hans Kobberstik (omtr. 180 Blade); her viser sig ogsaa klarest L.'s Lyst til genreagtig Opfattelse i Blade som »Malkepigen«, »Tanddoktoren« og »Uglspil«, rene Folkelivsscener, der gør Epoke paa den Tid og peger frem mod holl. Genrekunst i 17. Aarh. Af andre Kobberstik kan nævnes »Den hellige Antonius' Fristelse« (1509), det store Blad »Ecce homo« (1510), »Kongernes Tilbedelse« (1513), »Golgatha« (1517) o. m. a. Omtr. fra 1520 af mærkes der i L.'s Kobberstik stærk Paavirkning fra Dürer, saaledes i den 14 Blade store Passion og i hans mest fremragende Stik: Portrættet af Kejser Maximilian. Denne Paavirkning afløstes 1528, da L. danner sig efter et nyt Forbillede, Marc-Anton, Rafael's Kobberstikker. Fra denne sidste Periode i L.'s Liv skriver sig en Række Blade i »italiensk« Stil, saaledes »Loth og hans Døtre«, »Mars og Venus« og en Række »Dyder«, nøgne kvindelige Figurer. Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer c. 1/3 af L.'s Kobberstik. Endvidere c. 30 Træsnit og udmærkede Haandtegninger. (Litt.: Evrard, L. de Leyde, et Albert Durer [Brüssel 1884]; Volbehr, »L., Verzeichn, sein. Kupfersticke etc.« [Hamburg 1888]; Friedländer, »Von Eyck bis Brueghel« [Berlin 1916]). (A. R.). A. Hk. </chapter> <chapter name="Lucas, John Seymour"> Lucas ['£u.k_əs], John Seymour, eng. Maler, f. 21. Decbr 1849. Han er Elev af St-Martins-Skolen og det kgl. Akademi i London og blev 1886 Associate ved Roy. Academy. Af hans Billeder fremhæves »Gordon Riots« (Museet i Melbourne), »Opsnappede Depecher«, »Armadaen i Sigte« (1880) og 1914 den store Freske »Medlemmernes Flugt« (1642), for the House of Commons. Hans Hustru, Marie Cornelissen L., dyrker ligeledes Malerkunsten. A. Hk. </chapter> <chapter name="Lucas, Karl Friedrich Eduard"> Lucas, Karl Friedrich Eduard, tysk Pomolog (1816—1882). Efter at have været Gartner for det hot. Selskab i Regensburg fra 1841 blev han 1843 Forstander ved den nyanlagte Havebrugsskole i Hohenheim i Württemberg. 1860 grundede han det pomolog. Institut i Reutlingen, der var det første af den Slags i Tyskland. L. har indført en stor Mængde værdifulde ny Frugssorter, ligesom han har skrevet fl. Bøger om Køkkenhavedyrkning og Frugttrædyrkning, der har vundet stor Udbredelse (bl. a. »Die Lehre vom Obstbau« [7. Opl. 1886], »Der Gemüsebau« [5. Opl. 1894]. »Vollständiges Handbuch der Obstkultur« [3. Opl. 1893] og sammen med F. Jahn og J. G. C. Oberdieck, »Illustriertes Handbuch der Obstkunde«). (L. H.). P. F. </chapter> <chapter name="Lucas, Richard Cockle"> Lucas ['£u.k_əs], Richard Cockle, eng. Billedhugger (1800—93). L., der udførte Medaillonportr. m. v. i Elfenben, Voks, Marmor og var dreven i Efterligning af andres Værker, kom op af Forglemmelsen i Anledning af den kendte tyske Museumsmand Bode's Indkøb 1910 i England af en Florabuste i Voks som et Værk af Leonardo da Vinci. Dette Arbejde blev nemlig af L.'s Søn, Blomstermaleren A. L., med gyldig Grund (som ogsaa Bode bøjede sig for efter den kem. Analyse af Vokset) tilskrevet Faderen, udført 1846 efter et Maleri fra Luini's Skole. A. Hk. </chapter> <chapter name="Lucaslampe"> Lucaslampe. Efter at det var lykkedes at fremstille mindre Gaslamper med Gasglødenet, rettedes Bestræbelserne mod at konstruere økonomiske Gasglødelamper til store Lysstyrker (500—1000 HL og mere), saa at Gasglødelyset kunde optage Konkurrencen med de elektriske Buelamper. Det første tilfredsstillende Resultat af disse Forsøg er L. Ved den alm. Auerbrænder kan den omgivende atmosfæriske Luft uhindret stryge forbi Flammen, men ved L. er Brænderhoved og Glødenet indesluttet i en Gasklokke, der kun giver en vis Del af den omgivende atm. Luft Adgang til Flammen. Til Gengæld er der over denne anbragt en høj Skorsten, hvilket bevirker, at Gasstrømmen kan suge mere Luft med sig end ellers, saa at man ved L. har betydelig bedre Blanding af Gas og Luft, inden denne gaar ind i Brænderen, end man har ved alm. Auerbrændere. Paa denne Maade kunde der i L. dannes en Blanding af c. 6 Dele Luft og 1 Del Gas, og da der altsaa var mere Luft i denne Blanding end ved alm. Auerbrændere, var til Gengæld den fri Luftmængde, der behøvedes yderligere til Forbrændingen, mindre end ved alm. Auerbrændere. Dette medfører atter, at medens den alm. Auerbrænder brænder med en grøn Flammekerne, omgivet af en blaa Kappe, saa er Flammen ved L. dannet af enkelte mørkeblaa Spidser, der rager ud af det Traadnet, der afslutter Brænderen, og disse blaa Spidser omhylles af en fælles Flammekappe. I Udseende minder Flammen om den ægte Knaldgasflamme, og Faktum er ogsaa, at den er meget hed, og at Forbrændingen foregaar meget intensivt. At Flammen alligevel ikke slaar tilbage, skyldes Trækket gennem den paasatte Skorsten, hvorved Gasluft-Blandingen har faaet en Hastighed, der er større end den, hvormed Nedslaget (Eksplosionen) vil forplante sig. Idet der nu sættes et Glødenet over denne Flamme, svækkes Sugevirkningen saa meget, at man kun har c. 5 Dele Luft til 1 Del Gas, og da der kræves 6 Dele til fuldstændig Forbrænding, maa den manglende Del tilføres som alm. atmosfærisk Luft direkte udefra (saakaldt »sekundær« Luft i Modsætning til den Luft, der var blandet i Gassen, inden denne antændtes i Brænderen, »Primærluften«). L. er betydelig mere økonomisk (Antal Lys udviklet pr l Gas anvendt) end den alm. Auerbrænder. Den anvendtes derfor tidligere meget til Gadebelysning, Fabrikker o. l. og anvendes en Del endnu p. Gr. a. sin simple Konstruktion, men ellers er Resultaterne m. H. t. de store Gasglødelampers Økonomi udviklet betydelig, siden L. fremkom (Presgasbelysning), saa L. nu nærmest staar som et betydningsfuldt, men passeret Stadium i Gasglødelysets Udvikling. R. T. </chapter> <chapter name="Lucayiske Øer"> Lucayiske Øer [lu'kaj-], se Bahama-Øer. </chapter> <chapter name="Lucca"> Lucca, Prov. i Mellemitalien, begrænset af Prov. Massa-Carrara, Modena, Firenze, Pisa og mod V. af Middelhavet. Den er 1437 km² med (1915) 347169 Indb., ell. 242 pr 1 km². Prov., der gennemstrømmes af Serchio, er mod S. frugtbar, mod N. opfyldt af Udløbere fra Apenninerne, medens Kyststrækningen med Søen Massaciuccoli er sumpet og usund. Skønt her foruden en Del Korn dyrkes Oliven (L.-Olie