Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lommetørklæde - Lomnitz - Lomond (Bjerg) - Lomond (Sø) - Lomonosov, Michail Vasiljevitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Italien kom Klædet til at hedde fazoletto og i
Tyskland faciletlein. En af de tidligere
Omtaler af det findes hos Johannes Sulpitius
(1483), oversat paa Dansk af Prof. Morsing (d.
1554), men da Lommer ikke var opfundne
endnu, hed det Næsedug. Havde man den
nødig, gik man med den i Haanden, saaledes
fr. Borgermænd i Beg. af 17. Aarh. og danske,
gammeldags Bondekoner endnu sammen med
Salmebog, tidligere ogsaa med Kridthuset.
Den opr. Maade at bære Næsedugen synes at
være om venstre Underarm; saaledes hos de
kat. Præster, hvor det udviklede sig til et
liturgisk Pragtstykke (Manipula). Bisperne bandt
det paa Hyrdestaven, Kantorerne ved deres
Stok; i Frankrig endnu i 18. Aarh. i
Landsbykirker og i St Denis’ Domkirke. Til
Vingåkerdragten fra Sødermanland omtales c. 1670 et
Armklæde, der var et Haandklæde ell.
Næsedug og hørte saavel til Mands- som
Kvindedragten. De første Næseduge synes at have
været i praktisk Brug, men Skikken at gaa med
dem i Haanden skabte Pragteksemplarer ud af
dem, der dreves en urimelig Luksus med deres
Stof og Broderier, og Forbud faldt over dem.
I Magdeburg maatte Brudenes
Schüffeldöke 1583 kun koste 1 1/2 Thaler Stk., men
den danske Dronning Sofie lod 1589 købe i
Holsten et Stk. til 100 Kr, at eftersy til Udstyr
for to af sine Døtre. Fornemme Damer, der
ikke saa paa Prisen, havde dog ikke mange.
Clemense af Ungarn, Louis Hutin’s Hustru
(1314—16), havde kun eet saadant esmouchoir.
Charlotte af Savojen, Kong Ludvig XI’s Enke,
efterlod sig tre af Silke, broderede med Guld
og Perler, men havde formodentlig andre til
Næsebrug. Gabrielle d’Estrées købte 1594 hos
en brodeur i Paris et L. til 1900 écus, kontant
betalt, medens hendes Velynder Kong Henrik
IV samtidig kun ejede fem ordinære. Paa
Amager har disse pragtfulde Næseduge holdt
sig længe. De var broderede med Flettesting
af sort Silke, farvede mørkeblaa, lagte
firdobbelt og sammenklistret, og i hvert Hjørne
pyntet med Kvaster, der var sammenbundne
med Silkebaand, saa at det var sikkert, at
ingen kunde have sin Næse i dem. I Skaane
bar Kvinderne endnu prægtigere L. bundne ved
Livet.
Brugen af L. kom op væsentlig, fordi man
havde faaet Lede ved den urgamle Maade at
bruge Fingrene; Gaffelen var endnu ikke i
Brug, og alle langede til Fadene med
Hænderne. Af den Grund anbefaledes L. ivrig af
alle Forf. af Regler for Levemaade (Civilités)
med Sulpitius i Spidsen, siden Erasmus fra
Rotterdam (1530) o. fl. andre. (Litt.:
Franklin, Scénes de la vie privée d’autrefois [Bd
Les magasins de nouveautés, Paris 1898];
Troels Lund, »Danmarks og Norges
Historie o. s. v.« [4. Bd, Kbhvn 1882];
Bernhard Olsen, »Bryllup i fordums Tid«
[»Tidsskr. for Kunstindustri«, 1891]).
(Bernh. O.). E. M.
Lomnitz [’låmnets], tschekkoslovakisk By i
Lausitzer Bjergene, Bøhmen, 35 km SØ. f.
Reichenberg, har 3000 Indb. Der findes en
Distriktsret, et Slot, en tidligere kejserlig-kgl.
Væverskole, Spinderi, Fabrikation af
Landbrugsmaskiner og Bomuldsvarer samt betydelig
Lærredsindustri.
N. H. J.
Lomond [’ben-’£oumənd], Ben L., Bjerg i
Skotland, ligger mellem Loch L. og Loch
Catharine; 973 m. Det er det mest besøgte Bjerg
i de skotske Højlande p. Gr. a. den udmærkede
Udsigt fra dets Top.
N. H. J.
Lomond [’£åk-’£oumənd], Loch L.,
Skotlands og hele Storbritanniens største Sø, ligger
i det sydvestlige Skotland, 38 km NV. f.
Glasgow mellem Stirling- og Dumbartonshire. Dens
Areal er 71 km2 og Længden fra N. til S. 34 km,
medens Bredden aftager fra c. 8 km mod S.
til nogle faa Hundrede Meter mod N. Dybden
er størst mod N. (177 m), hvor Søen kiler sig
ind mellem Bjergene. Søens Vandspejl ligger
6 m over Havet, som den sandsynligvis før har
været en Arm af. Den store Modsætning mellem
de smilende Bredder mod S. med de talrige
Villaer, Haver og opdyrkede Marker og de
vilde, alvorlige, lyngklædte Bjerge mod N. giver
den en egen Tiltrækning; hertil bidrager ogsaa
de mange (c. 30) Øer og Holme, dels nøgne
Klipper, dels dækkede med Skov. L. besøges
derfor af store Skarer af Turister. Paa den
nordøstlige Bred hæver Ben L. sig. Afløbet
sker gennem Leven fra S. til Clyde-Bugten.
N. H. J.
Lomonosov [£ama’nåsåf], Michail
Vasiljevitsch, »den russ. Litt.’s Fader«
(1711—65). L. var Søn af en Fisker i Guv.
Archangelsk; indtil 18 Aars Alderen var han
hjemme hos sin Fader og hjalp ham med
Fiskeriet. En Bonde lærte ham at læse, og
Drengen benyttede nu, trods sin Stifmoders
Modstand, al sin Fritid til Læsning; foruden
gejstlige Bøger fik han fat i en kirkeslavisk
Grammatik og en Aritmetik. Efter paa en ell. anden
Maade at have skaffet sig et Pas forlod han
Decbr. 1730 hemmelig sit Hjem, idet han hos
en Nabo laante 3 Rubler som Rejsepenge. Jan.
1731 ankom han til Moskva, hvor det lykkedes
ham at blive optagen i en Skole og at faa 3
Kopek om Dagen til Underhold. Med
utrættelig Energi fortsatte han sine Studier, skønt
Faderen under bitre Beklagelser søgte at kalde
ham, sit eneste Barn, hjem til sig, 1736
flyttedes han tillige med nogle andre Elever til
Petrograd, og endnu s. A. blev han sendt til
Udlandet for at studere. Han hørte
Forelæsninger i Marburg hos Christian Wolff (over
Matematik, Fysik og Filosofi), dyrkede Tysk,
Fransk og Latin, studerede praktisk Metallurgi
under Henkel i Freiberg. Samtidig hermed gav
han sig af med at skrive Vers: han forfattede
en Ode i Anledning af Münnich’s Erobring af
Fæstningen Chotin (1739) og sendte denne hjem
til Rusland ledsaget af en Afh. om
Principperne for russ. Versbygning. Da han havde lagt
sig ud med Henkel, vendte han tilbage til
Marburg, hvor han giftede sig. Af Frygt for at
komme i Gældsfængsel skal L. hemmelig være
flygtet fra Marburg, men faldt ved Düsseldorf
i Hænderne paa preuss. Hververe, som under
en Beruselse fik ham til at træde i
Krigstjenesten; han reddede sig ved at flygte fra
Fæstningen Wesel. 1741 ankom han til Petrograd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
