Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftkabler - Luftkikkert - Luftknold - Luftkreds - Luftkrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luftkabler anvendes — mest i Byer — til
Fremføring af et større Antal Ledninger
mellem to Steder; se i øvrigt Telegraf- og
Telefonledninger.
H. D. H.
Luftkikkert, se Kikkert, S. 833.
Luftknold (bot.) kaldes en Stængelknold, der
er fremkommet overjordisk og er grøn og
assimilerende. Den indeholder ofte en Del
Reservenæring, men synes væsentligst at være en
Vandbeholder. Eksempler paa L. haves hos
mange tropiske, epifytiske Gøgeurter samt hos
de mærkværdige, oftest myrebeboede
Myrmecodia- og Hydnophytum-Arter fra Sydasien.
(V. A. P.). A. M.
Luftkreds, d. s. s. Atmosfære.
Luftkrig kaldes den — hovedsagelig under
Verdenskrigen 1914—18 opstaaede —
Kampvirksomhed i Luften, udført af Luftstridskræfter,
hvortil i moderne Forstand henregnes Flyver-,
Luftskibs-, Luftskyts- og Vejrtjenesteafdelinger.
(Se Luftsejlads, Luftmaalsskyts,
Vejrtjeneste). L.’s Væsen omfatter
Vekselvirkningen mellem de til Lands og til Søs
kæmpende Tropper og Lufttropperne (Luftvaabnet),
Kamphandlingerne i Luften og deres
Indflydelse paa Forholdene paa og uden for
Krigsskuepladsen. Medens denne tidligere indskrænkede
sig til det Omraade, hvor Krigsoperationerne
foregik, og Etappeomraadet kun undtagelsesvis
inddroges under Kamp, er der i moderne
Krigsførelse ingen bestemt Grænse mellem Kamp-,
Etappe- og Fredsomraade, m. a. O.
Krigsluftfartøjernes mægtige Aktionsradius gør
Krigsskuepladserne ret ubegrænsede. Hvilken
Indflydelse en fremtidig L. vil kunne faa paa en
Krigs Udfald, med Flyvevæsenets fortsatte
Udvikling, derunder en udstrakt Anvendelse af
Giftgasbomber, for Øje, kan næppe forudsiges.
Luftkrigsbegivenhederne 1914—18 vil blive
omtalt under »Verdenskrigen«.
Flyvemaskinernes Anvendelse i L. i Alm. skal kortelig omtales
ndf. Efter Anvendelsen skelnes mellem Kamp-,
Rekognoscerings- og Bombardementsmaskiner.
Kampflyvemaskiner er oftest
1-sædede, de saakaldte Jagere, men anvendes ogsaa
2- og 3-sædede. De indordnes i Eskadriller paa
som Regel 15 Maskiner. I taktisk Henseende
tildeles Kampeskadriller Armékommandoer,
undtagelsesvis Armékorps. Kampflyvevæsenets
Opgave er at hindre Fjenden i at anvende sine
Flyvere, at »binde Fjenden for Øjnene«. I den
1-sædede Maskine er Flyveren tillige Skytte, der
betjener et fast indbygget Maskingevær
(Mitrailleuse) ved at bevæge — »sigte med« —
Flyvemaskinen. Jagerens Fordele er stor
Hastighed (indtil 300 km i Timen), Stige- og
Manøvreevne. Jageren maa, som i en Leg, kunne
beherske alle Kunstflyvningens »tricks« for fra
en vilkaarlig Stilling at komme sin Modstander
paa Skud paa hurtigste og mest overraskende
Maade. Jagerens Mangler er, at de ikke kan
skyde agterud (altsaa ikke bide fra sig, naar de
forfølges), og deres ringe Brændstofbeholdning
(2, højst 3, Timer). Jageren flyver oftest i
Patrouiller paa 3—5 Maskiner, undertiden flyver
een (og da en af Eskadrillens »Es«’er) alene
som Lokkedue for Fjenden. En Luftkamp
former sig dog oftest som en Duel mellem 2
Maskiner, idet Resten af Patrouillen holder Udkig.
De 2- og 3-sædede Kampmaskiner naar — selv
om de oftest er forsynet med 2 Motorer — ikke
Jagernes Hastighed, Stige- og Manøvreevne,
men har større Ildkraft (indtil 6
Maskingeværer) i næsten alle Retninger og egner sig
derfor godt til Beskyttelse af Rekognoscerings- og
Bombardementstogter.
Rekognosceringsflyvemaskiner
er i Reglen 2-sædede. Saavel Flyver som
Observatør er bevæbnet med Maskingevær.
Rekognesceringsmaskinen er oftest forsynet med
Radiotelegrafapparat til Afsendelse af Depecher.
Derimod volder Modtagelse heraf endnu
Vanskeligheder, hvorfor Modtagerapparat kun
anvendes paa langt udgaaende Rekognosceringstogter
og ved Skudobservation for det langtrækkende
Skyts. Rekognosceringsflyvemaskiner indordnes
i Eskadriller paa c. 10 Maskiner. Eskadrillerne
tildeles i taktisk Henseende ogsaa lavere
Kommandoled; i Reglen har saaledes Divisionerne 1
Eskadrille tildelt. Maskinernes Opgave er
fornemmelig Rekognoscering, Artilleriobservation
og Infanteriledsagelse. Rekognosceringen var
den første Opgave, der tilfaldt
Militærflyvningen, idet de fjendtlige Hæres Bevægelser
afgiver det første og vigtigste Maal for Flyverne.
Først brugtes kun det blotte Øje til Observation,
senere anvendtes Luftfotografier til Støtte for
den direkte Observation. Navnlig i
Stillingskrigen fik Luftfotograferingen uhyre Bet. for
Hærledelsen, i Særdeleshed hvor Anvendelsen
af Kort svigtede p. Gr. a. Terrainets
Ødelæggelse ved Artilleriild og Miner. Medens
Fjernrekognosceringsopgaver ofte løses af en enkelt
Flyvemaskine, der i stor Højde (hyppig indtil
5000 m) og ved at undgaa Kamp søger
ubemærket frem, løses Nærrekognosceringsopgaver
oftest af en Patrouille, der i tætsluttet
Formation kan afslaa Angreb, alt medens en enkelt
Maskine i Patrouillen udfører Opgaven.
Artilleriobservationen omfatter de Opgaver,
ved hvis Løsning Flyvevæsenet bidrager til at
forøge Artilleriets Ildvirkning. Den bestaar dels
i at finde og kortlægge de fjendtlige Maal, som
Artilleriet ikke kan faa Øje paa fra Jorden,
dels i at observere Nedslagenes Beliggenhed ved
de Skydninger, hvor de alm.
Observationsmaader ikke rækker til. Navnlig som Hjælp ved
Skydning med det langtrækkende Skyts er
Flyverobservation af kapital Betydning.
Flyvernes Anvendelse ved Infanteriledsagelse
gaar ud paa at vedligeholde Forbindelsen
mellem de forreste Fodfolkslinier og de bagved
grupperede Kommandoled. Infanteriledsagelsen
er af uhyre Vigtighed i Nutidens
haardnakkede Kampe med en hidtil ukendt Ildintensitet,
der udsætter »jordiske« Forbindelsesmidler,
saasom Ordonnanser, Telefon, Signalering,
Meldehunde, ell. Brevduer, for Svigten. Metoden
bestaar i, at Infanteriflyverne indtegner
Beliggenheden af forreste Fodfolkslinie paa en
Kortskitse, der i Meldepose nedkastes til det
respektive Kommandoled. (For at
Infanteriflyveren fra Luften let kan skelne eget fra fjendtligt
Fodfolk, udlægger eget Fodfolk, naar Flyveren
udskyder et bestemt Lyssignal,
Markeringsflager af hvidt [paa Sne sort] Lærred). Kun paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
