- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
1007

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lombardus, Petrus - Lombez - Lomblem - Lombok - Lombroso, Cesare

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dogmatiske Anskuelse, som blev tiltraadt af
mange, og som endnu paa fl. Hovedpunkter er
den kat. Kirkes officielle Lære. Dog har
Romerkirken taget bestemt Afstand fra visse af hans
Paastande. De fire Bøger handler om Gud,
Skabningen, Inkarnationen, Sakramenterne og
de sidste Ting. L. er paavirket af sine
samtidige, Abailard og den eng. Skolastiker Robert
Pulleyn, men medens hine Mænd fremsatte
adskillige dristige Paastande, er L. meget
omhyggelig for at følge Fædrene, og hvor disse
synes at modsige hverandre, søger L. paa alle
Maader at bringe Enighed til Veje. Han er
ogsaa ængstelig for selv at komme med nogen
urigtig Lære, og ved de vanskelige
Spørgsmaal, f. Eks. om Forholdet mellem Skriften og
Traditionen ell. om Forholdet mellem Pavens
Autoritet og Konciliernes Autoritet, tier han
enten helt ell. nøjes med at fremstille andre
Læreres Opfattelse. Skønt han saaledes
gennemgaaende ikke er original, har han dog ført
den kat. Lære videre paa enkelte Omraader,
navnlig ved sin Retragtning af Sakramenterne;
her hævder han bestemt Syvtallet. Paa
Filosofien lægger han ikke særlig Vægt, og han
skriver klart og kortfattet. I Tidens Løb blev
Sentenserne kommenterede utallige Gange, og
senere Skolastikere kaldte sig med Stolthed
Sententiarii. Dog blev han allerede i levende
Live angreben for sin Dialektiks Skyld af Mænd
som Joachim fra Fiore og Valter fra St Victor.
Libri sententiarum er trykt gentagne Gange,
første Gang 1474. (Litt.: Protois, P. L.
[Paris 1881]; Fr. Nielsen, »Haandbog i
Kirkens Historie«, II [1897]).
A. Th. J.

Lombez [lå’bæ.s], By i det sydvestlige
Frankrig, Dep. Gers, ligger ved Garonne’s
Biflod Save, har en tidligere Domkirke fra 14.
Aarh. og 1000 Indb. L. var 1317—1790
Bispesæde.
N. H. J.

Lomblem, en af de smaa Sunda-Øer, ligger
Ø. f. Flores og er 1398 km2 med c. 120000 Indb.,
Malajer. Den er overvejende flad, men mod
NV. hæver sig dog en stadig virksom Vulkan
Lobetola (1490 m). Den styres af malajiske
Fyrster under Hollændernes Overhøjhed.
M. V.

Lombok (malajisk: Tanah-Sassak), en
af de smaa Sunda-Øer, adskilt fra Bali ved
L.-Strædet og fra Sumbava ved Allas-Strædet.
5435 km2 med c. 400000 Indb. Terrainet
overvejende højt med en lavere tertiær Bjergkæde
langs Sydkysten og en højere vulkansk mod
N., hvor Rendjani naar 4200 m. I Midten
ligger den stadig rygende Vulkan Api.
Befolkningens Hovedmasse er en Malajstamme,
Sassak, der bekender sig til den muhammedanske
Religion, men de beherskedes indtil 1894 af
nogle faa Tusind hinduiske Balinesere. Den
vigtigste Handelsplads er Ampanan paa
Vestsiden. 1840 blev de indfødte Fyrster
tvungne til at anerkende Hollands Overhøjhed; 1894
udbrød der en farlig Opstand, som det dog
lykkedes Hollænderne at undertrykke,
hvorefter disse selv direkte overtog Styrelsen.
M. V.

Lombroso [lom’brozo], Cesare, italiensk
Sindssygelæge og Kriminalantropolog, f. 1836,
d. 1909, af jødisk Slægt. I sin tidlige Ungdom
skrev L. Romaner; han studerede Medicin i
Torino, deltog
som ung Læge
i den ital.
Frihedskrig 1859
og blev 1862
Prof. i
Psykiatri i Pavia,
hvor han
grundlagde et
psykiatrisk
Mus., han var
derefter i nogle
Aar Direktør
for
Sindssygeanstalten i
Pesara og blev
endelig Prof. i
Psykiatri og
Retslægevidenskab ved Univ.
i Torino, hvor han med stor Iver kastede
sig over Studiet af Kriminalantropologien,
hvis Skaber han er. L.’s første videnskabelige
Arbejder handlede om Sindssygdommene, om
Kretinismen i Norditalien, om Pellagra o. l.
Emner, men sit Verdensry grundlagde han ved
det store Værk L’uomo delinquente in rapporto
all’ antropologia, alla giurisprudencia ed alla
disciplina carceraria
, hvis første Udgave
udkom 1875, og som senere er udkommet i en Rk.
stadig forøgede Udgaver og talrige
Oversættelser. I dette Værk fremstillede L. sin stærkt
omstridte Teori om det saakaldte
Forbrydermenneske og støttede den til et
omfattende Bevismateriale, der vakte det bredere
Publikums levende Interesse, men var alt for
kritikløst behandlet til at kunne tilfredsstille
den kyndige Læser. Den langt overvejende Del
af L.’s øvrige litterære Produktion handler om,
Kriminalantropologi og beslægtede Emner og
indeholder ligesom hans Hovedværk en Rigdom
af interessante Iagttagelser og ofte dybsindige
Bemærkninger, men hele hans Produktion er
præget af en utøjlet, jævnlig naiv Fantasi og en
højst mangelfuld videnskabelig Metode. Til
Trods for disse Skrøbeligheder har L.’s
litterære Virksomhed sat dybe Spor, fordi hans
ejendommelige Personlighed har givet de store
og betydningsfulde Problemer, hvormed han
beskæftiger sig, en tillokkende Form, der tvang
hans talrige Modstandere til at tage dem op
til fornyet Behandling og førte hans ikke
mindre talrige Tilhængere til at udvikle dem videre.
Uagtet L.’s kriminalistiske Teorier allerede kan
betragtes som skrinlagte, har han derfor paa
mangfoldige Omraader været en Banebryder
af stor og blivende Ret. Foruden talrige større
og mindre Afh. i det af L. i Forbindelse med
Ferri og Garofalo udg. Archivio di
Psichiatria
o. a. Tidsskr. samt i Beretningerne
om de kriminal-antropologiske Kongresser har
L. udg. en lang Rk. særskilte Arbejder, hvoraf
her kun skal fremhæves: Genio e Follia,
L’uomo di genio, Gil anarchici, Palimsesti del
carcere
, Grafologia.
S. H.

C. Lombroso.
C. Lombroso.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/1024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free