Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Loke - Lokeren - lokke - Lokkeprøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drabsmand, og Mytens Fortsættelse handler da
om, hvorledes Vaale fødes til Hævner. Den
anden drejer sig om L. som Anstifter af Drabet,
den fortsættes med Naturens Graad for Balder,
og den ender med, at L., omskabt som en gl
Kvinde i Fjældhule, nægter at deltage i
Ønsket om hans Genkomst. Denne sidste Form
er sikkert den yngre, fra en Tid, da man ikke
kunde tænke sig Gudernes største Ulykke sket
uden L.’s Rænkespil. Hertil slutter sig da
Sagnet om, hvorledes L. fanges som Laks og bliver
lænket til Klipperne — hans Hustru Sigyn staar
hos ham og holder Skaal under Giftormens
Edderdryp —, indtil han i Ragnarok atter skal
komme løs. Denne Type, den onde Loke, er
aabenbart delvis sekundær, med Paavirkning
af Djævlebegrebet i Kristendommen og
Zoroasterlæren.
L.’s ejendommelige Stilling i Myteverdenen
opfattes i den gl. Tid saaledes, at han egentlig
er en Jætte, men at han i Tidens Begyndelse
har indgaaet Fostbroderskab med Odin.
Religionshistorisk set er denne Forklaring urigtig;
han er sikkert en opr. Gudeskikkelse. Oprindeligst
synes Myterne om Nettets Opfindelse og Ranet
af Brising-Smykket, muligt en mystisk
Betegnelse for »Ilden«, at være, og Loke kunde da
være en opr. Stamfader ell. Kulturheros, i
Lighed med Prometheus. Som Stamfader er
han muligt bevaret i Myten om, at Bur’s 3
Sønner, Odin, Høner og Lodur — vandrer over
Jorden og skaber de to første Mennesker, Ask
og Embla. Thi denne Lodur maa af fl. Grunde
være den samme som L.; ja han synes endnu
at være opfattet saaledes i selve Kvadet
Voluspaa. Navnet Loki (færøsk Lokki) synes at
være en gl Sideform til Logi, Lue, men er dog
omtvistet. Hos norsk og sv. Almue er Lokke
Navnet paa Arneilden, opfattet som levende
Væsen og Genstand for hjemlig Dyrkelse. Hos
den jyske Bonde er han knyttet til den
glødende Sommerhede; naar Luften flimrer af
Sol, »driver Lokke sine Geder«, ell. »saar
Lokke sin Sæd«. Han fører i de nord. Kilder
Tilnavnet »Loft« (oldn. Loptr; jfr. lopt, Luft), der
vistnok betyder »den straalende«. Navnet
Lóðurr synes efter sit Udspring at hænge
sammen med den ind. Vṛtra, Herskeren over den
kvælende Sommerhede. Det er afgjort, at der
foreligger Paavirkning fra andre Folkeslag, fl.
Sagnmotiver, navnlig vedrørende hans
Ondskab, er indkommet udefra, ligesom
Forestillingen om hans Straf hænger sammen med
Myten om den bundne Jætte i Kaukasus, der
ogsaa er indgaaet i Forestillingerne om de
Kristnes Lucifer og Satan. Der er maaske ogsaa
Berøring med den keltiske Eochaid den Fagre,
der trods sin Jættebyrd bliver knæsat af
Guderne til deres eget Fordærv. Men i hvert Fald
mærkes der store hjemlige Kræfter i denne
Udvikling: en Bestræbelse efter at udskille de
mere naturbundne og de etisk ringere Væsener
fra Gudekredsen og et stadig skærpet Blik for
Guddom og Jætte som Tilværelsens store
Modsætninger. Hertil kommer da, at L.-Skikkelsens
episke Værdi i særlig Grad blev udnyttet af
»de gudekyndige« (Mytefortællerne), og
Forskydningen derfor kunde ske med større Fart.
Til L. knyttes en hel Rk. af Væsener som
hans nærmeste Slægtninge; paa nær Hustruen
Sigyn opfattes de alle som troldeagtige. Han
gøres til Fader til de 3 største Uhyrer:
Fenrisulven, Midgaardsormen og Hel; som deres
Moder nævnes Jættekvinden Angerbode
(Ulykkebuderske). Ogsaa Vaale og Narve nævnes som
hans Sønner; Aserne skabte Vaale til Ulv, og
han sønderrev sin Broder; med hans Tarme
blev L. bunden. Hans Forældre er Faarbaute
(»den ondt stødende«, Stormen?) og Naal
(Naaletræ) ell. Løvø (Træ), sikkert hentydende til
hans Ildvæsen. Sammen med sine Brødre
Byleift og Helblinde danner han en Trehed,
vistnok som et Modstykke til Bur-Sønnernes
guddommelige Trehed. (Litt.: Wisén, »Oden
och Loke« [Sthlm 1873]; A. Kock, »Loki und
seine Verwandte« [»Indogerman. Forschungen«
10. Bd, S. 90—103]; Weinhold, »Die Sagen
von Loki«, i »Zeitschr. f. deutsches Altertum«
VII; A. Olrik, »Loke i nyere
Folkeoverlevering«, i »Danske Studier« [1908—09],
»Tordenguden og hans Dreng«, smst. [1905],
»Ragnarokforestillingernes Udspring, smst. [1913],
»Myterne om Loke«, i Festskr. til H. F. Feilberg
[1911]; Hilding Celander, »Lokes
mytiska ursprung« [Upsala 1911], jfr. herom A.
Olrik, i »Danske Studier« 1912, S. 90, og Replik
»Danske Studier« 1914, S. 64 flg.).
(A. O.). G. K-n.
Lokeren [’£o.kərə], By i belg. Prov.
Østflandern ved Scheldes kombinerede Tilløb
Durme. (1921) 22692 Indb., betydelige Fabrikker i
Katun og Bomuld, Fabrikation af Kemikalier
og Tobak, Handel med Hør og Lærred og store
Kornmarkeder. I Nærheden Blegerier. L. ligger
i et Omraade, som tidligere var sumpede
Strækninger, men som nu hører til de bedst
kultiverede og tættest befolkede Egne i Belgien.
886 plyndredes Byen af Normannerne, og 1605
erobrede Spanierne den.
N. H. J.
lokke (af tysk »lochen«) betegner i Tekniken
en Gennemhulning af navnlig Metalplader og
Profiljern ved Gennempresning af en Dorn i
Modsætning til Boring. Haandlokning foretages
med et Dørslag (s. d.), Maskinlokning med en
Lokkemaskine, der ofte er kombineret med en
Pladesaks. Til at lokke et rundt Hul, d mm i
Diameter, i en a mm tyk Plade kræves der en
Kraft: k • a • d • π hvor k vokser med
Hastigheden, men i øvrigt varierer paa følgende
Maade med Materialet, naar dette er koldt:
Blødt Staal 60—70, Svejsejern 40—60 (i mørk
Rødglødhede 12—20), Kobber 25—40, Zink
9—15, Tin 2—3, Bly 1,5—2,4. Bolte- og Naglehuller
i Plader og Profiljern fremstilles ofte ved kold
Lokning, hvorved Hullets Omgivelser skørnes,
og hvor stor Brudsikkerhed kræves (Kedler,
Broer), bør Hullerne derfor bores, men da dette
er 2—6 Gange saa dyrt og meget langsommere,
syndes der tidt mod denne Regel, idet man
stoler paa, at den glødende Nagle besørger en
delvis Udglødning af Hulranden, hvorved
Skørheden fjernes.
E. Su.
Lokkeprøver tjener til at bedømme Jerns
Smedelighed. Prøvestykkernes Bredde bør være
over 5 Gange Tykkelsen. De lokkes paa en
Ambolt med et Stempel, hvis Diameter er lig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
