Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lovbøger og Lovsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette mangelfulde Grundsyn karakteriserer
Kritikken i 18. Aarh. — og ikke mindst den tyske.
Men uagtet man nu har faaet talrige
paalidelige Aktstykker, endog fra meget gl Tid og fra
fl. Oldtidsfolk, har Kritikken fortsat i samme Stil
som dengang, da Videnskaben kun havde svage
og ringe Midler til at lære den østerlandske
Oldtid at kende, idet man vedbliver at
bedømme alt fra Nutidens Standpunkt. De
allersidste Aar danner ingen Undtagelse. Man
behøver blot at henvise til Fr. Delitzsch’s »Die
grosse Täuschung« (1920), i hvilket han ikke
med et eneste Ord antyder, at det Folk og
Samfund, fra hvilket det gl. Test. stammer, i
mangfoldige Forhold havde en hel anden
Opfattelse af Livet end Nutiden. Mosebøgerne
sattes — siden 18. Aarh. — af de fleste
Kritikere meget langt ned i Tiden, ikke blot i
deres ydre Form; men ogsaa deres Indhold
mentes at være af sen Oprindelse. »Der kunde ikke
være nogen Tale om, at noget Menneske i en
saa fjern Fortid som Mose Dage kunde have
været i Stand til at give Love og skrive dem
op; noget saadant skete i Østerlandene —
mente man dengang — først langt senere,
maaske først efter at Grækerne havde begyndt at
skrive Love«. Dette Bevis gælder ikke mere.
Vi har nu mange Eksempler paa, at hele
Lovsamlinger er komne for Dagens Lys fl. St. i
Østerlandene, hidrørende fra de Kulturfolk, som
her havde hjemme i en fjern Fortid. I det til
British Museum af Layard og Rassam fra
Ninive bragte assyriske Rigsarkiv og Bibliotek
var der længe før 1900 fundet Tavler med
Lovbestemmelser paa Assyrisk og Sumerisk, det
ældste Kulturfolks Sprog ved Eufrat og Tigris.
Indskrifterne paa disse Tavler, der er kendte
under Benævnelsen »de sumeriske Familielove«,
var dog snarere nedskrevne i grammatisk end i
jur. Øjemed. Men 1901 fandt den fr.
Ekspedition til Persien, der lededes af J. de Morgan,
i Susa en Støtte af Basalt, med babylonsk
Kileskrift, indeholdende en Lovbog, der blev indført
i det babylonske Rige af en Konge, hvis Navn
nu gerne gengives ved Khamurabi, Hamurabi
e. l. Støtten blev a£ Kongen opstillet i eller ved
Kongens Palads, men da Babylon nogen Tid
efter blev indtaget af Nabolandet Elams Konge,
førte denne Støtten til Susa, hvor han
opstillede den foran sit Palads. Her blev den siden
omstyrtet af Rigets Fjender, brudt i to Stykker,
kastet omkr. og begravet i Jorden, hvor den
laa ukendt, indtil den fandtes af J. de Morgan,
der lykkeligt har bragt den til Paris, hvor
man ser den i Louvre. Kongen af Elam, der
førte Støtten som Sejrstrofæ til Susa, lod et
Stykke af Lovene slibe bort, for at faa en glat
Flade til derpaa at lade indhugge en Beretning
om, hvordan han havde overvundet Babylon
og bortført Støtten med Lovene; men denne
Plan kom aldrig til Udførelse. Det afglattede
Stykke af Overfladen er aldrig blevet beskrevet
igen. Hele Indskriften blev straks nøje
gennemgaaet af Pater Scheil, Medlem af Ekspeditionen,
som udgav Teksten, ledsaget af en fuldstændig
fr. Overs. og Forklaringer. Værket udkom i
Délégation en Perse, II, der blev udg. i Paris
(1900—04). Der er siden udkommet fl. Overs. af
Teksten, bl. a. paa Engelsk og Tysk, sidst af
Ungnad i Gressmann: »Texte u. Bilder zum Alten
Testament«. Uagtet Teksten er ret let at forstaa
og oversætte, er der, som i saa mange Tekster
paa Assyrisk, Babylonsk og i det Hele, i hvad
der er skrevet med Kileskrift, mange
Monogrammer, om hvilke man ikke ved, hvorledes
de maa læses og bedst oversættes. Flere af disse
ukendte Ord betegner Mennesker i en vis
Livsstilling, om hvis Art man slet ingen
Forestilling kan danne sig med vore nuværende
Hjælpemidler. Lovbogen er civil. De religiøse
Forhold maa i Babylonien aabenbart have
været ordnede tidligere. Lovene er affattede paa
det semitiske Sprog, som vi kalder Babylonsk
og Assyrisk. I den sidste Tid har man ogsaa
begyndt at kalde Sproget Akkadisk, hvormed
man betegner det i de ældste assyriske og
babylonske Indskrifter anvendte semitiske Sprog,
der for øvrigt ikke er forskelligt fra
Sproget i den senere Tid. Men den høje
Civilisation hos Semiterne ved Eufrat og Tigris
skyldes, som antydet ovenfor ved Omtalen
af det sumeriske Sprog, ikke alene denne
Menneskerace. Semiterne har modtaget deres høje
Civilisation fra Sumerierne, der hørte til en helt
anden Race og talte et helt andet Sprog, som
man nu er i Begreb med at udgranske, takket
være især Thureau d’Angin i Paris. I Folkets
Sprog haves der fl. Tavler med
Lovbestemmelser. Det synes endog, at allerede Sumerierne
har haft en egen Lovbog. Vi omtalte ovf. de
sumeriske Familielove. I de senere Aar er der
kommet andre sumeriske Lovbestemmelser
frem; de fleste er udgivne i Originalindskrifter
og Oversættelser. Vi nævner her Ungnad:
»Fragmente eines altbabylonischen Gesetzkodex
in sumerischer Sprache« i »Zeitschr. d.
Savigny-Stiftung f. Rechtsgesch. romanist. Abtheil.«,
XLI, S. 186—94 (Weimar 1920); S. Langdon,
The Sumerian Law code compared with the
code of Hammarabi i Journal of R. Asiatic
society (1920), S. 489—515; Scheil, Fragments d’un
Code Pré-Hammourabien i Revue d’Assyriologie
XVII, S. 35 ff. (1919). Dengang den babylonske
Lovbog blev indført af Kongen i hans Rige,
stod Assyrien under Babylons Konges
Herredømme. Hans Lovbog blev derfor ogsaa
indført her. Men siden blev Assyrien uafhængigt,
ja, det hændte sig endog af og til, at Landets
Konge overvandt Babylon og bragte dette Land
i Afhængighed af sig. Lovgivningen i Assyrien
udviklede sig derefter selvstændigt, om end
paa Grundlag af den bab. Lov. Af de ass. Love
er der ved de tyske Udgravninger af Rigets gl.
Hovedstad Assur (Kalah-Shergat) ved Tigris
kommet en Del Indskrifter i ass. Kileskrift
frem, der indeholder Love, som har været
gældende i det gl. Assyrien. Der er endog
fundet to, lidt fra hinanden afvigende,
Redaktioner af de ass. Love. Teksterne er udg. af O.
Schröder i »Wissenschaft veröffentl. d. D. O.
Gesellsch.« XXXV. Oversættelser er udg. af Jastrow
og af Pater Scheil i Revue d’Assyriologie,
ligesom af Hans Delolf: »Ein altassyrisches
Rechtsbuch«, med Indl. af Paul Koschaker (1922).
Disse ass. Love har for nylig været Genstand
for omhyggelige Undersøgelser i »Mittheil. d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
