Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lubowski, Edward - Luc. Le - Lucalla - Lucania - Lucanus - Lucanus, Marcus Annæus - Lucar - Lucas - Lucas, Auberon Thomas Herbert - Lucas, Charles Jean Marie - Lucas, Jacobsz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Flagermuse«-Typer. Tillige har han udgivet
nogle Romaner og Noveller (f. Eks. »Krok
dalej« [»Et Skridt videre«, 3 Bd 1885]) og hist.
Arbejder.
(Hlg. P.). H. C-e.
Luc, Le, [lö-’lyk], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Var, ligger i Riotort’s smukke Dal ved
Jernbanen fra Marseille til Nizza. 3000 Indb.
Den har Ruiner af middelalderlig Kirkebygning
og driver Klædeindustri, Garveri, Glaspusteri,
Korkfabrikation samt Bjergværksdrift
(sølvholdige Blyminer).
N. H. J.
Lucalla, Nord fra kommende Biflod til
Kuansa i den portugisiske Koloni Angola i
Vestafrika. I dens nedre Løb strømmer den V. paa
gennem en Dal med ypperlig Kaffekultur og
Jernertsminer; her ligger Handelspladsen og
Fortet Ambaca med Jernbane til San Paolo de
Loanda ved Kysten.
C. A.
Lucania, se Lukanien.
Lucanus, Lucanidæ, se Eghjorte.
Lucanus, Marcus Annæus, romersk
Digter, Brodersøn af Filosoffen Seneca, f. i
Corduba (Spanien) 39 e. Kr., d. 65. I sin tidlige
Barndom kom han til Rom, hvor han levede
sammen med Mænd af strengt republikansk
Aandsretning, men ved Siden deraf ogsaa
færdedes ved Hoffet og omgikkes den unge Kejser
Nero. De blev dog snart Uvenner, og L. skrev
adskillige Smædedigte mod Kejseren. Da han
til sidst blev indviklet i en Sammensværgelse
mod denne, blev han tvunget til at tage sig
selv af Dage. Trods sin korte Levetid fik L.
forfattet en stor Mængde Digte, hvoraf vi endnu
har Pharsalia i 10 Bøger. Det handler om
Borgerkrigen mellem Cæsar og Pompejus fra dens
første Beg. og til Cæsar’s Kampe i Ægypten;
men L. naaede ikke at faa det fuldendt. L.
vandrer her i de gl. rom. Epikeres Fodspor,
for saa vidt som han har valgt et nationalt
Emne, men det laa hans egen Tid saa nær, at
Behandlingen derved i mange Maader blev
vanskeliggjort. Form og Sprog er smukke, men den
stærke Retorik gør undertiden et noget uægte
Indtryk. I politisk Henseende er L.’s Sympati
paa Pompejus’ og Republikkens Side. Nero
prises i de første Bøger, men angribes
lejlighedsvis i de senere. Digtet er bl. a. udg. af Hosius
(2. Opl., Leipzig 1905) samt med Kommentar af
Haskins og Heitland (London 1887) og
Francken (2 Bd, Leyden 1896—97).
H. H. R.
Lucar, se San L. de Barrameda.
Lucas (Evangelisten), se Lukas.
Lucas [’£u.kəs], Auberon Thomas
Herbert, Baron, eng. Politiker og Militær, f.
25. Maj 1876, d. Novbr 1916, Søn af Auberon
Herbert, arvede 1905 Peersværdigheden som
Lord L. efter sin Morbroder Jarl Cowper.
Under Krigen i Sydafrika mistede han et Ben.
Han blev 1905 Privatsekretær hos
Krigsminister Haldane og tog som saadan megen Del i
Arbejdet for Territorialhærens Udvikling.
1908—11 var han Understatssekretær for
Krigsministeriet, 1911—14 for Koloniministeriet, 1914—15
var han Kabinetsmedlem som
Landbrugsminister. Under Verdenskrigen blev han Kaptajn
i Flyverkorpset i Nordfrankrig, fløj 2. Novbr
1916 ind over den fjendtlige Linie og lod ikke
siden høre fra sig.
P. L. M.
Lucas [ly’ka], Charles Jean Marie,
fr. Retslærd og Fængselsmand (1803—89). I en
1827 offentliggjort Afh. om Strafferettens
Principper fremtraadte L. som energisk Talsmand
for Dødsstraffens Afskaffelse og
Frihedsstraffenes Reform, et Program, han forblev tro hele
sit Liv. 1828—30 udgav han Système
pénitentiaire en Europe et aux Etats-Unis, der
prisbelønnedes af Akademiet, er oversat paa flere
Sprog og 1836 skaffede L. Stillingen som
Generalinspektør for Frankrigs Fængselsvæsen. I
denne Stilling saavel som, i sit Hovedværk
Théorie de l’emprisonnement préventif,
répressif et pénitentiaire (1836—38) arbejdede L. paa
en Reform af Frankrigs forsømte
Fængselsvæsen, særlig for Adskillelse mellem
Varetægtsfanger og dømte Forbrydere, kvindeligt Opsyn
for kvindelige Fanger. Cellefængsel for
Udstaaede af kortere Frihedsstraffe,
Fængselsselskabers Oprettelse til Støtte for løsladte
Fanger og unge Forbryderes Udskillelse fra
Fængslerne. I sidstnævnte Henseende lagde L. et
særdeles vægtigt Lod i Vægtskaalen ved 1847
paa egen Bekostning at oprette
Landbrugskolonien Val d’Yèvre for forbryderisk Ungdom
(1872 overtaget af Staten), en Anstalt, som
sammen med den 1839 af Demetz oprettede Anstalt
Mettray fandt talrige Efterligninger baade i og
uden for Frankrig og gav et væsentligt Stød til
L. af 1850 om Statsopdragelse af forbryderske
Børn. 1865 nedlagde L. sit Embede p. Gr. a. en
Øjensygdom, der fra 1866 berøvede ham Synet.
Desuagtet arbejdede han lige til sin Død
ihærdig paa penitentiære Reformer og Dødsstraffens
Afskaffelse, som han med Glæde saa forsvinde
som Straf i det ene Land efter det andet, sidst
kort før hans Død i Italien.
A. Gl.
Lucas [’£ykas], Jacobsz, Lucas
Huyghens, kaldet Lucas van Leyden,
nederlandsk Maler, Kobberstikker og Tegner for
Træsnit, f. i Leyden 1494, d. smst. 1533; Elev af sin
Fader Huigh Jacobsz og Cornelis
Engelbrechtsen. L.’s Hovedvirksomhed falder i hans
Fødeby, en Tid lang opholdt han sig ogsaa i
Antwerpen (optaget i Lukas-Gildet der 1522), hvor
Dürer 1521 traf sammen med ham paa sin
nederlandske Rejse, og udførte hans Portræt.
1527 foretog L. selv en Rejse gennem
Nederlandene; paa denne paadrog han sig en
Sygdom, der bandt ham til Sengen Resten af hans
Liv. L. hører til Kunsthistoriens Vidunderbørn,
de tidlig udviklede og modne; allerede i sit
12. Aar skal han have udført et Maleri af St
Hubertus, og 2 Aar senere viser et dateret
Kobberstik (1508, »Munken Sergius dræbt af
Muhammed«) ham som fuldendt bemestrende
Kobberstikteknikken. Af L.’s ikke talrige
Malerier, paavirkede af Cornel v. Oostsanens,
senere af Mabuse, skal nævnes Alterbilledet med
Dommedagsfremstilling (Leyden), Fløjene viser
Paradis og Helvede og paa Ydersiderne Petrus
og Paulus. I Berlin findes et Madonnabillede,
»den hellige Hieronymus« og et »Skakparti« (et
lgn. Billede i Wilton House), »Susanne«
(Bremens Kunsthalle), »Kongernes Tilbedelse«
(Chicago), et Madonnabillede med Bebudelsen i
München, endelig »Kristus helbredende de
Blinde« (1531, i Ermitagen, Petrograd) og
Selvportræt (Braunschweigs Mus.). En langt
betydeligere Plads i L.’s Produktion indtager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
