- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
31

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftmaalsskyts - Luftmodstand - Luftmørtler - Luftopsamler - Luftopvarmning - Luftpensel - Luftpost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 2 viser en moderne Luftmaalskanon af
Kaliber c. 9 cm. Den er anbragt paa en Vogn,
som er beregnet til at trækkes af et Automobil.
Projektilet, der vejer 10 kg, udskydes med en
Begyndelseshastighed paa 750 m i Sek.
Karakteristisk for Kanonen er endvidere den store
Skudhastighed, der tilvejebringes ved, at
Baglademekanismen er halvautomatisk (d. v. s.,
den aabner sig umiddelbart efter Skudafgangen
og udkaster det tomme Patronhylster), og den
lette Bevægelighed i Side og Højde.

Som Projektiler til moderne Luftmaalsskyts
anvendes nu saa godt som udelukkende
Brisantgranater med Tidsrør, der bringer Projektilet
til at springe i Luften efter en vis forudbestemt
Tid. Træfningen med den fjendtlige
Flyvemaskine søges opnaaet enten ved Anvendelsen af
indviklede Instrumenter, anbragt paa Skytset ell.
(fortrinsvis) uden Forbindelse med dette, ell. ved
særlige Skydemetoder, ved hvilken man søger
at overvinde de principielle Vanskeligheder,
som hidrører fra, at Flyvemaskinen har
bevæget sig et betydeligt Stykke i Luften — indtil
2 km — inden Projektilet har gennemløbet
Vejen fra Kanonen til Flyvemaskinen. Den
Opgave at ramme en Flyvemaskine er derfor ikke
med Urette bleven sammenlignet med den
Opgave med et Projektil at ramme et andet
Projektil, der er synligt i Luften.
C. H. R.

Luftmodstand, se Lufttryk.

Luftmørtler kaldes Mørtler, der kun
hærdner i Luft, ikke i Vand, f. Eks. Kalk- og
Lermørtel.
E. Su.

Luftopsamler kaldes den Beholder, i
hvilken den af en Luftpumpe sammenpressede Luft
opbevares til lejlighedsvis Brug, indtil
Luftpumpen kan sættes i Gang. F. Eks. ved
Taagesignaler, hvor Signalet skal lyde ved Taagens
Indtræden, der kan ske pludseligt.
C. B-h.

Luftopvarmning benyttes som tekn.
Betegnelse for den Metode til Opvarmning af et
Lokale, der bestaar i, at man tilfører det forud
opvarmet, frisk Luft. Samtidig med at Lokalet
saaledes opvarmes, foregaar der altsaa en
Ventilation deraf. (Se nærmere under
Opvarmningsanlæg).
Fr. V. M.

Luftpensel, Air brush, Airostyle,
Aërograf, et Retoucherapparat, der bestaar af en
lille, let haandterlig Farvesprøjte, som ved en
Gummislange staar i Forbindelse med en
Beholder med Trykluft. Farvesprøjten har en
lille Beholder, hvori der kommes en
Vandfarveopløsning, der ved Hjælp af den komprimerede
Luft ell. Kulsyre presses ud ad et fint Hul i
Spidsen af Sprøjten. Hullet kan ved et
Fingertryk variere i Størrelse, hvorved Virkningen
forandres. Ved Hjælp af L. kan man
farvelægge en Flade meget jævnt og ensartet. L.
har været anvendt i Amerika fra 1870, deraf
Navnet »Amerikansk Retouche«, men blev først
almindelig anvendt i Europa efter 1890.
C. E. A.

Luftpost. Forinden Opfindelsen af styrbare
Luftskibe og Flyvemaskiner var man vel med
gunstige Vindforhold i Stand til ved Luftballon
at befordre Post ad Luftvejen, og dette fandt
som bekendt ogsaa Sted under Paris’ Belejring
1870—71, men Befordring af Post pr
Luftballon vil dog selvsagt altid kun kunne være en
Nødhjælp. Først efter at Konstruktionen af
Luftskibe og Flyvemaskiner havde naaet et
saadant Standpunkt, at Luftsejlads og Flyvning
var mulig paa længere Strækninger, og efter
den kolossale Udvikling, Flyvevæsenet undergik
under Verdenskrigen, maatte ganske naturlig
efter Krigens Ophør Spørgsmaalet om disse
Befordringsmidlers Anvendelse i den alm.
Trafiks Tjeneste blive optaget til Drøftelse, og
hermed Spørgsmiaalet om Forsendelse af Post
ad Luftvejen opstaa. Betingelserne for
Etablering af L. er imidlertid, at Befordringen kan
foregaa med en vis Regelmæssighed. Det, man vil
opnaa ved L., er jo udelukkende Tidsbesparelse, og
L. kan derfor med størst Fordel anvendes paa
længere Afstande og mellem Steder med
vanskelige Naturforhold for alm.
Samfærdselsmidler. I et Land af mindre Udstrækning og med
et tæt Jernbanenet, som for Eksempel
Danmark, vil saaledes L. ikke have nogen større
Betydning inden for Landets Grænser, idet
Befordring med Jernbane ell. Dampskib, naar
denne foregaar om Natten, vil bringe Posten
frem uden noget Tab af Tid for de
Korresponderende. Har en Forretningsmand i Kbhvn sin
Post færdig om Eftermiddagen, vil den blive
udbragt i Jylland den flg. Morgen, men selv
om den samme Eftermiddag var afsendt med
Flyvemaskine, vilde den ikke have naaet sit
Bestemmelsessted forinden Arbejdsdagens
Ophør. Derimod vil L. have Bet. for Lande med
faa Jernbaner, og hvor Afstanden er stor, samt
for alle Lande i Forbindelse med andre
fjernere liggende Lande, og endelig vil L. have
sin Bet. mellem Steder, hvor Forbindelsen p.
Gr. a. Hindringer, som f. Eks. Bjergkæder,
ellers maa foregaa ad Omveje.

De efter Verdenskrigens Ophør etablerede
Luftruter mellem Storbyerne i Europa og
Amerika (se Art. »Luftsejlads«) benyttes til
Befordring af Post, men særlige Luftpostlinier er
kun etableret enkelte St. i Amerika. I Danmark
har »Det danske Luftfartsselskab« i Forening;
med tyske Luftfartselskaber i en kortere
Periode 1920 drevet en Luftrute mellem Kbhvn og
Hamburg og mellem Kbhvn og Berlin over
Warnemünde, med hvilken der blev forsendt
Brevpost, og fra 17. Apr. 1923 har samme
Selskab etableret en Luftrute mellem Kbhvn og
Hamburg, hvormed kan forsendes
Brevpostforsendelser af enhver Art til Tyskland og Lande
udover Tyskland samt Avispost til Tyskland.
Befordring af Forsendelser med L. finder kun
Sted paa Afsenderens Begæring og mod
Erlæggelse af en Tillægstakst.

Udveksling af Post mellem forsk. Lande med
Luftfartøj kræver selvfølgelig, at der mellem de
interesserede Postbestyrelser træffes Aftale
herom, hvilket ogsaa er forudsat i Bestemmelserne
om L. i den i Madrid 1920 afsluttede
Verdenspostkonvention. For Danmarks Vedk. er i
Postloven af 9. Maj 1919 fastsat, at Luftfartøjer,
der afgaar fra dansk Territorium, er pligtige
til paa Postvæsenets Forlangende at medtage
Brev- og Avispost i det Omfang, Fartøjets
Pladsforhold og Bæreevne m. v. tillader. Ved
samme Lov er Ministeren for offentlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free