Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Ludolf, Hiob
- Ludolph van Ceulen
- Ludovici
- Ludovisi
- ludus de sancto Canuto duce
- Ludvig (Mandsnavn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L
Ludolf, Hiob, tysk Orientalist, den egl.
Grundlægger af det videnskabelige Studium af
Æthiopisk i Europa, f. i Erfurt 15. Jan. 1624,
d. i Frankfurt a. M. 8. Apr. 1704. L. studerede
Jura i Erfurt, men lagde sig samtidig efter
Studiet af Sprog, særlig østerlandske, for
hvilket Studium han havde sjældne Anlæg. Efter
at have fortsat disse i Leyden gik han herfra
1646 som Mentor for en ung, rig, holl.
Adelsmand til Frankrig, England o. fl. andre Lande.
1648 blev L. Huslærer hos den sv. Minister i
Paris, Baron Rosenhahn. Under et Ophold i
Rom traf L. en Abessinier, Abba Gregorio, der
gav ham Undervisning i Æthiopisk og i sit
Modersmaal, det i Europa ukendte
Amhara-Sprog. 1649—50 var L. med Rosenhahn i
Sverige. Hans Ry som Lærd bragte ham siden
hurtig i Forbindelse med Hertugen af Gotha,
der knyttede ham til sig, sendte ham 1652 til
Rigsdagen i Regensburg som Legationssekretær
og overdrog ham 1653 Ledelsen af Prinsernes
Opdragelse. 1658 blev han Dr. jur.; 1661 gik
han med Prinserne til Sverige og Danmark.
1664 udnævnte Hertugen ham til Direktør for
Rentekammeret, d. v. s. Styrer af Finanserne
i Gotha. 1675 gik han atter med Prinserne til
Sverige og opholdt sig i længere Tid med dem
i Kbhvn ved Christian V’s Hof, hvor han fik
sin Brodersøn Henrik Vilhelm L. ansat som
dansk Legationssekretær i London (senere
Sekretær hos Prins Jørgen). 1675 blev han af den
ny Hertug udnævnt til Direktør for
Rentekammeret i Altenburg, men tog sin Afsked 1677. L.
forstod 25 Sprog, deriblandt Svensk og Dansk.
1661 lod han i London trykke en Grammatica
Aethiopica (forbedret Udg. 1702) og et Lexicon
Aethiopicum (ny Udg. 1699). Af stor Værd
endnu den Dag i Dag er hans Historia Aethiopica
(Frankfurt 1681 i 2 Bd, oftere udg. paa ny og
oversat), hvortil han siden føjede en
Commentarius (1691) og et Appendix (1693) samt
Lexicon Amharico-latinum (1698). L. udgav ogsaa
et populært hist. Værk: »Allgemeine
Schaubühne der Welt« (1699—1701), der fik megen
Udbredelse og siden oftere blev fortsat. (Litt.:
J. Flemming, »H. L.« i »Beiträge zur
Assyriologie« [udg. af Delitzsch, 2 Bd, Leipzig
1890—91]).
V. S.
Ludolph van Ceulen [-fan-’sø.£ə(n)],
Matematiker, f. i Hildesheim 1539, d. i Leyden 1610. I
St. f. Ceulen træffes ofte Formerne Keulen og
Collen, der maaske tyder paa, at Familien
stammer fra Köln. L., der var Prof. i
Krigsbygningskunst i Leyden, er bekendt ved sine
Beregninger af π, det »Ludolphiske Tal« (se
Cirkel). Han anvendte her om- og
indskrevne Polygoner med indtil henholdsvis 192 og 96
Sider og fandt π med 35 Decimaler, hvilken
Værdi tidligere skal have været indhugget paa
hans Grav i Peters-Kirken i Leyden. Hans
Værker, der væsentlig drejer sig om disse
Beregninger, er: »Van der Cirkel« (1596), »De
arithmetische en geometrische Fondamenten« (1615),
samt nogle Stridsskrifter.
Chr. C.
Ludovici, 1) angina L., se Angina. 2)
ángulus L., se Brystbenet.
Ludovisi, Villa L., Palads og udstrakt
Haveanlæg i Rom, grundet 1622 af Kardinal
Ludovico Ludovisi, Nevø af Pave Gregor XV;
senere kom det i Familien Piombino’s Eje. I
1885 borttoges Paladset og det meste af Haven
for at give Plads til et nyt Bykvarter, bl. a.
med Via Aurora. Tilbage blev et Hus bygget af
Maleren Domenicho, Casino dell’ Aurora, med
et Loftsmaleri, Aurora, malet af Guercino, samt
et Museumshus med en Samling af
Billedhuggerarbejder. Disse overførtes en kort Tid
(1891—1902) til Palazzo Piombino, men købtes 1900
af den ital. Stat og danner nu Museo
Boncampagni. Hertil hører en Række berømte
Oldtidsskulpturer, der endnu ofte betegnes efter
V. L. (f. Eks. Hera Ludovisi). Anlægget var paa
samme Plads, hvor i Oldtiden laa Sallust’s
Haveanlæg, som senere erhvervedes af
Kejseren. Det anses for sandsynligt, at fl. af
Kunstværkerne i V. L. har haft deres Plads paa
dette Omraade lige siden Oldtiden. (Litt.:
Schreiber: »Die antiken Bildwerke der V.
L.« [Leipzig 1880]).
H. A. K.
ludus de sancto Canuto duce er et
fædrelandshist. Skuespil fra Tiden omkr. 1536 af en
ubekendt Forf., som uden Tvivl har været
Katolik; som Grundlag har han benyttet
Stamlegenden om Helgenen Knud Lavard.
Skuespillet har Bet. ved sit Emne, der udmærker det
fremfor Tidens øvrige Skuespil, hvor
Handlingen var henlagt til fjerne Egne; dets poetiske
Bet. er ringe. Udgivet af S. Birket Smith for
Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog (1868) med en udførlig
Indledning. Opført paa det kgl. Teater i Kbhvn
i Sæsonen 1922—23 i Anledning af 200 Aars
Jubilæet for den danske Skueplads’ Oprettelse.
P. L-n.
Ludvig, opr. tysk Mandsnavn (Ludwig) =
frankisk Chlodovech; meget udbredt er ogsaa
den fr. Omdannelse af samme Navn: Louis.
(A. O.). G. K-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0013.html
