Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorain - Lorandit - Lorange, Anders Lund - L'orange, Hans Peter - Lorange, Johan August Frederik Carl - Loranskit - Loranthaceæ - Loranthus - Lorca - Lorch - Lorck, Carl Berendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes Skibsværfter og Jernbaneværksteder.
(1910) 28883 Indb.
G. Ht.
Lorandit, et Mineral sammensat TlAsS2, det
eneste, der indeholder det sjældne Grundstof
Thallium som væsentlig Bestanddel; det findes
som smaa glimrende, fLaderige Krystaller af
dybrød Farve ved Allchar i Makedonien.
O. B. B.
Lorange [lo’raŋs], Anders Lund, norsk
Antikvar, f. paa Fredrikshald 12. Maj 1847,
d. i Bergen 26. Septbr 1888, blev Student 1865,
Cand. jur. 1872. Tidlig hendragen til
Arkæologien havde han som Student anlagt en
betydelig Samling af jordfundne Oldsager og
foretaget omfattende arkæol. Udgravninger. Han
ansattes 1873 som Konservator ved Bergens
Museums historisk-antikvariske Afdeling, i
hvilken Stilling han virkede til sin Død. Han har
leveret mange og værdifulde Bidrag til Kria
Videnskabsselskabs Forh., Aarsberetn. fra
Foreningen til norske Fortidsmindesmerkers
Bevaring, og fra Bergens Mus.; hans bedste
Arbejde »Den yngre Jernalders Sværd« udgaves
af Ch. Delgobe efter hans Død (Bergen 1889).
(O. A. Ø.). K. F.
L’orange [lo’raŋs], Hans Peter,
kommanderende General i Norge, f. paa Herø i
Søndmøre 8. Septbr 1835, d. 31. Jan. 1907 i Kria,
blev Officer 1856, traadte ind i Generalstaben
og var fra 1868 i en lang Række Aar Lærer
i militær Topografi og Landmaaling ved
Krigsskolen, Chef for Kadetkompagniet 1872—85, da
han avancerede til Major ved Norske
Jægerkorps, 1889 Oberstløjtnant, 1891 Oberst, 1894
Generalmajor og Chef for Trondhjemske
Brigade, s. A. Chef for Generalstaben, 1897
kommanderende General, 1899 Generalløjtnant. L.
har nedlagt et grundlæggende Arbejde
vedrørende Hærordningen af 1909.
M. H.
Lorange [lo’raijs], Johan August
Frederik Carl, dansk Genremaler, f. i
Wienrode i Preussen 9. Maj 1833, d. i Kairo 11.
Oktbr 1875. Med sin Fader, der var dansk af
Fødsel, kom han 6 Aar gl til Nakskov og lærte
Malerprofessionen der; 1857—62 studerede han
paa Kunstakademiet og under Marstrand og
udstillede 1862 paa Charlottenburg sine første
Arbejder, et Portræt og 4 Landskaber fra
Bornholm; lgn. Arbejder fremkom det flg. Aar.
1863—64 samt 1867—68 opholdt han sig i
Italien, mest i Rom og i Neapels Omegn, og
hjemsendte derfra indtil 1872 dels Landskaber og
Gadepartier, dels Enkeltfigurer og
Genrebilleder, der gennemgaaende vidnede om
Marstrand’s Indflydelse. Sin sidste Udenlandsrejse
tiltraadte han 1872, og fra denne sendte han til
Udstillingen sit bedste Arbejde »En lille Pige
beskæftiget med at gyde Olie i en Lampe;
komponeret i pompejansk Stil«.
(S. M.). P. J.
Loranskit, et Mineral, indeholdende Tantal,
Yttrium, Zirkon m. m., der forekommer som
sorte, metalglinsende Masser ved Pitkäranta i
Finland.
O. B. B.
Loranthaceæ [-’ta’-], se
Misteltenfamilien.
Loranthus [-tus] L., Slægt af Misteltenfam.,
Buske, der snylter paa Løvtræer (sjælden
Naaletræer) med trinde, leddede Stængler og
modsatte ell. spredte, helrandede og tykke Blade.
Blomsterne, der sidder i klaseformede Stande,
har 4—6 Kronblade og Støvdragere. Frugten
er et kugle- ell. ægformet Bær. C. 200 Arter i
den gl. Verdens tropiske Egne. Eneste Art i
Europa er L. europæus L., en brunligt grøn
Snylter med spateldannede Blade, særkønnede
og gulliggrønne Blomster og gule Bær. Den
vokser paa Egetræer og Kastanjer i Lilleasien
og Sydeuropa og visse Dele af Mellemeuropa.
A. M.
Lorca [’lårka], By i det sydøstlige Spanien,
Prov. Murcia, ligger 63 km SV. f. Murcia ved
Sangonera paa Skraaningerne af Sierra del
Caño, hvis Top krones af et gl. Kastel. (1920)
74600 Indb. Den bestaar af en gl maurisk
Bydel med snævre Gader og forfaldne Paladser
og en moderne Bydel nede paa Sletten. Den er
Bispesæde, har Salpeter-, Soda- og
Krudtfabrikation, Blysmeltehytter og Klædevæverier. I
Omegnen drives Bjergværksdrift paa Sølv og
Svovl. Dens Havneby er Aguilas. — L.
ligger i en særdeles smuk og velvandet Huerta
(11000 ha), som faar sit Vand fra Sangonera.
For ogsaa om Sommeren, naar Floden er
meget vandfattig, at have det fornødne Vand, har
man anlagt et kolossalt Reservoir (Pantano de
Puentes), vistnok et af de største af den Slags
Anlæg i Europa. Dæmningen, der opstemmer
Vandet, blev opr. bygget i Slutn. af 18. Aarh.;
den har en Længde af 282 m, en Højde af 50
m og en Tykkelse af 46 m ved Basis, c. 11 m
ved den øverste Kant. 1802 gik der Hul paa
den, og næsten hele Huertaen ødelagdes ved
en frygtelig Oversvømmelse. Ogsaa 1879 led den
meget ved Oversvømmelse, men 1886 blev
Anlægget atter istandsat og rummer nu c. 40 Mill.
m3 Vand.
C. A.
Lorch [lårK], 1) By i preuss. Prov.
Hessen-Nassau i Regeringsdistriktet Wiesbaden ved
Wisper’s Udmunding i Rhinen og ved
Jernbanelinien Frankfurt am M.—Niederlahnstein, 2300
Indb.; kem. Fabrikker, i Omegnen Vindyrkning.
L. er opr. nævnt 832, var i den tidlige
Middelalder en vigtig Grænsefæstning, bekendt tillige
ved sine Uldvæverier, og fik 1885 Stadsret. I
Nærheden Borgruinerne Nollich og Rheinberg
samt den af Franskmændene 1689 ødelagte
Fæstning Sauerburg. 2) By i Württemberg i
Jagst-Kredsen ved Neckars Tilløb Rems og Jernbanel.
Stuttgart—Nördlingen: 3100 Indb.; Fabrikation
af Stokke, Lervarer, Kartonnage. L. var opr.
en rom. Militærstation, hørte til
Hohenstaufernes første Besiddelser og kom 1251 under
Württemberg. Mod NØ. det tidligere
Benediktinerkloster L., stiftet 1102, ødelagt af Bønderne 1525
og genopbygget 1531—47.
N. H. J.
Lorck, Carl Berendt, Boghandler, f. i
Kbhvn 29. Aug. 1814, d. i Leipzig 25. Oktbr
1905. L., der var en Nevø af L. N. Hvidt, blev
19 Aar gl Student fra Borgerdydskolen i Kbhvn
og tog Aaret efter Filosofikum, kom derefter
et Par Aar i Lære i Bianco Luno’s
Bogtrykkeri og rejste saa, med Understøttelse af det
Rejersen’ske Fond, til Tyskland, hvor han i
Leipzig fik Ansættelse hos Breitkopf & Härtel.
Under sit Ophold her gjorde han Bekendtskab
med den unge Forlægger J. J. Weber, i hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
