tilfredsstillende,
og der 1870 var et samlet Forsikringsbeløb af
c. 18 Mill. Kr i Kraft, besluttedes det af lgn.
Grunde som ved Forsørgelsesanstalten at
omorganisere Institutionen, hvorefter begge
Anstalter 1870 gik over i »Livsforsikrings- og
Forsørgelsesanstalten af 1871«. (Litt.: se
»Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842«).
(J. M.-B.). Chr. Th.
Livsforsikrings- og
Forsørgelsesanstalten af 1871. Ved Lov af 18. Juni 1870
bestemtes det, at de to ældre Statsanstalter »Livrente-
og Forsørgelsesanstalten af 1842« og
»Livsforsikringsanstalten i Kbhvn« med Udgangen af
1870 skulde ophøre med at tegne Forsikringer,
og at L. o. F. 1. Jan. 1871 skulde aabnes under
Statens Garanti. Til denne Anstalt, som skulde
have sin egen Formue, der ikke maatte
sammenblandes med Statsformuen, overførtes de
to ældre Anstalters Forpligtelse og Formue, dog
at de »Livsforsikringsanstalten i Kbhvn«
tilhørende Midler vedblivende skulde holdes
særskilte. Grunden til denne Foranstaltning var, at
man i Tidernes Løb var blevet klar over, at
der klæbede adskillige Mangler ved de to ældre
Anstalters Organisation og Virkemaade, og
navnlig ønskedes der saadanne Forandringer
iværksatte, som kunde lette Adgangen for de
mindre bemidlede Klasser, der hidtil kun i
ganske ringe Omfang havde søgt Anstalterne.
Der indførtes derfor fl. Forsikringsarter,
ligesom der ved Siden af helaarlige Præmier
indrømmedes halvaarlig, fjerdingaarlig og
maanedlig Præmiebetaling; Respitdagenes Antal blev
forøget, og Indbetalingen lettedes ved et
vidtforgrenet Net af Agenturer, jævnlig de lokale
Posthuse. Da en 1868 foretagen Opgørelse af
Dødeligheden bl. Anstalternes egne
Interessenter havde vist, at de opr. Tariffer trængte til
at modificeres, bestemtes det, at der for den
ny Anstalt skulde udarbejdes ny Tariffer,
baserede paa en Rentefod af 2 % halvaarlig og
paa Grundlag af de ældre Anstalters
Dødelighedserfaringer — for de yngre Aldersklassers
Vedk., hvor Anstalternes eget Materiale ikke
var tilstrækkelig omfattende, tillige efter
Erfaringerne i den ophævede »Forsikringsforening
for Værnepligtige«. Man opstillede herefter
foruden en Dødelighedstavle for Kvinder to
særlige Dødelighedstavler for Mænd, nemlig en for
egl. Livsforsikringer og en for Forsørgelser.
Staten betingede sig ikke nogen Afgift for sin
Garanti, der for øvrigt aldrig er blevet effektiv;
tværtimod er der opsamlet betydelige
Overskud, som delvis er kommet de Forsikrede til
gode som Bonus. — Den af 5 Medlemmer
bestaaende Bestyrelse skulde udnævnes af
Kongen og Anstalten sortere under
Finansministeriet, der skulde føre Tilsyn med dens
Formueanbringelse; Driftsbudgettet skulde optages paa
de aarlige Finanslove, og hvert 5. Aar skulde
der finde en Statusopgørelse Sted paa Basis af
de i Anstalten gjorte Dødelighedserfaringer.
Skønt det ledende Princip ved Fastsættelsen
af Præmietarifferne 1870 havde været at gøre
Priserne saa lave, som det var muligt, naar
Anstalten skulde kunne opfylde sine
Forpligtelser uden at paakalde Statsgarantien, viste
det sig imidlertid, at Anstaltens Overskud, der
ved de to ældre Institutioners Ophør udgjorde
3,6 Mill. Kr, efter Statusopgørelsen ved
Udgangen af 1885 kunde anslaas til 15,6 Mill, Kr,
hvilket var betydeligt mere end nødvendigt som
Reserve. I St f. en Tarifforandring, der
væsentlig kun vilde komme de fremtidige
Interessenter til gode, valgtes det at uddele en Del af
Overskuddet som Bonus. Iflg. L. af 15. Marts
1889 uddeltes der c, 4 1/2 Mill. Kr for Perioden
1871—85 og senere iflg. L. af 1. Apr. 1893 c.
1 2/3 Mill. Kr for Perioden 1886—90 (se herom
nærmere Bonus).
Ved Statusopgørelse ved Udgangen af 1890
viste det sig, at medens Tarifferne for
Livsforsikringer og Overlevelsesrenter vedblivende
kunde anvendes, da de som Helhed endnu var ret
rundelige, hvorpaa der kunde raades Bod ved
Bonusudbetaling, var det p. Gr. a. den
formindskede Dødelighed i Forbindelse med den
omkring 1893 synkende Rentefod nødvendigt at
forhøje Priserne paa Livrenter. Dette skete ved
en anden L. af 1. Apr. 1893, der tillige indeholdt
enkelte andre Ændringer i Statutterne og
forandrede Anstaltens Navn til »Statsanstalten for
Livsforsikring«. (Litt.: Se »Livrente- og
Forsørgelsesanstalten af 1842«).
(J. M.-B.). Chr. Th.
Livsforsikringsselskaber. De Forsikringer,
der opr. (allerede i Middelalderen) tegnedes
paa Menneskers Liv, er at betragte som rene
Væddemaal, der da ogsaa søgtes modarbejdede
ad Lovgivningsvejen (f. Eks. ved en ital. Lov af
1467, der forbød Assurance paa Fyrsters og
Pavers Liv, ved nederl. Lov af 1570, ved fr.
Lov af 1681 o. s. v.). Medens saadanne
Forsikringer, saa vidt vides, altid tegnedes hos
Enkeltmænd, Købmænd, Vekselerere o. l., træffer
vi — bortset fra visse forsikringslignende
Indretninger i det gl. Rom — i de middelalderlige
Gilder det første Forsøg paa ad
Kooperationens Vej at sikre de Efterladte ved
Forsørgerens uventede Død. Imidlertid var Gilderne,
der tillige havde andre og væsentligere
Opgaver at løse, saare ufuldkomne L., idet man
savnede enhver rationel Basis for Beregningen
af Medlemmernes Bidrag, hvilket ogsaa var
Tilfældet med de noget senere fremkomne
Begravelseskasser og Enkekasser. Først efter
Mortalitetsstatistikkens Fremkomst i 17. Aarh. var
Muligheden for rationel Livsforsikringsdrift
givet, og ligesom England har Æren af at have
konstrueret den første virkelige
Mortalitetstabel (Halley 1693), saaledes er det ogsaa dette
Land, der har de første L. at opvise, nemlig
The Sociéty of Assurances for Widows and
Orphans 1699 og The Amicable or the perpetual
Assurance 1705, hvilket sidste Selskab
eksisterede til 1866, da det forenedes med et yngre
Selskab. Medens England ved Udgangen af 18.
Aarh. havde 8 Selskaber, der dels bestaar
endnu, dels bestod langt ind i 19. Aarh., havde
man paa Fastlandet, naar bortses fra
Tontiner (s. d.), ingen egl. L. før i Beg. af 19.
Aarh. 1806 oprettedes en tysk
»Lebensversicherungsbank«, der imidlertid kun fik en kort
Levetid, og det er først efter Oprettelsen af
Gothaer »Lebensversicherungsbank für
Deutschland« og »Die deutsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
