Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftkrig - Luftkrigsret - Luftledningsnet - Luftlinie - Luftmaalsskyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Maade kan det under intensiv Kamp
lykkes Artilleriet med sin Ild at følge eget
Fodfolks Bevægelse.
Bombardementsmaskiner er 2- ell.
3-sædede og bevæbnet med Maskingeværer. De
indordnes i Reglen i Eskadriller paa c. 15
Maskiner. Eskadrillerne tildeles, ligesom
Kampeskadriller, Armékommandoerne.
Bombardementsmaskinernes Lasteevne bør være stor for
at kunne medføre saa stor Bombevægt som
muligt, idet der dog her skelnes mellem
Maskiner til Anvendelse om Dagen og om Natten.
For de førstes Vedk., der skal kunne optage
Kampen med Fjendens Kampflyvere, maa
Hastighed, Stige- og Manøvreevne ikke være for
ringe, medens de sidste, der om Natten
sjældent er udsat for Flyverangreb, kan være
langsommere. Bombardementsmaskiner virker i
Grupper paa 6—10 Maskiner, idet man, hvor
et større Antal Maskiner skal sættes ind mod
et fælles Maal, anvender fl. Grupper. Maalene
for Dagbombardement begynder der, hvor
Artilleriets Ild ikke rækker, idet dog ogsaa
Fabrikker o. l. af militær Bet. langt bag Fjendens
Front afbombes. Maalene for Natbombardement
er Flyvepladser, Kantonnementer, Lejre,
Banegaarde, Jernbaneknudepunkter, Fabriksanlæg,
Indskibningssteder for Tropper o. l. I
Modsætning til Dagbombardement udføres
Natbombardement med stor Afstand mellem
Flyvemaskinerne af Hensyn til Kollisionsfaren.
M. Kofoed-Jensen.
Luftkrigsret, de folkeretlige Regler om
Krigsførelse i Luften. Ligesom Luftrummet over
en neutral Stats Territorium er neutralt, hører
Luftrummet over en krigsførende Stats
Omraade og over det aabne Hav med til
Krigsskuepladsen. Indtil der er fastslaaet nærmere
Regler om L., maa man i Hovedsagen indskrænke
sig til analogisk at overføre Reglerne for Land-
og Søkrigsføreise. Da disse Regler imidlertid
er indbyrdes meget forsk. (jfr
Landkrigsret og Søkrigsret), er det af Bet. at
afgøre, hvorvidt Luftkrig nærmest skal sidestilles
med Krig til Vands ell. med Krig til Lands.
Spørgsmaalet maa besvares derhen, at det Sted,
hvorover Fjendtlighederne foregaar, principielt
er afgørende, saaledes at Luftkrigen maa
bedømmes efter de Regler, der gælder for den
ndf. liggende Del af Jordoverfladen uden
Hensyn til, om Luftfartøjerne tilhører den
krigsførende Stats Hær ell. Flaade. Paa
Bombardement af Byer f. Eks. finder derfor de
landkrigsretlige Regler Anvendelse, navnlig Art. 25
i Haag-Reglementet for Landkrigsførelse, som
forbyder at angribe ell. »ved noget som helst
Middel« at bombardere Byer, Landsbyer,
Boliger ell. Bygninger, der ikke forsvares; de
citerede Ord blev 1907 indføjet i Reglementet, netop
med Henblik paa Bombardement fra Luften. —
Bortset fra ganske enkelte spc. Regler kan af
positive internationale Bestemmelser om L.
egl. kun nævnes den af nogle Magter paa
Haag-Konferencerne 1899 og 1907 vedtagne
Deklaration, iflg. hvilken de kontraherende
Parter midlertidig samtykker i Forbudet mod at
udkaste Projektiler og Sprængstoffer fra
Luftskibe ell. ved andre ny, analoge
Fremgangsmaader. Da denne Deklaration kun blev
ratificeret af enkelte Magter, deriblandt England
og de Forenede Stater, medens en lang Rk.
andre Stater, deriblandt Frankrig, Italien,
Japan, Rusland og Tyskland, end ikke
undertegnede den, havde den i Verdenskrigen heller
ikke formelt nogen Bet. (Litt. er anført hos
Oppenheim, International Law [London
1921], II, S. 299).
G. R.
Luftledningsnet, se elektriske
Ledningsnet.
Luftlinie, den korteste Afstand mellem to
geografiske Punkter.
Luftmaalsskyts (ell. Luftværnsskyts)
kalder man nu i Danmark det Specialskyts,
hvis særlige Formaal er at beskyde
Luftfartøjer, altsaa Flyvemaskiner og Luftskibe.
Under Krigen 1870—71 konstruerede Krupp
en 4 cm Ballonkanon, som skulde nedskyde de
Friballoner, hvormed Franskmændene under
Paris’ Belejring holdt Forbindelse mellem den
indesluttede By og Omverdenen. Vaabnet viste
sig dog ude af Stand til at løse den stillede
Opgave.
Da Udviklingen af styrbare Luftskibe i Beg.
af dette Aarh. tog Fart, blev Spørgsmaalet om
Skyts, der egnede sig til Skydning mod
Luftskibe, brændende i de store Militærstater. 1907
gav det tyske Firma Rheinische
Metallwaaren und Maschinenfabrik
(Ehrhardt) i Düsseldorf Møde paa den tyske Hær-,
Flaade- og Koloniudstilling med en 5 cm
»Ballonkanon«, anbragt i en Pivotaffutage paa
en pansret Automobil, der tillige medførte
Ammunition og Betjeningsmandskab. Den udskød
et Projektil med et saa følsomt Brandrør, at
Sprængning af Projektilet fandt Sted ved
Anslaget mod Ballonstof, og den kunde rettes saa
højt op i Vejret (70° med Horisontalen), at
Projektilet kunde naa en Maksimumshøjde paa
henimod 4000 m.
Ogsaa Krupp arbejdede ivrigt med
Problemet og fremstillede inden Verdenskrigen
ikke alene 7,5 cm og 10,5 cm Anti-Ballonskyts
til Anbringelse paa Automobiler og Skibe, men
ogsaa en 6,5 cm Feltkanon, hvis Hjul var
hængslede saaledes til Akslen, at de kunde
svinges ud til Siden (se Fig. 1) og derved
muliggøre den hurtige og lette Sidedrejning af
Lavetten (om Svansenden som Centrum), som er
nødvendig ved Skydning mod Luftfartøjer. Med
Projektilet til den Krupp’ske 10,5 cm Kanon
kunde der naas en Maksimumshøjde paa ikke
mindre end 11500 m.
Uden for Tyskland fremstilledes inden
Verdenskrigen Antiballonkanoner, bl. a. af Firmaet
Skoda i det nuv. Tschekkoslovakiet (en 37 mm
Kanon paa Automobil), af Firmaet
Schneider & Cie i Frankrig (en 47 mm Kanon i
pansret Automobil) og af Firmaet Vickers
Limited i England (en 47 mm Kanon,
udmærkende sig ved en Højderetningsfrihed paa
ikke mindre end 90°, d. v. s. Kanonen kunde,
om det ønskedes, skyde lodret op i Luften).
Som Projektiler til de ovenn. første
Luftmaalskanoner (Antiballonkanoner)
paaregnedes som Regel anvendt enten
Brandgranater, hvis Brandsats tændtes i Skuddets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
