Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lopper - Loppetorvet - Loppeurt - Lopt - Loptr Guttormsson, hinn ríki - Loptsson - Lora del Rio - Lorain
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reder, Huler etc. De deles hyppigst i to
Underafdelinger: Pulicinæ og Sarcopsyllinæ. Til den
første Gruppe, der karakteriseres ved, at
Hunnen ingensinde er stationær Parasit, og ved at
Bagkroppen aldrig svulmer uformelig op,
henregnes tre Slægter: Pulex, Hystricopsylla og
Typhlopsylla. Den første af disse indbefatter et
stort Antal paa Pattedyr og Fugle snyltende
Arter, af hvilke særlig fremhæves: Pulex
irritans (Menneskeloppen), en
kosmopolitisk, nærmest til Mennesket, men ogsaa til
dettes Husdyr knyttet Blodsuger. Hunnen, der er
meget større end Hannen og stikker værre,
lægger 8—12 Æg i Fejeskarn, Gulvsprækker etc.
Om Sommeren kommer Larven frem efter 4—6
Dages Forløb; 11 Dage senere er den Puppe,
og efter et Puppestadium paa c. 12 Dage
kommer det udviklede Insekt frem. Hele
Udviklingen varer om Sommeren c. 4, om Vinteren
c. 6 Uger. Stikket, der smerter p. Gr. af en
ætsende Vædske fra Spytkirtlerne, fremkalder
de velkendte Blærer. Hos Kvinder og Børn kan
talrige Stik paa tyndhudede Partier fremkalde
stærkt udbredt Rødme (purpura pulicosa).
Pulex serraticeps (Hundeloppen) paa
talrige vilde Rovdyr samt paa Hund og Kat
afviger fra Menneskets ved en Krans af Torne
paa hver Side af Hovedet samt paa Forbrystet;
den anfalder ogsaa Mennesket; det samme siges
at være Tilfældet med P. avium
(Fugleloppen). De to andre Slægter, Hystricopsylla og
Typhlopsylla, der begge er blinde, lever paa
Muldvarp, Flagermus og Gnavere. — Til den
anden Gruppe, Sarcopsyllinæ, der afviger ved,
at Hunnen en Del af sit Liv er stationær
Parasit, og ved at Bagkroppen svulmer mere eller
mindre op, hører først og fremmest Slægten
Sarcopsylla med S. penetrans ell.
Sandloppen. Dyret er opr. hjemmehørende i
Centralamerika, hvor Hannerne og de ubefrugtede
Hunner lever i Sandet og suger Blod som
andre L. af Mennesker og varmblodige Dyr. Den
befrugtede Hun borer sig ind i sin Vært;
derpaa svulmer Bagkroppen, hvis Spids med
Aandehullerne rager ud af den opstaaede Svulsts
Aabning, kolossalt op, indeholdende en enorm
Mængde Æg. Naar disse er udviklede, hører
Smerten op, og Dyret afstødes hyppig af sig
selv. Sandloppen, der er overført til Afrika
1872, er i mange Tropeegne en sand
Landeplage; den sætter sig særlig fast paa Tæer og
Øren, Stikkene er meget smertefulde, og ofte
støder der, naar Dyrene ikke fjernes operativt,
og Saarene vaskes yderligere, Komplikationer
til (Infektioner, Stivkrampe. Koldbrand). En
nær staaende Art, S. gallinacea, lever paa
Fjerkræ paa Ceylon. Til samme Gruppe hører
tillige de to Slægter, den paa Flagermus levende
Rhynchopsylla med ormeformet, men tydelig
leddet Bagkrop og den mærkelige
Vermispsylla, Kirgisernes Alakurt, der angriber deres
Okser, Heste, Geder og Kameler. Denne Form,
som særlig optræder i Turkestan, kommer frem
om Efteraaret, er værst i den koldeste Aarstid
og bevirker ved sin Optræden Afmagring og
Svækkelse hos vedk. Dyr. Kun Hunnen er kendt;
denne udmærker sig ved sin ormeformede,
leddede, stærkt opsvulmede Bagkrop.
Om end L. gennemgaaende er godartede
Snyltere, er der dog al god Grund til at skride
ind mod dem, ikke saa meget i Anledning af
de Stik, de forvolder, som fordi de er
Mellemværter for forsk., ikke altid godartede Snyltere.
Saaledes er Hundeloppen og Menneskeloppen
Mellemvært for en af Hundens Bændelorme
(Tænia canina), ligesom ogsaa for en Rundorm
(Filaria recondita). (Litt.: Taschenberg,
»Die Flöhe« [1880]; Wagner,
»Aphanipterologische Studien« i Horæ Societ. entomolog.
Ross. Bd 23 [1889] og 31 [1897]).
C. W.-L.
Loppetorvet, opr. Lusetorvet ell.
Paltemarked, i vore Dage forfinet til
Kludetorvet, var det St. i Kbhvn, hvor brugte
Klæder m. m. forhandledes under aaben Himmel. I
Slutn. af 16. Aarh. havde Lusetorvs
Høkersker, som Konerne, der solgte gl. Tøj
og alskens gl Skrammel, kaldtes, Stade ved Frue
Kirkes Mur ud til Nørregade, sandsynligvis
som en Levning af den gl. Torvehandel, der
fandt Sted her, da Raadhuset laa paa den nuv.
Bispegaards Grund. Da Ulfeldts-Plads var
fremstaaet 1665, fik »Hue- og Paltekonerne« deres
Plads anvist her. 1692 sad der paa
Graabrødretorv, som det kaldtes officielt, paa Hjørnet ved
Tugthusporten 29 Paltekoner, 26 Huekvinder,
af hvilke nogle tillige solgte Kaal, og 15, der
solgte Pølser og tillige handlede med gamle
Klæder. I Beg. af 18. Aarh. flyttedes L. til
Nytorv, derfra til Gammelstrand og endelig i
vore Dage til Vandkunsten, men er nu
ophævet.
B. L.
Loppeurt, se Skedeknæ.
Lopt, Loptur, et Navn paa Loke.
Loptr Guttormsson [’låp.tør-’gøt.årmså.n],
hinn ríki (den Mægtige), en af Islands
største Høvdinger i den første Del af 15. Aarh.,
d. 1432. Man ved kun lidt om hans Liv; han
siges at harve været udenlands og knyttet til
Kong Erik af Pommern og være bleven Ridder.
I øvrigt boede han mest paa sin Gaard
Möðruvellir i Øfjorden. Han har uden Tvivl taget
en virksom Del i Landets Styrelse. Mest kendt
er L. som Digter. Han forfattede en Háttalykill
(»Versemaalsnøglen«), udg. i »Samfund til Udg.
af gl. nord. Litt.’s Smaastykker«; hvert Vers
er her digtet i sit eget Versemaal, og Digtet er
for saa vidt et Led i den Digtning, der
begyndte med »Rögnvaldr Jarl-Hallr« og »Snorre«,
og det er interessant at sammenligne de forsk.
»Versnøgler«. I øvrigt er Digtet et Elskovsdigt
om og til L.’s Elskede, Kristin Oddsdatter, hvem
L. iflg. Traditionen p. Gr. a. Slægtskab ikke fik
Lov til at ægte. (Litt.: E. O. Brim i »Timarit
hins isl. Bókm. fjel«, IV [Reykjavik 1883]).
F. J.
Loptsson, se Jón L.
Lora del Rio [’låra-ðæl-’riå], By i det
sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 47 km NØ.
f. Sevilla ved Guadalquivir og ved Foden af
Sierra Morena. Station paa Jernbanelinien
Sevilla—Cordoba. (1920) 6840 Indb. Den omgives
af en smuk Huerta og har Kalkbrud.
C. A.
Lorain [’£årein], By i den nordamer. Stat
Ohio ved Black Rivers Munding i Erie-Søen.
Den er et vigtigt Jernbaneknudepunkt og har
en god Havn, hvor Kul, Jernmalm, Korn og
Tømmer lades og losses i store Mængder. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
