Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lovgivende Myndighed - Lovgivningsperiode - Lovhævd - Lovhøring - Lovisa - Lovisa Ulrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Alm. alene hos Parlamentet, og Præsidenten
har her, naar han overhovedet har et Veto,
kun et suspensivt Veto, dette gælder saaledes
i Amerika, Finland, det tyske Rige efter
Forfatningen af 1919 og Tschekkoslovakiet. I Amerika
er Præsidentens suspensive Veto dog faktisk af
større Bet. end Kongens absolutte Veto i
parlamentariske Lande. I fl. af de nyeste
Republikker med to Kamre, saaledes i den tyske, polske
og tschekkoslovakiske Republik, har derhos det
andet Kammer kun suspensivt Veto over for
det egl. Folkekammer. I fl. Lande har endelig
ogsaa Folket ell. de stemmeberettigede Borgere
direkte Andel i den l. M. I Schweiz, i de amer.
Enkeltstater samt i Danmark efter Grl. 1915 §
94 kan saaledes Grundlovsændringer ikke blive
til uden med Samtykke af Vælgerne selv ved
en alm. Folkeafstemning. Og i Schweiz og i de
ny tyske Republikker samt i mange amer.
Enkeltstater kan Love endog vedtages af Folket
helt uden om Parlamentet gennem
Folkeinitiativ og Folkeafstemning, saaledes at den l. M.
altsaa her i Virkeligheden maa siges at være
dels direkte, dels indirekte hos Folket, jfr f.
Eks. Kanton Zürichs Forfatning af 1869, Art.
28: »Folket udøver den lovgivende Magt i
Forbindelse med Kantonalraadet«. Herved erindres
dog, at Forfatningen undertiden tillægger
Kongen en foreløbig l. M. paa egen Haand, jfr.
dansk Grl. § 25, og i de fleste Lande udøver
Regeringen faktisk en vis l. M. i Anordnings
Form dels i Nødretstilfælde og dels i Kraft af
Delegation fra den alm. l. M.’s Side.
K. B.
Lovgivningsperiode, se Valgperiode.
Lovhævd, se Lavhævd.
Lovhøring betegnede i det ældre Retssprog
en Mand, der af Retten udmeldtes til at
paahøre og senere paa Tinge afgive Vidnesbyrd
om en uden for Tinget aflagt Partsed med
Mededsmænd, hvilken kaldtes Lov.
P. J. J.
Lovisa, finsk Loviisa, Havnestad i det
sydlige Finland, Guv. Nyland, ligger ved en
Vig af den finske Bugt og har (1909) 3439 Indb.
I Byen findes en Koldtvandskuranstalt. L. blev
grundlagt 1745 og opkaldt efter den sv.
Dronning Lovisa Ulrika.
N. H. J.
Lovisa Ulrika, sv. Dronning, f. 24. Juli
1720, d. paa Svartsjö Slot 16. Juli 1782. L. var
Datter af Frederik Vilhelm I af Preussen og
Sofie Dorothea af Hannover og altsaa Søster til
Frederik II. L. forlovedes 1744 med den
daværende sv. Tronfølger Adolf Fredrik;
Brylluppet holdtes 29. Aug. s. A. paa Drottningholm;
L. tog fra første Beg. fuldstændig Herredømmet
over sin svage Gemal og blev den egl. Sjæl i
Hoffets Politik. Hun er af Malmström
karakteriseret saaledes: »Smuk og livlig,
forekommende, naar hun vilde være det, aandrig og
belæst, var hun i Besiddelse af Evne til ved
første Øjeblik at indtage til sin Fordel; stolt og
herskesyg, urolig og rænkefuld, kunde hun ikke
afholde sig fra at stræbe efter politisk
Indflydelse«. Det var for en stor Del L.’s Værk, at
hendes Mand, Kronprinsen, nærmede sig
Frankrig i St. f. Rusland, skønt han ved dettes
Indflydelse var kommen til Sverige. Det unge Hof
kom i Forbindelse med Hattene, og en af disses
Ledere, Tessin, kom højt i Gunst hos
Fyrsteparret. Lidt efter lidt kølnedes Venskabet
mellem Hoffet og Hattene, og navnlig efter at Adolf
Fredrik var bleven Konge, begyndte man,
støttet til et fremtrædende Hofparti, at arbejde paa
imod Hattene at søge Kongemagten udvidet. I
alle disse
Bestræbelser og
Underhaandsforhandlinger
er L. Sjælen
i langt højere
Grad end den
ubetydelige
Adolf Fredrik.
Efter
forskellige
Stridigheder mellem
Hoffet og det
herskende
Parti skred det
førstnævnte til
et
Revolutionsforsøg (1756).
Dette
mislykkedes grundig,
og Hattenes
Vrede vendte sig maaske kraftigst mod L. Man
lod endog Gejstligheden tildele hende en
højtidelig Advarsel, holdt i Vendinger, som var
baade ydmygende og truende. Forholdet
mellem L. og Hattene blev bedre, da de sidste efter
den mislykkede pommerske Krig trængte til
Hoffets Hjælp mod den parlamentariske Storm,
som nu rejstes imod dem. Hoffet stod derefter
i det hele taget Hattene nærmere end Huerne.
Da Adolf Fredrik 1768 ved sin Beslutning om
paa visse Betingelser at ville nedlægge
Regeringen paa en vis Maade styrtede det herskende
Hueparti, var det, efter hvad det synes, ikke
saa meget L., men mere den nu fuldvoksne
Kronprins (Gustaf III), som støttende stod ved
hans Side. Efter Adolf Fredrik’s Død kunde L.
kun med Vanskelighed, herskelysten som hun
var, finde sig i at træde i Baggrunden. Hun
udtrykte ganske vist sin Tilfredshed med Gustaf
III’s Revolution 1772, men Forholdet mellem
Moder og Søn var ikke særdeles hjerteligt, og
i Aaret 1778 indtraadte et skandaløst Brud. L.
lod sig paavirke af de omløbende Rygter om
den ventede Tronfølgers Illegitimitet og vilde
formaa sin yngre Søn Karl til ligefrem at
henvende sig til Kongen ang. denne Sag. Karl selv
optraadte med en Dobbelthed, som gjorde ham
liden Ære. Efter en Forsoning med Gustaf kom
det paa den Dag, da Kronprinsen fødtes, til et
nyt, heftigt Brud, foranlediget ved nogle
ubetænksomme Ord i L.’s Lykønskningsskr,, hvilke
Kongen mistydede. Herefter herskede der stor
Bitterhed mellem L. og Gustaf III, og først paa
L.’s Dødsleje kom det til en Slags Forsoning.
L. havde ligesom sin Broder Frederik II stærke
litterære og kunstneriske Interesser; det var
den fr. Smagsretning, hun hyldede, og hendes
Tankekreds var ligesom Frederik’s den, som
betegnes af Voltaire og Oplysningsfilosofien. I
moralsk Hensende stod L. højere end sin Tid;
ved det sv. Hof opretholdt hun Tugt og gode
Sæder. Hendes Hof adskiller sig i saa
Henseende fordelagtig fra saavel Frederik I’s som
fra Gustaf III’s. Aar 1753 stiftede L. Kongl.
 |
| Lovisa Ulrika. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
