- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
30

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftmaalsskyts

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afgang og gjorde Projektilets Bane synlig i
Luften, ell. Sprænggranater med et
Brandrør, der, som ovf. nævnt, kunde bringes til at
virke alene ved Anslaget mod Ballonstof. Ved
begge disse Projektilsorter krævedes det
imidlertid, at Luftfartøjet skulde rammes i fuld
Flugt, hvilket kunde være vanskeligt nok, naar
det drejede sig om et
Luftskib, men var saa at
sige umuligt, naar Maalet
var en Flyvemaskine. I
Forsøgene blev derfor
ogsaa inddraget
Anvendelsen af
Granatkardæsker (Shrapnell), der ved
Sprængningen i Luften
sendte et Neg af
Blykugler ud, som i høj
Grad forøgede
Mulighederne for overhovedet
at ramme Luftfartøjet.

Ved Verdenskrigens
Beg. befandt
Spørgsmaalet om L. sig for saa
vidt paa Forsøgsstadiet
i de europ. Militærlande,
som intet af disse
raadede over gennemprøvet
Luftmaalsskyts i større
Omfang. Da derfor
Luftfartøjernes og navnlig
Flyvemaskinernes uanede
Bet. i milit. Øjemed blev
godtgjort i Krigens
første Aar, maatte man tage
sin Tilflugt dels til
Omdannelsen af ældre Skyts,
dels til en forceret
Fremstilling af moderne
Specialskyts, egnet til den foreliggende
Anvendelse. Med Skyts af den første Gruppe
opnaaedes kun meget tarvelige Resultater; med
Skyts af den anden Gruppe blev Resultaterne
først af Bet., da man opfandt særlige Metoder
til at overvinde de overordentlig store
Vanskeligheder, som, er forbundne med Skydning mod
Luftfartøjer og da navnlig mod Flyvemaskiner
P. Gr. a. disses betydelige
Hastighed og deres ringe Omfang.
Udviklingen illustreres bedst
ved en Betragtning af den
Ammunitionsmængde, som i
Krigens Løb blev anvendt pr
nedskudt Flyvemaskine. Iflg. fr.
Opgivelser kostede
Nedskydningen af hver Flyvemaskine 1914
50000 Skud, 1917 4000 og 1922
(efter en Beregning) kun 800
Skud. Franskmændene har
under Krigen i alt nedskudt c.
400 Flyvemaskiner ell. c. 1/6 af
det Antal, som blev ødelagt af
fr. Flyvere. Disse Tal viser, at
Flyvere først og fremmest bør
bekæmpes af Flyvere, men at
Luftmaalsartilleriet ingenlunde
har været virkningsløst under
Verdenskrigen. Størst Bet. har
det dog sikkert haft derved, at
det har tvunget de fjendtlige
Flyvere op til større
Højder, saaledes at Løsningen
af deres Opgave er bleven vanskeliggjort
eller umuliggjort. Selv om man derfor ikke
kan vente saa stor Træfning af Luftmaalsskyts
som af andet Skyts, er det nødvendigt for et
moderne Forsvar at være i Besiddelse af L.
for dermed at kunne true fjendtlige Flyvere til
at holde sig borte ell. vise fornøden Forsigtighed.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free