Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lomonosov, Michail Vasiljevitsch - Lomont, Montagnes du - Lom-Palanka - Lomvie - Lomza - Lón - Lonato - Londemann, Gert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor han i Beg. levede i saa trykkede Kaar, at
han først 1743 kunde kalde sin Hustru og
Datter til sig fra Marburg, 1745 blev han Prof. i
Kemi. Hans Anseelse og Indflydelse vedblev at
stige. 1757 blev han Medlem af Videnskabernes
Akademis Kancelli; 1759 fik han Styrelsen af
Akademiets Gymnasium. L. dyrkede med
særlig Forkærlighed og Held Naturvidenskaberne
(Fysik, Kemi, Metallurgi) og interesserede sig
for deres praktiske Anvendelse (gav sig f. Eks.
personlig af med Mosaik). Karakteristisk for
L. er foruden hans brændende Kærlighed til
Videnskaben tillige hans varme og virksomme
Fædrelandskærlighed, hans Bestræbelser for at
udbrede Oplysningen, for at Rusland kunde
frembringe indfødte Lærde til at erstatte
Udlændingene, hvis overmægtige Indflydelse var
ham en Torn i Øjet. I sine Digte, bl. hvilke
Oderne spiller den største Rolle, priser han
Peter den Store og Kejserinde Elisabeth for
deres Fortjenester af Videnskaben; han følger
den fr.-klassiske Manér, bliver ofte rent
didaktisk, men skønt han mangler den egl. Digterevne,
er der dog mange St. af hans Digte (især
Beskrivelser), som gør Indtryk den Dag i Dag.
Svagere er hans Dramaer, som han har
skrevet paa Opfordring af sin Velynder Schuvalov.
I sin Afh. om den russ. Versbygning (1739)
brød han med det stavelsetællende Princip og
indførte Accentprincippet. I sin Retorik (1748),
russ. Grammatik (1755) og en Afh. om Nytten
af de kirkeslaviske Bøger (1755) skelnede han
skarpt mellem Russisk og Kirkeslavisk; de
kirkeslaviske Ord og Vendinger skulde kun bruges
i den højere Stil samt danne en Modvægt mod
Oversvømmelsen med Laaneord; det sædvanlige
Skriftsprog skulde være rent russ. Paa
Schuvalov’s Opfordring har L. skrevet et Værk om
Ruslands ældste Historie; hans Fortjenester
paa dette Omraade gaar dog ikke ud over selve
Fremstillingens Kunst; hans Patriotisme førte
ham tilmed paa Vildspor ved at lade ham
protestere mod, at det russ. Rige skulde være
grundet af Skandinaver (Svenske), og han har
ikke afholdt sig fra vilde Etymologier til Støtte
for sine Anskuelser, L.’s Værker er udg. af
Videnskabernes Akademi i Petrograd i 4 Bd
med forklarende Noter af M. J. Suchomlinov
1891—98. (Litt.: C. W. Smith, »Russ.
Litteraturhistorie« [Kbhvn 1882], S. 156—201).
(Hlg. P.). H. C-e.
Lomont [lå’må], Montagnes du,
Højdedrag i det østlige Frankrig mellem Belfort og
Besançon, tæt ved den schweiziske Grænse. Her
er anlagt fl. Forter til Sikring af en
Operationslinie mod Tyskland. Anlægget behersker Vejen
fra Doubs mod Basel, Prunthrut og Altkirch.
Hovedfortet er Fort L. paa den højeste Top i
Højdedraget.
N. H. J.
Lom-Palanka ell. Lom, By i det vestlige
Bulgarien. Den ligger ved Donau ved Loms
Udløb 40 km fra Vidin og har (1920) 13000
Indb. Den er en vigtig Station for
Dampskibstrafikken paa Donau og er det nordvestlige
Bulgariens vigtigste Import- og Eksporthavn.
C. A.
Lomvie, se Alkefugle, S. 516.
Lomza [’låmza], 1) tidl. Guv. i Polen. Det
grænsede mod N. til Østpreussen, mod Ø. til
Guvernementerne Suvalki og Grodno, mod S. til
Siedlce og Warszawa, mod V. til Plock. Det
10561 km2 store Areal er en Del af den
østmellemeurop. Slette, Terrainbølgerne er
langstrakte og lave. Det gennemstrømmes af Narev,
og dens Biflod Bobr gaar gennem det
nordøstlige Hjørne. Grænsen dannes mod S. af Bug.
Langs Floderne breder sig umaadelige
Sumpstrækninger; men ellers udmærker Jordbunden
sig ved Frugtbarhed. Hvede, Boghvede, Hirse,
Raps og Ærter avles i saa stor Mængde, at
Befolkningen, (1909) 679400 Indb., kan udføre en
Del. Rug, Byg, Havre og Kartofler avles i saa stor
Udstrækning, at Indførsel ikke behøves.
Industrien beskæftiger sig væsentlig med Mølleri og
Brændevinsbrænding. Befolkningen bestaar af
to Bestanddele: Polakker og Jøder. — Guv.
deltes i 8 Kredse. Langs Narev findes en Række
Fæstningsanlæg: Ossowez, Lomscha, Ostrolenka,
Pultusk, Serozk og Segrshe til Dækning af
Grænsen mod Tyskland; udgør nu en Del af det
polske Dept Bialystok.
2) Hovedstad i polsk Dept Bialystok, ligger ved
Narev, c. 130 km NØ. f. Warszawa. (1921) 21982
Indb. Medens den nu fører en beskeden
Tilværelse og driver Handel med Korn, Træ og
Tjære, var den tidligere en af Polen’s
betydeligste Byer og Samlingssted for Rigsdagen. Fl.
gl. Kirker staar som Monumenter om dens
tidligere Stormagtstid. Byen har et Gymnasium.
L. var under Verdenskrigen længe et af
Russernes Støttepunkter; det erobredes 6. Aug. 1915
af Tyskerne.
N. H. J.
Lón [lou.n] (ell. Lónshverfi), en Bygd i
det sydøstlige Island mellem de høje Pynter
Eystrahorn og Vestrahorn. Fladlandet, som i
Tidens Løb er blevet dannet af Floden Jökulsá
o. a. mindre Elve, er næsten en eneste
ufrugtbar Grusmark, og de mange kegleformede og
takkede Fjelde rundt om Bygden er ogsaa
aldeles græsløse. Dog er Egnen ikke saa
ufrugtbar, som den ser ud til, thi i de mange
Smaadale findes udmærkede Græsgange og nærmest
Havet ypperlige Enge, der overrisles og gødes
af det lerholdige Jökelvand. Udenfor Bygden
ligger to Laguner, Lónafjörður og Papafjörður,
der adskilles fra Havet ved et smalt Sandrev
og har begge en fælles Aabning gennem
Bæjarós. Sydligst i L. findes Handelspladsen
Papós.
(Th. Th.). B. Th. M.
Lonato, By i Norditalien, Provins Brescia,
ligger paa en Høj 3 km SV. f. Garda-Søen
ved Jernbanelinien Verona—Brescia. (1911) 8500
Indb. L. var 1706 og 1796 Skueplads for
Franskmændene Sejre over Østerrigerne.
C. A.
Londemann, Gert, dansk Skuespiller, f. i
Jylland 21. Apr. 1718, d. 3. Marts 1773 i Kbhvn.
L. blev Student 1739 fra Kolding og læste
Teologi, inden han 14. Apr. 1747 optraadte
første Gang i »Bergs Hus« som Henrik i »Den
politiske Kandestøber«. Han besad Figurens
vis comica, dens Adræthed og skalkagtige
Væsen, og han blev da ogsaa Rollens første
Fremstiller, da Teatret paa Kongens Nytorv 1748
aabnede sine Porte. L. er i Forening med
Clementin Grundlæggeren af den komiske Linie i
dansk Skuespilkunst. Efter Samtidiges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
