Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftfotografering - Luftfugtighed - Luftgang - Luftgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luftfotografi, optaget over Kbhvn. Der anvendtes
ofte steoroskopisk Undersøgelse ved Studiet af
Luftfotografierne, der i denne Hensigt var
taget med »Overgribning«. Efter Krigen
anvendes L. i Topografiens Tjeneste som en
værdifuld Hjælp ved Kortrevision og til
Nyopmaalinger, navnlig i vanskeligt tilgængeligt Terræn.
Til Udmaaling af den fotografiske Plade
benyttes særlige Instrumenter (Komparator ell.
Clichétheodolit). L. finder stadig større og
mangfoldigere Anvendelse i det praktiske Liv,
saaledes ved Ingeniørarbejder, Dæmnings-,
Jernbane- og Brobygning, ved Planer til
Bybebyggelse, som Undervisningsmateriale i Fag-,
Høj- og Folkeskoler m. m. I Reklameøjemed
anvendes Luftfotografier hyppigt af industrielle
Virksomheder, Bade- og Kursteder o. s. v.
M. Kofoed-Jensen.
Luftfugtighed, se Fugtighed.
Luftgang (bot.), d. s. s. Intercellularrum.
Luftgas er en brændbar, lysende
Gasblanding, der faas ved at tilsætte alm. atmosfærisk
Luft Dampe af letflygtige Kulbrinter, saadanne,
der er flydende ved alm. Temp., og som har
lavt liggende Kongepunkt. Det er navnlig den
saakaldte Petroleumsbenzin, der
anvendes; dette er ikke et bestemt kem. Stof, men
bestaar af de mest flygtige af de Produkter,
der faas ved Rektifikation af Petroleum. Det
er Stoffer som Pentan, Hexan o. l. ell. andre,
der optræder med »Patentnavne«, som »Solin«,
»Hydrisin«, »Gasolin« o. a., der anvendes, alle
er de »Benzinarter«, hvis Kogepunkt ligger
mellem c. 35 og 80° C. og Vægtfylde mellem 0,64
og 0,69.
Den atm. Luft maa ikke mættes med
Benzindampene. Der maa kun tilføres saa meget
Benzin, at alle Kulbrinterne fordamper, og at
Fordampningen kun sker i saadan Mængde, at
ingen af dem igen kan udskille sig i
Vædskeform, selv ved den i Rørledningsnettet lavest
forekommende Temp. I Praksis kan denne
regnes at være 0°, fordi man allerede af Hensyn
til at forhindre Frysning af Vanddampene til
Is i Ledningerne aldrig vil føre Gasledninger
gennem Rum, der er udsatte for Frost, uden
at isolere Ledningerne, og altid vil lægge
Ledningerne i Jorden saa dybt, at de er frostfri
(c. 3/4 à 1 m). For øvrigt er det mest
driftssikkert, hvis den Luft, der anvendes til L.,
først tørres ved at ledes gennem Klorkalcium.
Herved nedsættes Mængden af Fugtighed, der
kan danne Is, til det mindst mulige.
Ved Anlæg til L. spiller Opbevaringen af
Raastoffet, »Benzinen«, en vis Rolle. Denne
Opbevaring maa ske paa saadan Maade, at
Brandfare og Eksplosionsfare er udelukket saa
vidt muligt, og der findes lovbefalede
Forskrifter, der skal følges, og som varierer efter de
lokale Forhold.
Gasblandingen fremstilles ved, at man med en
Blæser ell. Luftpumpe pumper Luft ind i en
Beholder under Tryk af c. 125—150 mm
Vandsøjle. Blæseren staar i Forbindelse med
Benzinbeholderen ved Hjælp af en Luftkanal. I
Benzinbeholderen findes et ved Snækkehjul drevet
Stempel, hvis Hastighed reguleres af Blæseren,
og som driver Benzinen med mere ell. mindre
Hastighed over i Forgasningsrummet. Paa
denne Maade vil Luft og Benzin under
Forgasningen altid være afpasset i rette
Mængdeforhold (250 g Benzin pr m3 Luft).
Benzinbeholderen er saa stor, at Apparatet uden
Efterfyldning kan virke 8—10 Timer.
Forgasningsrummet dannes af en Beholder, hvori der findes,
over hinanden liggende Plader, mellem hvilke
Luften stryger op, og samtidig blandes den
med de Benzindampe, der dannes, idet
Benzinen draabevis drypper ned paa de omtalte
Plader. Den færdige Gas føres gennem et
Siderør bort fra Forgasningsrummet. Apparatet
skal være konstrueret saaledes, at den
dannede, færdige Gas ikke kan gaa tilbage til
Luftbeholderen, naar Blæseren ikke virker, thi
i saa Fald fyldes Luftbeholderen med en
farlig, eksplodibel Blanding. Blæserne drives ved
smaa Anlæg i Reglen af Urværker med
Lodder, der trækkes op en Gang i Døgnet. Ved
større Anlæg anvendes Vandmotorer,
Elektromotorer o. l. Selve Pasningen af Anlægget er
ret ringe; den bestaar nærmest i at holde
Apparaterne fri for Smuds og i alm. Orden.
Som Eksempel paa Sammensætningen i Vol.-%
anføres efter Strache: Pentan 8,0, Kvælstof 73,0,
Ilt 19,0; Brandværdi pr m3 i kg°, højere 3200,
lavere 2970; Vægt pr m3 1,45 kg; Vægtfylde
(Luft = 1) 1,12. Til Forbrænding af 1 m3
bruges af ren Ilt 0,64 m3, af atm. Luft 3,05 m3.
For hver m3 Luft, der er brugt til
Forbrænding uden Luftoverskud, udvikles 1050 kg°.
Efter disse Principper er der konstrueret en
Rk. forsk. Apparater, der dels efter det forsk.
Kaburationsmiddel, dels efter deres indbyrdes,
afvigende tekn. Detailler har givet Anledning
til forsk. Patenter, og som anvendes under
forsk. Navne saasom: Aerogengas, der
karbureres med en Benzinart, Solin, Pentangas,
Hydrisingas, Siriusgas, Ekscelsiorgas, Benoidgas,
o. s. v.
Luftgasapparaterne bygges i Reglen af
saadan Størrelse, at de passer til Forsyning af
større Herregaarde, Fabrikker paa Landet,
Landstationer ell. Landsbyer, der er for smaa
til at have eget Kulgasværk ell. for langt borte
til at faa Tilslutning til et saadant. Dog har
man i de senere Aar forsynet enkelte Smaabyer
med Luftgasanlæg.
Det er navnlig Acetylen, L. her konkurrerer
med. L. kan anvendes til Lys og til Kogning;
(se ndf.) og til industrielt Brug anvendes det i
mange Fabrikker, der ikke har Adgang
til Stenkulsgas ell. Vandgas. De høje
Benzinpriser lader nemlig L. blive tilbage i
Konkurrencen med disse Gasarter, leverede fra større
Centraler ell. større egne Gasværker. Allerede,
hvis Fabrikken skal bruge op mod en halv Snes,
m3 Gas pr Time, vil Vandgas ell. eventuelt
Acetylen sikkert blive billigst. Rent teknisk set
kan L. i Industrien anvendes paa omtrent
samme Maade som Stenkulsgas.
Til Motorbrug medgaar c. 0,9 à 1,0 m3 pr
HK. pr Time. Til Kogning bruges c. 50 l L,
for at bringe 1 l Vand i Kog, saa
Dampudviklingen er godt i Gang.
Tidligere anvendtes L. til Belysning i alm.
Fedtstensbrændere, men nu bruges saa godt som
altid Glødenetsbelysning. De alm. anvendte
Lampestørrelser af opretstaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
