Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lomellina - Loménie, Louis Léonard de - Loménie de Brienne, Étienne Charles de - Lomholt, Niels Ebbesen - Lommatsch - Lommel, Eugen von - Lommetørklæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lomellina var før 1859 en Prov. af
Kongeriget Sardinien; nu udgør det en Kreds af den
ital. Prov. Pavia. Hovedstaden er Mortara.
Loménie [låme’ni], Louis Léonard de, fr.
Forf. (1815—78). Efter at have studeret i Avignon
begav han sig til Paris for at virke i Litt.: han
skrev til forsk. Tidsskr og Blade, især til Revue
des deux mondes og til Girardin’s La presse,
og udg. under Pseudonymet Un homme de rien
1840—47 et ti Binds Galerie des contemporains
illustres, der vakte betydelig Opsigt ved de
troværdige, upartiske og smagfulde Portrætter,
han ridsede af sine samtidige. Serien Les
hommes de 89 blev desværre ikke fuldendt. Et i
mange Henseender fortræffeligt biografisk Værk
er hans Beaumarchais et son temps (2 Bd,
1855, 4. Opl. 1880), ligeledes La comtesse de
Rochefort et ses amis (1870) og Les Mirabeau
(2 Bd, 1878) med udmærkede Tidsskildringer,
fortsat af hans Søn Charles de L. (3.—5. Bd
1889—91); 1845 blev han Prof. i fr. Litt. ved
Collège de France, 1862 ved École
polytechnique, 1871 Medlem af Akademiet efter
Mérimée.
S. Ms.
Loménie de Brienne [låme’ni-dö-bri’æn],
Étienne Charles de, fr. gejstlig og
Politiker, f. 9. Oktbr 1727, d. 16. Febr 1794. Han
tilhørte en indflydelsesrig Slægt og naaede
allerede 1763 Stillingen som Ærkebisp i
Toulouse. Han var dog uden religiøse Interesser,
var af Anskuelse snarest Voltairianer og
interesserede sig aldeles overvejende for at komme
hurtig frem. Da Calonne 1787 samlede en
Notabelforsamling, optraadte L. de B. her som
Ordfører mod Regeringen, og, velset hos
Dronningen, lykkedes det ham s. A. at blive
Calonne’s Efterfølger. Hans Hovedopgave som
Minister blev at tilfredsstille Hoffets Pengekrav,
hvorimod han ikke tog Initiativ til Reformer
af Bet. Inden længe indvikledes han i hidsig
Strid med Parlamentet. Dette nægtede
haardnakket at indregistrere nogle ny Skatteedikter,
hvorved Regeringen søgte at skaffe de
fornødne Penge, saa L. maatte endog gribe til det
Middel at forvise Forsamlingen til Troyes.
Siden naaedes vel en Udsoning, men saa
udbrød der en ny Strid om et stort Laan,
Ministeriet foreslog; Parlamentet krævede
Rigsstænderne indkaldte, og L. stillede dette i
Udsigt uden dog at opnaa Enighed. Samtidig
vendte den offentlige Mening sig bestandig stærkere
mod ham, og da han til sidst erklærede, at
Statsbetalinger fremtidig delvis vilde ske i
Papirpenge, blev Forbitrelsen saa stærk, at han
maatte gaa af i Aug. 1788. Han udnævntes
derpaa til Kardinal, men spillede siden ikke nogen
betydeligere Rolle. 1793 under
Revolutionsforfølgelserne blev han arresteret, og Aaret efter
døde han i Fængslet.
P. M.
Lomholt, Niels Ebbesen, dansk Officer
og Militærforf., f. 26. Juni 1864 i Vojstrup Skole
i Svendborg Amt, d. 25. Aug. 1919 i Kbhvn.
L. blev 1885 Sekondløjtnant i Artilleriet og
s. A. Premierløjtnant; han forrettede som
saadan Tjeneste først ved Kystartilleriet, derpaa
ved Feltartilleriet og fra 1889 ved
Artilleristaben. 1891 var han Artilleriets Kontrolofficer i
Finspong i Sverige, 1892—93 i St Chamond i
Frankrig. I 1896 forfremmedes han til Kaptajn,
blev s. A., kun 32 Aar gl, Lærer i Artilleri i
Officerskolens ældste Klasse (indtil 1908), i
1904 Chef for Artillerimaterielværkstederne og
i 1907 Artilleriets Konstruktør og Chef for det
senere (1909) i Hærens tekniske Korps
indgaaende Konstruktionskontor. I 1910 udnævntes
han til Chef for Generaltøjmesterkvarteret,
Aaret efter til Oberstløjtnant og endelig i 1916
til Direktør i Hærens tekniske Korps, hvilken
Stilling han beklædte ved sin pludselige Død i
1919. L. var i Løbet af sin Tjenestetid Medlem
af fl. vigtige Kommissioner, saaledes
Feltskytskommissionen af 1902, Kommissionen, der i H. t.
Hærl. af 1909 skulde overveje Anskaffelserne
af nyt Kystskyts, og Felthaubitskommissionen
af 1917. Han var Formand for Hærens
Motorkøretøjstilsyn og for Dansk frivilligt
Motorordonnanskorps.
L., der var udrustet med usædvanlige Evner
og stor Arbejdskraft, har gjort det danske
Artilleri og den danske Artillerividenskab stor
Gavn. Under sin lange Lærervirksomhed paa
Officerskolen udgav han en Rk. fortrinlige
Lærebøger, hvoraf fl. banebrydende; særlig kan
nævnes: »Kampen om Kystbefæstninger« (1894;
prisbelønnet af Krigsministeriet),
»Sandsynlighedslære« (1897), »Firciffret Logaritmetabel«
(1897), »Ydre Ballistik« (1901), »Indre Ballistik«
(1903) og »Skytskonstruktion« (1904). Som
Konstruktør fik han afgørende Indflydelse paa
Valget af de Skytstyper, der indførtes i det
danske Artilleri i Aarene efter Hærl. af 1909;
han konstruerede selv et Skytssystem,
omfattende 75 mm og 120 mm hurtigskydende
Kystkaniner og -haubitser med halvautomatisk
Baglademekanisme. Han foretog et meget stort
Antal Tjenesterejser (ialt 42) til Udlandet som
Udsending fra Artilleriet ell. Hærens tekniske
Korps og blev derved — og ved sine Skr —
ogsaa udenfor Landets Grænser kendt som en
fremragende Artilleriteoretiker og
Militærtekniker.
C. H. R.
Lommatsch [’låmat∫] By i tysk Fristat
Sachsen i Kreishauptmannschaft Dresden, 12 km
NV. f. Meissen, ved Indløbet af Koppritzbach i
Jahne, (1921) 4179 Indb.; Fabrik. af Biscuit og
Handel med Karteboller, Frugt, Korn og
Kartofler. Omegnen af L., Lommatzscher Pflege, er den
frugtbareste Egn i Sachsen og bekendt for sin
Korn- og Frugtrigdom. L. har opr. været
Hovedstad for nogle sorbiske Folkeslag.
N. H. J.
Lommel [’låməl], Eugen von, tysk
Fysiker (1837—99), studerede Matematik og Fysik
1854—58 i München, blev 1860 Lærer i Fysik
og Kemi i Kantonskolen i Schwyz og efter
forsk. lgn. Lærervirksomhed Prof. i Fysik
1868—86 ved Univ. i Erlangen og fra 1886 af ved
Univ. i München. Han bearb. især Meteorologi
og Lyslære, og i det sidste Fag undersøgte han
atter særlig Fluorescens og Fosforescens. L.
udg. Ohm’s og Fraunhofer’s samlede Arbejder
og skrev selv bl. a. »Lexikon der Physik und
Meteorologie« samt en meget benyttet elementær
»Lehrbuch der Experimentalphysik« (1. Udgave
1893). (Litt.: »Illustrierte Zeitung«, 29. Juni
1899).
K. S. K.
Lommetørklæde. Romerne kendte Klæder,
facialia, til at tørre Sveden af Ansigtet. At
bruge dem til Næsen er Middelalders Skik. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
