Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 26 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftgas - Luftgennemtrængelighed - Lufthavet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Glødelys bruger c. 1,7—2,0 l pr Hefnerlys pr Time;
ved de alm. Størrelser af nedadvendende
Brændere er Forbruget 1,2—1,5 l. Det er i øvrigt
varierende efter Brænderstørrelsen. Der
udvikles ved

udstaaende Glødelys:
30	Hefnerlys	pr	Time	af	51	l	Gas
50	—	-	—	-	85	-	—
75	—	-	—	-	128	-	—
110	—	-	—	-	187	-	—
500	—	-	—	-	850	-	—
Hængende Glødelys:
50	Hefnerlys	pr	Time	af	75	l	Gas
120	—	-	—	-	180	-	—

(Litt.: »Handbuch d. Gastechnik«, IX, von
Schilling & Bunte« [München 1919]; Strache,
»Gasbeleucht. & Gasindustrien [Braunschweig
1913]).
R. T.

Luftgennemtrængelighed hos
Husbygningsmaterialer befordrer Husets naturlige
Ventilation. Et Stofs L. afhænger i ringere Grad
af Porøsitetsgraden end af Porernes absolutte
Tværmaal, idet Friktionen i de fine Porer
hæmmer L. Denne er saaledes mange Gange
større hos groft end hos fint Sand, selv om
Hulrumsprocenten er ens. For et Stofs L. har
man opstillet Formlen: Q = c · P/e, hvori Q =
Luftmængden i l pr Time og m², c = en
Materialkonstant, p = Trykforskellen i kg/m²,
e = Vægtykkelsen i m, men i Virkeligheden
afhænger c ikke blot af Materialet, men ogsaa
af p, idet c aftager med voksende p som Følge
af den med den større Lufthastighed følgende
større Gnidningsmodstand, og de
Forsøgsværdier af c, man finder i Litteraturen, er derfor
meget variable. For p = 100 kg/m² fandt
Thielmann følgende Værdi af c:

Kalksten			0,14—0,45
Mørtel	af	1 Kalk + 1 Romancement	0,51
—	-	Portlandcement	0,57
—	-	1 PC + 1 K + 3 S	0,64
—	-	1 RC + 1 K + 3 S	1,36
—	-	1 K + 4 S, Alder 10 Døgn	4,25
—	-	1 K + 4 S, Alder 13 Døgn	4,99
Teglsten			0,32—2,50
Kalksandsten			0,16—29,02
Rhinske Svømmesten			229—1704

Naar p formindskedes fra 100—5, steg c til
det 2—3-dobbelte.

Naar Stoffets Porer fyldes med Vand, bliver
det lufttæt. L. af Vægbedækninger vokser i
Ordenen: Vandglas (bliver i Tidens Løb helt tæt),
Oliefarve (er kun i nystrøget Tilstand helt tæt),
Glanstapet, Kalkfarve, alm. Tapet, Limfarve.
E. Su.

Lufthavet. Den Tanke, at Jordens
Atmosfære er at betragte som et Hav af Luft, skyldes
Torricelli; han erkendte, at den Kraft, der
holder Kvægsølvet oppe i Barometerrøret, er
Vægten af hele den Luftmasse, der hviler paa
den fri Kvægsølvoverflade. Men medens det
saaledes er godtgjort, at Atmosfæren bestaar af
en bestemt Vægtmængde Luft, er det langt
vanskeligere at faa en klar Forestilling om
denne Luftmængdes Rumfang og Fordeling
omkring Jordkloden. Som Luftart følger dens
Tilstandsforandring opefter fra Jordoverfladen
Boyle—Mariottes Lov, hvoraf udledes, at
Lufttrykket falder med Højden i et Forhold, der
omtrentlig kan udtrykkes ved Formlen

log (p₀/p) = h/18400(1+at),
hvor p og p₀ er Lufttrykket, henh. i Højden l
m og ved Jordens Overflade, a Luftens
Udvidelseskoefficient, 1/273, og t Temp. (C.) af den
h m høje Luftsøjle. Denne Formel giver, at
Luftens Tryk paa det nærmeste halveres for
hver 5500 m, man stiger op, og altsaa f. Eks. i
en Højde af 5,5 km er c. 1/1000 ell. omtr. 3/4
mm. Men hvor langt ud, man maa tænke sig, at L.
naar, er ikke godt at sige; de fjerneste
Vidnesbyrd om dets Tilstedeværelse har vi i Nordlys
og Stjerneskud, der, hver paa sin Maade, viser
os Luften i lysende Tilstand; Maalinger af
disses Højde over Jordoverfladen giver nogle
Hundrede km som største »paaviste« Højde.
Hosstaaende Fig. 1 viser — efter A. Wegener:
»Thermodynamik d. Atmosphære« —, hvorledes
man maaske kan forestille sig et Tværsnit af
L.; dog maa det bemærkes, at de homogene
Nordlysbuers store Højde, c. 500 km, næppe
kan siges at være paalideligt maalt.

L. bestaar af en Blanding af forsk. Luftarter,
hovedsagelig Kvælstof, Ilt og Argon, i Mængder
paa henh. ca. 78,1, c. 20,9 og c. 0,9
Rumfangsprocent; men foruden disse Luftarter findes
ganske ringe Mængde af nogle andre, nemlig
Brint, Helium, Neon, Krypton, Xenon, Kulsyre
og — i de laveste Lag i større Mængder —
Vanddamp. Imidlertid vil Blandingsforholdet
forskydes betydeligt med Højden, fordi hver
enkelt Luftart, iflg. Dalton’s Lov, vil forholde
sig ganske som om de øvrige ikke eksisterede,
og de forsk. Luftarters Partialtryk vil derfor
forandre sig paa forsk. Maade med Højden,
de lettere mindre og de tungere mere, hvoraf
følger, at L. bliver forholdsvis rigere paa de
lettere Luftarter i de store Højder; det er
saaledes sandsynligt, at L. i 100 km’s Højde
væsentlig bestaar af Brint og nogle Procent
Helium. — Man har formodet, at der skulde findes
en hidtil ukendt Luftart, Geocoronium, med
mindre Atomvægt end Brint, som skulde udgøre
den yderste Del af L.; men dette har ikke
bekræftet sig, og de nyere Fremskridt paa
Atomforskningens Omraade giver næppe heller
Udsigt til, at et saadant Grundstof vil kunne
finde Plads i Grundstofsystemet.

Indtil dette Aarh.’s Beg. ansaa man L. for
at udgøre en samlet Enhed, og man antog, at

Fig. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>